Der var formentlig en fugl eller to over USA, der fik sig et chok i sidste uge, da piloterne på en række fly – midt under turen – valgte at offentliggøre, at passagererne kunne smide mundbindene, der ellers har været obligatorisk beklædning i amerikansk luftrum de seneste 15 måneder.
I hvert fald kan man af private videooptagelser se og høre, hvordan passagerer brød ud i højlydt jubel.
Omvendt må man formode, at stemningen var mere nede på jorden i Det Hvide Hus i Washington, D.C., for det var nemlig ikke med præsident Joe Bidens gode vilje, at det føderale maskekrav i lufthavne, på fly og offentlig transport mellem de amerikanske delstater så pludseligt ophørte.
Anledningen var derimod, at en dommer ved en domstol i Florida var nået frem til, at kravet var ulovligt. Allerede i timerne derefter lod både lufthavne og fly- og togselskaber offentligheden vide, at de ikke længere agtede at håndhæve det – blandt mange – forkætrede krav.
Du er der næsten
Du behøver ikke et abonnement for at læse artiklen. Det eneste, du skal gøre, er at oprette en profil, og så kan du læse videre.
Opret profilHar du allerede en profil? Log ind her.