Max Schrems var endnu ikke 30 år, da han første gang trak Facebook for retten og lagde navn til en skelsættende dom i EU-Domstolen. Siden kom Schrems II-dommen, der har gjort ham til et ikon blandt techkritikere og privatlivsaktivister.
Men også en kilde til besvær, hovedpine og betydelige ekstraomkostninger for millioner af små og mellemstore virksomheder, såvel som for techgiganterne.
Max Schrems oplever både beundringen og modviljen næsten dagligt.
»Jeg deltager i tonsvis af konferencer. Hver gang jeg er færdig med en tale, står der 10 mennesker foran mig for at beklage sig«, siger han.
