Hun kan genkalde sig øjeblikket, som var det i går. Sådan er det nok bare, når man føler, man har fået et kald fra Gud. Det var en eftermiddag i begyndelsen af 2020, Aubrey Schlackman og hendes mand var på vej hjem fra et supermarked i det landlige Argyle i oplandet til Dallas, da de passerede en klassisk Texas-ranch med et til-salg-skilt i indkørslen.
Hun kunne se det for sig med det samme: En ranch, men ikke fuld af brovtende cowboys og kvæg. Nej, en grøn oase af små haver, fyldt med unge kvinder og pludrende rollinger.