Det er, som man siger, tid til at finde popcornene frem: Midtvejsvalget i USA om bare ni dage kan i helt ekstraordinær grad flytte milepæle i det, der også er en kamp om selve sjælen i amerikansk demokrati.
Et dramatisk, til tider infamt, opgør i Texas er en slags laboratorietest for det alt sammen. En test, der med den fremadstormende fransk-tunesiske politolog Asma Mhalla kan vise, hvor tæt USA er på at udvikle en ny styreform: en ny tids ’technofascisme’.