Da missiler og droner natten mellem 9. og 10. oktober regnede ned over en stribe ukrainske byer, var det ikke bare det hidtil største russiske angreb fra luften. Bombardementerne markerede et tydeligt russisk gearskifte. Siden er sværmen af ødelæggelse bare fortsat.
Politiken har de seneste uger beskrevet frygten, besværet og lidelserne for civile i byer som Kyiv, Odesa, Kherson og Mykolajiv. »Det her … det ønsker jeg ikke for nogen«, fortalte 62-årige Olena Kalinovytj, mens hun viste mine kolleger rundt i det, der engang var en lun og funktionel lejlighed i Kyivs forstad Hostomel.
Olena og millioner af andre ukrainere er nu udsat for et klassisk greb i moderne krig: Civilbefolkningens modstandsvilje skal smadres. El-, vand- og varmeforsyning er hovedmål, og russerne er hverken kræsne eller særlig præcise – hvert angreb koster mange civile dødsofre. De terrorlignende angreb skal på sigt gøre ukrainerne så møre, at de til sidst accepterer den russiske model for ’fred’.
Forudsigeligt, når man dykker ned i den mørkeste side af krigen: Krig mod civile.
