Det er en vild tanke, at der for lidt mere end 40.000 år siden levede tre menneskearter på vores klode. Det var homo sapiens, neandertalere og denisovaer.
Tre menneskearter, der kom så tæt på hinanden, at der kom børn ud af stævnemødet, hvilket betyder, at moderne mennesker i dag bærer på arvemateriale, som nedstammer fra neandertalere og denisovaer.
Den gådefulde menneskeart denisova, som levede i den østlige del af Eurasien, ved vi ganske lidt om, men det laver et internationalt forskerhold med dansk deltagelse nu om på.
For forskerne med lektor Frido Welker fra Københavns Universitet i spidsen har ved at analysere mere end 2.500 dyreknogler fra en bjerghule på det tibetanske plateau, som er et af kun tre bosteder, hvor man ved, at denisovaer har opholdt sig, opdaget, hvad denisoaverne satte til livs for at overleve.
