Til to julefrokoster har jeg kysset med nogen, jeg ikke skulle. Den ene gang var jeg ung, den anden gang halvung. Det var ikke magtmisbrug, og det var ikke mod nogen af de deltagendes vilje. Jeg har lyst til at sige, der var noget i luften, men i virkeligheden var der jo bare noget i mig: alkohol.
Det er svært at være mere dansk end den lummerhed, der ligger i, at man skal drikke sig snapsefuld med sine kollegaer i det mellemstore firma, der til daglig leverer reservedele til kølevarmeanlæg. Nissepiger og -drenge, der har fundet kroppene frem fra det pulterkammer, som er vintertøj. Ben og nedknappede skjorter. Tørre andebryster, melede kartofler og en vandet gang brun sovs.






