Vi er vilde med pladsen – også den til trampolinen og badebassinet












Parcelhuse er et hit blandt danskere, men ...












Om få år kan op til 400.000 af dem stå tomme

I Danmark er vi vilde med parcelhuse og vilde med god plads. Halvdelen af os bor i parcelhus, og de seneste fem år er der bygget mellem 4.000 og 7.500 nye om året.

I forvejen er der 1,1 million parcelhuse i Danmark.

Men mange af dem bliver helt overflødige, hvis man skal tro en prognose for boligbehovet de kommende årtier, som rådgivningsvirksomheden Exometric har udarbejdet.

Danmark risikerer om 20-25 år at stå med næsten 400.000 tomme parcelhuse, som ingen gider bo i. Til den tid er det en helt anden type boliger, der er brug for, fordi andelen af ældre i samfundet stiger markant, viser prognosen fra Exometric, der er en del af energikoncernen NRGi.

»Udfordringen er, at vi i 1960’erne, 70’erne og 80’erne har opført rigtig mange parcelhuse, som i høj grad er beboet af dem, der flyttede ind i sin tid«, siger Nikolaj Pfeiffer, der er direktør i Exometric.

»Det er mennesker, som nu er blevet ældre og ønsker at flytte, fordi de ikke har et godt liv i et stort parcelhus«.

Husene er sjældent indrettet, så de passer til dårligt gående eller mennesker med særlige behov. Der er langt til dagligvarebutikker og apoteker. Mange af de ældre parcelhuse forfalder desuden, fordi de færreste 80-årige går i gang med at skifte taget eller gennemføre andre renoveringer.

Så udfordringen er at få de mange ældre ud af parcelhusene og de yngre børnefamilier ind.

Det kan ifølge Nikolaj Pfeiffer ske ved, at parcelhusene omdannes og indrettes til mindre ældreboliger med bredere døre og nemmere adgang til toilet og den slags. Men for at give plads til de yngre børnefamilier kunne man også vælge at rive parcelhuset ned og opføre tre nye rækkehuse på grunden indrettet til ældre.

Men selv om de ældre flytter ud, kan det være svært at få de yngre til at flytte ind.

De gider ikke modernisere og bygge om, siger Nikolaj Pfeiffer. Ofte fordi parcelhuset er for lille, og der er for stor usikkerhed om, hvad der dukker op af udgifter undervejs – for eksempel udskiftning af asbesttag, vægge med asbest eller en reparation af en sokkel, der viser sig at være revnet.

Det er nemmere at få bygget noget nyt og større med åbne køkkenalrum, større børneværelser og dobbelt carport, hvor man ved, præcis hvad det kommer til at koste.

Mange af de eksisterende parcelhuse bliver revet ned, selv om de ikke fejler noget. Årligt bliver 1.100-1.200 parcelhuse revet ned – ofte for at give plads til et større og mere energivenligt hus. Danske parcelhuse er siden 1960 vokset fra 112 kvadratmeter til 213 kvadratmeter i gennemsnit.

Længere væk

Hovedparten af nybyggede parcelhuse i Danmark skyder op i helt nye kvarterer, som skal tiltrække børnefamilier. Her er familierne sikre på, at der bor andre med børn, så de ikke ender i et sølvbryllupskvarter.

Men nybyggeri belaster klimaet væsentligt mere end renovering af gamle huse. Og de nye parcelhuskvarterer, der skyder op, belaster yderligere, fordi der skal anlægges veje, kloakker, rørføring og den slags, siger Nikolaj Pfeiffer.

Husene ligger også længere fra byerne og er dermed endnu mindre egnet til at huse beboerne, når de er blevet ældre.

»De gamle parcelhuse ligger ud fra en samfundsmæssig betragtning meget bedre, fordi de typisk ligger tæt på byerne og tæt på den eksisterende kommunale infrastruktur«, siger Nikolaj Pfeiffer.

»Derfor er man landspolitisk nødt til at gøre det mere attraktivt at bo i de gamle parcelhuse«.

Herhjemme står HusCompagniet bag hvert femte af de nybyggede parcelhuse. Og selskabet har ikke tænkt sig at skære ned, selv om tusindvis af parcelhuse i fremtiden vil stå tomme.

Foto: Gregers Tycho/Ritzau Scanpix

»Vi ser det ikke som et enten-eller, men som et både-og: Der skal renoveres, og de familier, der ønsker at bygge et hjem, der er tilpasset deres liv og ønsker til en bolig, skal også kunne det. Vi hverken kan eller skal forhindre verden i at udvikle sig«, siger direktør Martin Ravn-Nielsen.

I stedet for at skrue ned for byggeriet vil HusCompagniet sammen med andre aktører i byggebranchen udvikle materialer og huse, der belaster klimaet langt mindre, siger Martin Ravn-Nielsen.

HusCompagniet vil også gerne være med til at indrette nye parcelhuskvarterer med boliger af forskellig type og størrelse, så kvarteret både giver mening at bo i, når man er ung og har børn, når de er flyttet hjemmefra, og når man bliver gammel.

»Sådan et projekt er vi i gang med i Helsinge, hvor vi bygger boliger til alle aldersgrupper«, siger Martin Ravn-Nielsen.

Men hvis der faktisk er parcelhuse nok herhjemme, hvorfor kaster I jer så ikke over renovering i stedet for?

»Der findes et hav af boliger, der er bygget i dårlig kvalitet, som energimæssigt på ingen måde er tidssvarende. Hvis du kigger på et længere perspektiv, kan det faktisk være CO₂-mæssigt bedre at erstatte en gammel ejendom med en ny bolig«.

HusCompagniets direktør er overbevist om, at der i løbet af de kommende år vil blive udviklet byggematerialer, der udleder så lidt CO₂, at de klimamæssigt kan konkurrere med renovering af gamle huse.

Renovering er bedst

Men i dag belaster nybyggede huse væsentlig mere end restaurering af gamle huse. Det viser undersøgelser, som Kunstakademiets Arkitektskole i København har foretaget sammen med forskere på DTU.

Foretager man en såkaldt livscyklusvurdering, hvor man tager højde for, hvor meget energi der bliver brugt til at udvinde ressourcer, producere beton, mursten, isolering, rør, gulve, døre, vinduer, og hvad der ellers skal til i et nyt hus, er den samlede klimabelastning væsentlig større, end hvis man restaurerer eller renoverer et ældre hus.

Thomas Kampmann, der er lektor på Kunstakademiets Arkitektskole, har fået forskere på DTU til at regne på klimabelastningen fra et bindingsværkshus på Bornholm fra 1887, der bliver henholdsvis restaureret og renoveret.

De har regnet på forskellige scenarier af restaurering fra nænsom efterisolering til renovering med nye vinduer, døre og stenuldsisolering. Og så har forskerne sammenlignet med klimabelastningen fra et nybygget murstenshus og et nybygget træhus.

Beregningerne viser, at den samlede klimabelastning er markant lavere fra det gamle restaurerede bindingsværkshus end fra et nyt lavenergihus af mursten eller træ. Det belaster knap halvt så meget som et nybygget murstenshus og lidt over halvt så meget som et nybygget træhus.

Kun hvis man nøjes med at restaurere det gamle bindingsværkshus til den oprindelige tilstand – altså uden at isolere huset, uden at tætne døre, sætte forsatsvinduer op og den slags – er klimabelastningen lidt højere fra det gamle bindingsværkshus end fra det nybyggede murstenshus. Det skyldes, at det gamle hus uden isolering bruger store mængder energi til varme.

»Men det er ret tankevækkende, at det nybyggede hus belaster klimaet næsten lige så meget som det gamle hus fra 1887 uden nogen form for isolering overhovedet«, siger Thomas Kampmann.

På samme måde har forskerne regnet på klimabelastningen fra renoveringen af et parcelhus fra 1970 og sammenlignet med belastningen fra et nybygget. Også her viser det sig, at renovering af parcelhuset kun belaster klimaet halvt så meget som et nybygget hus.

Derfor er det »noget sludder«, når HusCompagniet påstår, at det klimamæssigt er bedre at rive et gammelt hus ned og bygge et nyt, mener Thomas Kampmann.

Bare tæer

Selv om vi bruger mindre energi på varme, hvis vi flytter ind i et nulenergihus eller et velisoleret hus, er gevinsten ikke så stor, som man skulle tro.

Beregninger fra Energistyrelsen viser, at fordelen ved de nybyggede lavenergihuse og de høje krav til isolering godt nok har fået varmeforbruget per kvadratmeter til at falde med 30 procent siden 1990. Men i samme periode er boligerne vokset med 30 procent, og derfor er det samlede energiforbrug kun faldet en lille smule.

Ydermere viser en undersøgelse fra Aalborg Universitet, at myndighederne har undervurderet varmeforbruget i et velisoleret hus og overvurderet varmeforbruget i et dårligt isoleret hus.

Folk i et dårligt isoleret hus skruer mere ned for varmen end forventet. De tager i stedet en sweater på, når det bliver koldt, og bruger derfor væsentligt mindre varme end beregnet – faktisk kun halvt så meget.

Folk i et velisoleret hus skruer derimod mere op end forventet, for så kan de gå rundt i bare tæer og T-shirt året rundt i 23-24 grader uden at fryse. De bruger næsten dobbelt så meget varme som beregnet.

»Dybest set ædes vores forbedringer af mere forbrug«, siger lektor Thomas Kampmann fra Kunstakademiets Arkitektskole.

Nikolaj Pfeiffer fra Exometric efterlyser en dansk boligpolitik, der gør det mere attraktivt at bo i de eksisterende parcelhuse og boliger og renovere dem.

»Vi bliver nødt til både som ejendomsbranche og som samfund at kigge meget mere på transformation og på omdannelse af den eksisterende boligmasse«, siger han.

Nikolaj Pfeiffer peger på, at man bruger skatter og afgifter til at gøre det mere attraktivt at bevare og omdanne de eksisterende boliger og gøre det dyrere at bygge nyt. Ligesom man kunne overveje at lægge ekstra skat på store boliger, der har mere end for eksempel 40 kvadratmeter per beboer.

»Både ud fra en klimamæssig betragtning og ud fra en samfundsøkonomisk betragtning vil det gøre en enorm forskel«.