Abu og Henrik har redet i Dronningens baghave, gjort Tom Jones ’starstruck’ og optrådt på det store lærred: »Jeg stoler mere på dyr end mennesker«
Henrik Møller bruger det meste af sin vågne timer med sine kameler. Det har betydet, at der i 18 år ikke er noget, der har heddet ferie eller weekend. Men kamelerne har faktisk bragt Henrik og hans familie tættere og givet dem oplevelser, som ikke kan købes for penge. Mød manden, der sover med kamelerne i et telt på Bellevue Strand. Fordi det er det en kamel kræver, hvis den skal kunne stole på dig.
CIRKUSBARN
Henrik Møller er født i et cirkus. Nærmere bestemt Cirkus Benneweis. Moren arbejdede i stalden, faren var regissør og onklen fungerede som cirkussets ringmaster, fortæller han, mens vi træder ind i hans og Abus interimistiske lyseblå og -grønne cirkustelt.
»Det liv er umuligt for andre at forstå. Men når du er født ind i det og vant til det, er det megafedt. Du har altid dit hjem med dig. Her bor jeg i souvenirboden«, siger Henrik Møller og peger på den sorte souvenirbod under teltdugen.
»Det generer mig ikke, for jeg har mine dyr med. Jeg er afsted på tur med drengene… og en pige. Det er æslet«.
Pludselig skræpper gæsene insisterende op.
»I cirkus brugte vi dem som vagthunde«, siger han og nikker tilbage mod de skræppende fugle. »De ser alt«.
Mens andre børn havde fast bopæl, gik til fritidsaktiviteter og drømte om at blive astronauter, turnerede Henrik Møller hele Danmark tyndt med sin cirkusfamilie, passede elefanter og hjalp med at sætte teltet op. Da han blev ældre, fik han ansvaret for arbejdet med Cirkus Benneweis’ dyr.
Men i midten af 90’erne blev dyrene solgt. Pludselig var Henrik Møllers arbejde reduceret til blot at sætte cirkusreklamer op og tage dem ned igen, når cirkus kom til og forlod byerne.
Så han kastede sig over en uddannelse som tømrer. Det var også i den tid, at Henrik Møller blev gift, fik sin første datter og snart efter startede sin egen tømrerforretning. Livet var godt. Men noget nagede ham alligevel.
»Vi boede på den vej, hvor Benneweis havde vinterkvartering. Hvert forår kørte de forbi vores vinduer, og jeg var ved at rykke tapetet af væggene for at komme afsted. Min kone sagde til mig, at jeg måtte finde på et eller andet, for det var ikke til at holde ud at se mig i den tilstand«.
En halv time efter havde Henrik Møller købt tre kameler.
»Det havde hun så ikke lige forventet«, siger han og ler.
Der er 18 år siden i dag. Dengang var Abu blot seks måneder, og siden har de to hængt sammen ved hoften.
DET KOMMER ALDRIG TIL AT SKE
Abu kunne lige så vel hedde Møller til efternavn. Henrik ser ham — og de fire resterende kameler — som søskende til hans døtre.
Abu og Henrik Møllers andre kameler har været til stede ved alle børnenes fødselsdage, og de har uden sammenligning været hovedattraktionen, når døtrene har haft tag-dit-kæledyr-med-i-skole-dage. Da de fik studenterhuer på, var kamelerne der selvsagt også til at lykønske.
»De har samlet os som familie. Min ældste datter deler min interesse for kamelerne, og hun har været med os på jobs siden hun var tre år. Det betyder selvfølgelig, at vi har et meget tæt forhold. Min yngste datter deler ikke passionen for kamelerne i samme grad, men hun har også været med ude ofte, og det har betydet, at vi gennem årene har haft utrolig mange snakke, som jeg ikke tror, at vi ville have haft, hvis jeg havde haft et almindeligt 9-16-job«, siger Henrik Møller.
Han mener sågar, at kamelerne og den plads, de har optaget i hans og familiens liv, har skånet ham og konen for de teenage-problemer, han ellers var blevet advaret om.
»Det var det, alle sagde, da mine piger var små; ”Bare vent, du får din sag for.” Men der har aldrig været bøvl, og det tror jeg handler om, at vi grundet kamelerne har haft så mange stunder sammen, hvor vi har haft rigelig med tid til bare at snakke, hygge og grine. Bare være sammen«.
Derfor ser Henrik Møller det heller ikke som noget negativt, at han i de 18 år, han har haft kamelerne, kun har været på ferie to gange. En uge på Tenerife og tre uger i USA. Der er heller ikke noget, der hedder weekend. Eller fri for den sags skyld. Han er altid sammen med sine kameler.
»For mange mennesker er ferierne ofte årets højdepunkt. Resten af året tager de så på arbejde på et job, de ikke rigtig orker, men der skal jo tjenes penge. Og så har de måske en hobby«, siger han og fortsætter:
»Det behøver jeg ikke. De her kameler giver mit og min families liv så meget glæde og indhold, og der er aldrig to dage, der er ens, Og var det ikke for kamelerne, så havde jeg aldrig mødt og snakket med så mange mennesker, som jeg har«.
Det skyldes blandt andet, at der har været efterspørgsel efter Henrik Møller og hans kameler til fødselsdage, PR-arrangementer, bogreceptioner, reklame- og spillefilm. Selv under nedlukningerne var der efterspørgsel, da han åbnede et shelter, hvor man som gæst kunne overnatte med en kamel i fodenden.
Fra sin tid i cirkusset har han fået sin anarkistisk ånd og foragt for bureaukrati. Dog er han ikke en større anarkist end, at han elsker kongehuset og har tjent i livgarden. En af de største oplevelser, han og Abu har haft, var at ride rundt i Dronningens baghave til et arrangement.
En anden stor oplevelse var, da Henrik Møller og Abu kom ridende ind midt under en Safri Duo-koncert i Forum i Horsens.
»30 sekunder inden vi skulle på, kom en tekniker og fortalte, at hele fronten af scenen ville eksplodere i fyrværkeri. Der skal man vide, at man har et driftssikkert dyr, der ikke går i panik. Jeg tog en lygte, lyste på mig selv, for så kunne Abu se, at jeg var der. Og når han kiggede på mig, kunne han se, at jeg ikke panikkede, og så var han rolig.«
Og så var der dengang, hvor de mødte Tom Jones i sminken til Aftenshowet, og det endte med, at det var verdenskendte sanger, der blev starstruck over at møde Abu.
Men Abu kan efterhånden også prale af et pænt skuespiller-cv. Således har den tilsyneladende uimponerede kamel medvirket i blandt andet børneprogrammet Ramasjang, ‘Julemandens Datter’ og i filmen ‘Dirch’ med Nikolaj Lie Kaas og Lars Ranthe som medskuespillere.
»Når jeg laver noget med Abu, bliver jeg enormt stolt over ham. Særligt når vi laver noget, man skulle tro var helt umuligt. Der er ikke det, vi ikke kan klare sammen«, fortæller Henrik Møller med øjne, der lyser op med faderlig stolthed. Og det er da heller ikke så underligt, for kameludlejeren anser sine kameler for at være sine børn.
”Mine børn ser dem jo som sine brødre, for kamelerne har altid været der. De er en del af familien, og for mig er familie ikke bare noget, man har i weekenderne. Sådan har mine kone og døtre det også. De vil heller ikke af med dem for nogen som helst pris«, siger Henrik Møller og fortsætter:
»Så når nogen ringer og spørger, om de må købe mine kameler, er svaret prompte: ”Det kommer aldrig til at ske.” Det svarer til, at de ringer og spørger, om de må købe mine døtre«.
JEG STOLER MERE PÅ DYR END MENNESKER
Men hvad er det ved kameler - og dyr i det hele taget - som taler så meget til Henrik Møller?
»Dyr er fair. Hvis et dyr er farligt, så ved du, at det er farligt. Du behøver jo ikke gætte på, hvorvidt en krokodille eller en løve er farlig. De bekender ret tydeligt kulør«.
Sådan er det også med Abu, mener Henrik Møller.
»Abu er velovervejet, tager bestik af alle situationer og panikker aldrig. Hvis han slapper mere af, så kunne jeg være bange for, at han aldrig vågner igen«, joker Henrik Møller, mens Abu i næste øjeblik strækker hals i et forsøg på at spise en avis.
»Abu har personlighed«, siger Henrik Møller og får avisen fjernet, inden der forsvinder en bid af den. Det er han i øvrigt overbevist om, at alle dyr har. En personlighed.
»Hvis folk gad at bruge mere tid sammen med dyr, så ville de hurtigt opdage, hvor stor personlighed alle dyr har. Det er ikke bare hunde«, siger han.
Når Henrik Møller sover sammen med sine kameler, så handler det i høj grad også om, at det er et krav med den personlighed, kameler har. For selvom kamelen er i familie med hesten, så minder de ifølge Henrik Møller mere om tyre.
»Hvis heste bliver skræmte, så flygter de. Hvis du siger bøh til en kamel, så kan jeg love dig for, at den nok skal give dig en lektion i, hvordan man siger bøh«.
Et reaktionsmønster, der ikke umiddelbart lyder som en god kombination med masser af nysgerrige børn og børnehænder en kold novemberdag i Klampenborg.
»Nej, det ville det heller ikke være, hvis jeg ikke vidste, hvad jeg lavede. Og hvis ikke Abu havde været trænet fra han var helt lille. Han er vant til at komme ud blandt mennesker, og der har aldrig været et uheld eller noget, der kunne minde om. Men jeg har haft flere, der har ringet og godt kunne tænke sig at købe en kamel. Jeg hjælper dem aldrig, for jeg ved, at de ikke ved, hvad de skulle stille op med en kamel. Det ville ende galt«, siger Henrik Møller.
Skal du med god samvittighed – både for børn, forældre og kamel – stå med en kamel blandt mennesker, så kræver det ifølge Henrik Møller en dedikation, som de færreste mennesker har, når det kommer til dyr.
»Folk fatter ikke, at man sover med dem om natten. Men det er en del af det, der kræves, hvis du skal skabe et tillidsbånd med dem. Kamelerne skal stole på mig, og de skal stole på, jeg er der. Hele tiden. Det forhold får du ikke foræret, det skal du opbygge«, siger han.
SIKKERT LIDT SKØR
»Kan han rulle rundt«, spørger en dreng tilbage i cirkusteltet.
»Ja, så skal jeg bare lige grave to huller til ham«, griner Henrik Møller.
Der er to ting, Henrik Møller elsker ved sit arbejde. Det ene er at løse en opgave med et dyr, han ikke verbalt kan kommunikere med. Det andet er at møde hundredvis af mennesker og vise dem, hvor skønt et dyr kamelen er.
Mange tror eksempelvis fejlagtigt, at kamelens pukler er fyldt med vand. Det er egentlig fedt. Eller at de har mødt en kamel på deres ferier til Ægypten — men der lever kun dromedarer. Og så findes der kun cirka 650 vilde kameler i naturen. Der findes lidt flere af den tamme kamel, som Henrik Møller har.
»Det er fedt at give folk en god oplevelse. Forhåbentligt får de øjnene op for, hvor fantastiske kameler er, så vi kan redde de få, der er tilbage.«
Men når man hører om en mand, der er så passioneret omkring dyr, at han sover med dem og ser dem som en del af sine børns søskende, presser der sig et spørgsmål på: Er manden måske i virkeligheden lidt småskør?
Henrik Møller slår en latter op, inden han svarer: »Det er jeg sikkert. Men jeg gør det, fordi jeg har det i blodet. Jeg kan ikke lade være. Jeg elsker mit arbejde. At arbejde med dyr er det fedeste i hele verden.«
Den grå dyne af skyer foroven har forvandlet sig til en kulsort nattehimmel. Den betuttede dreng er taget hjem med sin mor. Sikkert for med børneiver at fortælle sin far om den store kamel, inden den står på tandbørstning og dyner.
Det samme gælder i øvrigt cirkusteltet på Bellevue Strand. I morgen venter nemlig endnu dag med masser af nysgerrige blikke, spørgsmål og hænder der vil klappe.
FOLK OG RØVERE I KARDEMOMME BY
DANMARKSREKORD: Kardemomme By spiller i år for 41. år i træk. Ingen forestilling i Danmark har nogensinde spillet længere tid i træk. Teaterforestillingen 'Mousetrap' i London er den eneste forestilling, som på verdens plan overgår 'Folk og Røvere i Kardemomme By i at have spillet længere tid.
Alting virkede så gennemtænkt omkring den her forestilling. Med 40 års erfaring ved man tydeligvis et og andet... Appellerer til hele familien med charmerende skuespil og småflabede replikker... Selv min 9-årige datter, der helst vil associeres med seje oplevelser til store børn, måtte overgive sig totalt og kaldte teaterstykket for "det bedste hun nogensinde har set."
☆☆☆☆☆–Børn i Byen