Unge arkitekter har startet et oprør
»Vi taler meget om, hvad vi kan sige ja til for at kunne se os selv i øjnene«
De har ingen ambitioner om store spektakulære nybyggerier. Tværtimod vil en række yngre arkitekter hellere omdanne ældre bygninger og give noget videre til kommende generationer.
En gul bygning fra 1960’erne står som en lidt hullet sweater for enden af vejen med sine trætte vinduer og vidt åbne indgange. Den ligner noget, der skal rives ned.
Det skal den ikke.
Den gamle betonbygning på Thoravej i Københavns Nordvestkvarter blev oprindelig bygget til pelsindustrien. I dag er de 6.500 kvadratmeter i fuld gang med at blive omdannet til et hus, der både skal fungere som hovedkontor for Bikubenfonden og bringe ny puls til området med en lang række kulturinitiativer.
Thoravej 29 skal samtidig være et eksempel på, hvordan man kan genbruge stort set alt i en gammel ejendom til at skabe noget helt nyt, så man belaster klimaet mindst muligt.
»En betydelig del af det, vi bygger med, er her allerede«
Søren Pihlmann, stifter og arkitekt hos Pihlmann Architects
Det er arkitektfirmaet Pihlmann, der står for det 110 millioner kroner dyre projekt på Thoravej. Efter stifter og arkitekt Søren Pihlmanns vision er bygningen ved at blive en ny version af sig selv.
Arkitekt Søren Pihlmann.
»Den overordnede ide er at genbruge så meget af huset, vi kan. En betydelig del af det, vi bygger med, er her allerede«.
Skal det her være en slags forbillede for andet byggeri?
»Ja, det håber jeg meget«, svarer Søren Pihlmann uden tøven.
Ovenlystrin
Mange opfatter arkitekter som nogle, der tegner nye bygninger og huse. Men den opfattelse skal vi måske til at ændre.
I hvert fald hvis det står til en række yngre tegnestuer, som er i gang med at tage et grundlæggende opgør med den måde, vi bygger på. Den er nemlig alt for klimaskadelig.
Frem for at tegne nye, spektakulære byggerier er de yngre tegnestuer optaget af, hvordan eksisterende bygninger kan omdannes, genbruges og indrettes bedst muligt til de mennesker, der skal bruge dem.
Netop det er planen på Thoravej.
Indenfor ligner det en stor byggeplads, men der begynder at tegne sig konturer af, hvordan den tre etager høje bygning kommer til at se ud.
Ved at skære store tagpaneler ud bliver loftet i brugt til at lave trapper i Bikubens nye hovedkontor, der også skal fungere som kulturhus.
Midt i rummet står, hvad der ligner en seks meter bred og ti meter lang rutsjebane i beton. De massive elementer kommer fra det tidligere loft. Med en meget stor sav lykkedes det at skære en del af etageadskillelsen ud, så den kunne sænkes og bruges som trappe. Tidligere ovenlyslamper bliver til trin.
Søren Pihlmann fortæller, at det handler om at komponere bygningen. For eksempel bliver udtaget metal og træ omdannet til blandt andet møbler i huset.
»Hver eneste gang vi laver et greb, der giver en masse byggeaffald, ser vi, hvordan vi kan inkorporere det og lade det definere arkitekturen«, siger han.
Den gamle bygning på Thoravej får rå betonvægge, der står, som de er, uden maling eller gipsplader. Betongulvene får en omgang epoxy for holdbarheden. Mere bliver der ikke gjort ved dem.
Fynske landsbyer
Knap et par hundrede kilometer væk er arkitekturen også under bæredygtig forandring hos tegnestuen Verna.
Inden for de seneste år er partnerne Kalle Jacobsen, Nanna Kley, Anna Nicolaysen og Frederik Koefoed flyttet fra Nørrebro til Odense for at fokusere på de omkringliggende mindre byer. I sig selv er det en slags opgør.
Arkitekt Kalle Jacobsen.
For mange arkitekter har succes nemlig typisk i højere grad været forbundet med at markere sig på den københavnske skyline end på en fynsk mark.
»De små byer har været steder, hvor der ikke har været ret meget prestige for nogle af de gamle tegnestuer, der har haft øjnene rettet mod de store byer og mere iøjnefaldende projekter«, siger Kalle Jacobsen.
»Og vi havde egentlig lyst til at se, hvad der skete, hvis vi tog de her steder ude på landet ekstremt seriøst og arbejdede med nogle lokalsamfund, der er masser af potentiale i«.
Siden de åbnede tegnestuen for fire år siden, har de blandt andet været med til at opføre et fælleshus i træ med hovedsageligt genbrugte materialer i Årslev.
»Noget af opgaven for os ligger også i, hvordan vi både kan bygge godt og billigt«
Nanna Kley, partner og arkitekt hos Verna
For det handler ikke kun om, hvor der bliver bygget. Verna vil også gerne ændre, hvordan der bliver bygget. Tegnestuens navn refererer til begrebet vernakulær arkitektur, der tager udgangspunkt i at bruge lokale materialer og eksisterende ressourcer.
Men faktisk er noget af det væsentligste for tegnestuen at formidle en fortælling, som gør det bæredygtige valg attraktivt.
Arkitekt Nanna Kley.
»På en måde er det, ligesom hvis du går ned og køber et stykke kød og gerne vil kende historien om det. Den historiefortælling er også rykket ind i arkitekturen«, siger Nanna Kley.
Men en stor udfordring ved at bygge bæredygtigt er økonomi. Blandt de tusindvis af danskere, der hvert eneste år får bygget private boliger, kan forskellen på et typehus og en klimavenlig arkitektvilla være i millionklassen. Især er det enormt dyrt at finde håndværkere, der har erfaring med at arbejde i bæredygtige materialer, som i sig selv kan koste mange penge.
Samtidig tager det ofte lang tid at få godkendt biogene materialer hos danske myndigheder. Det er med til at skrue prisen i vejret.
»Så noget af opgaven for os ligger også i, hvordan vi både kan bygge godt og billigt«, siger Nanna Kley.
Den anden store udfordring handler om at ændre folks vaner. For eksempel fra at have gulvvarme til at betale for en isoleringsmetode, der af sig selv holder beboernes fødder lune.
Tegnestuen Verna arbejder tæt sammen med lokalsamfund, når de bygger nyt. Dialogen var også tæt med borgerne i Årslev, hvor de sidste år opførte et fælleshus i træ.
Ufleksibel beton
Tilbage i Københavns Nordvestkvarter, hvor ombygningen af den gamle betonbygning på Thoravej foregår, er der flere bæredygtige byggeprojekter i gang.
Det unge arkitektfirma Panum & Kappel har for eksempel forvandlet en betonbygning fra 1962 til 180 nye ungdomsboliger.
»Det er jo sådan en bygning, der nok havde måttet lade livet for nogle år siden. Men der er ved at komme en forståelse af skønheden i den slags bygninger. Og af hvordan man ved at tilføre nye lag kan give den ny værdi«, siger partner og arkitekt Lin Kappel.
De 180 ungdomsboliger er indrettet, så de i fremtiden relativt nemt kan laves større eller anderledes.
»Vi er opflasket med større klimaansvarlighed og større socialt ansvar«
Lin Kappel, partner og arkitekt hos Kappel & Panum
Tidligere generationer af arkitekter har opfattet sig selv som nogle, der skabte et værk, noget, der havde en prægtig og iøjnefaldende form, man kunne stå og beundre, mener Lin Kappel. Men mange af de yngre arkitekter har andre værdier end tidligere generationer.
»Vi er opflasket med større klimaansvarlighed og større socialt ansvar«, siger hun.
Arkitekt Lin Kappel.
Derfor arbejder Panum & Kappel kun helt minimalt med nybyggeri og nye materialer. Når de gør, handler det om at lave noget, der kan laves om og bruges igen. Det er for eksempel meget lettere med skeletvægge mellem lejligheder end skillevægge af beton.
»Problemet med meget nyt betonbyggeri er, at det er så ufleksibelt. Byggeteknisk er det limet sammen, og man kan ikke undgå at ødelægge væggene, hvis man adskiller det igen«, siger Lin Kappel.
Ligesom for hendes unge kolleger på andre tegnestuer har det mere stilfærdige og bæredygtige erstattet det storslåede og klimaskadelige.
»Vi taler meget om, hvad vi kan sige ja til for at kunne se os selv i øjnene«.
Redaktion
Tekst: Torben Benner og Johanne Lerhard
Speak: Johanne Lerhard
Foto: Miriam Dalsgaard
Layout: Hege Børrud Huseby
Korrektur: Jesper Brendstrup
Lyd: Charlotte Sejer og Andreas Sterup-Teper
Featureredaktør: Charlotte Sejer
Redaktør: Johan Moe Lindskov