I årene 1885-1908 tilhørte hovedparten af den nuværende Demokratiske Republik Congo den belgiske konge, Leopold II, under navnet Fristaten Congo.
Alene i denne periode mistede millioner af congolesere livet som følge af sygdomme, underernæring, regulære massakrer og mishandling. Arbejdere på kongens plantager fik i mange tilfælde hænder og arme hugget af, hvis de ikke havde opfyldt de arbejdskvoter, de var pålagt.
I 1908 overtog den belgiske stat kolonien, og det samlede antal ofre for kolonistyret vurderes af belgiske og internationale historikere til over ti millioner mennesker. I forbindelse med en international undersøgelseskommissions efterforskning af forholdene i Congo i 1905 nåede den verdenskendte amerikanske forfatter Mark Twain frem til samme resultat.
Han betegnede kong Leopold II som »kongen med ti millioner døde på samvittigheden«, og fire år efter beskrev en anden verdenskendt forfatter, Arthur Conan Doyle, koloniherredømmet på denne måde:
