Det begyndte som en simpel gåde. En mærkværdig lyd, en syvårig dreng ved navn Hans en dag for næsten syv årtier siden hørte, da han stod på altanen til familiens lejlighed på Østerbro i København.
»Det var sådan en tikkende lyd, som i frekvens ligger nede i det hørlige spektrum for mennesker, hvis man er ung og frisk«, siger Hans J. Baagøe, som i dag – det meste af et liv senere – går under titlen lektor emeritus og i mange år har været Danmarks fremmeste kender af flagermus.
Hans forældre kunne ikke høre noget, når de stod på altanen. Men de fandt en artikel om skimmelflagermus til ham. For det var sådan en, han havde hørt.
»Jeg kunne ikke se den, men jeg kunne høre den flyve inde i det store gårdområde bagved, så jeg begyndte at stå på altanen og lytte efter den. Og da jeg blev lidt ældre, gik jeg rundt i København og kortlagde, hvor jeg også kunne høre dem. Og ...«, siger Hans J. Baagøe, »... det har fulgt mig lige siden«.
