0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Hvad er dette?

Færre kvadratmeter får storbyboere til at indrette sig innovativt

23. april 2020

Danskerne i landets storbyer bor på langt færre kvadratmeter end i resten af landet. Og det kræver ikke bare kreative kompromiser, men viljen til at se muligheder frem for begrænsninger.

Vi har besøgt to innovative hjem fuld af plads-optimerende og multifunktionelle løsninger.

Det er ikke ualmindeligt, at folk ligger i kø for at komme helt forrest til en koncert eller for at få fingre i den seneste sneakermodel. Knapt så ofte ser man en familiefar sove i en Christiania-cykel en påskenat for at komme i nærheden af drømmeboligen.

Men det var ikke desto mindre tilfældet, da 34-årige Anne Yoon og hendes mand, 33-årige Jens Peter Nielsen, for tre år siden besluttede sig for at lægge billet ind på én af de nye boliger i Krøyers Hus i Carlsberg Byen. Dengang boede de i en lille kvistlejlighed på 5. sal på Vesterbro med en 2-årig datter og en søn på vej. Og da lejlighederne kom til salg, var der ingen tid at spilde, fortæller Anne Yoon, da vi en formiddag besøger parret og deres børn, Kamma og Niels, i lejligheden.

»Man skulle skrive sig op efter først-til-mølle-princippet på én bestemt dag. Så kl. 02, natten inden, lagde Jens sig klar som den første. Nogle timer senere kom den næste i rækken. Og da de åbnede kl. 11, var der tykt med mennesker. Det lyder måske vanvittigt. Men hvis man kan ligge i kø i flere dage for et par sko, så kan man vel også ligge i kø for at investere i sin drømmebolig«, siger hun smilende, før hun retter sig selv »eller det der har potentialet til at blive det«.

For selv om det arkitektuddannede par lynhurtigt havde forelsket sig i boligens beliggenhed på grænsen mellem det gamle og nye Vesterbro, det sociale gårdområde mellem lejlighederne og muligheden for at give børnene hver deres værelse, var lejligheden ikke disponeret helt i overensstemmelse med deres behov.

Som en familie på fire kunne de godt tænke sig lidt mere køkkenplads, et større køkken-alrum og en mere afskærmet stue. Men lejligheden, dens placering og inddeling var så perfekt, at der ikke var noget at gøre. Så de besluttede sig derfor for at se, hvilke muligheder der var for at indrette den efter deres ønsker, fortæller Anne Yoon, mens vi bevæger os gennem lejligheden, der er indrettet med et væld af naturlige farver og materialer.

IKEA-hack og kreative løsninger

Folk har ofte et stort fokus på antallet af værelser og kvadratmeter, når de leder efter en bolig. Og det er ikke bare dyrt. Det er også ærgerligt, mener Anne Yoon, der er uddannet arkitekt og i dag arbejder som spaceplanner og selvstændig indretningsrådgiver.

»Der findes enormt mange boliger derude, som kan blive helt fantastiske med den rigtige indretning – hvis man optimerer på den plads, man har«, siger hun og fortæller, at der på lejlighedens plantegning eksempelvis var tiltænkt endnu et værelse, som de fravalgte for at få det åbne køkken-alrum, de var på udkig efter.

»Men vi valgte at ofre det ekstra værelse for at kunne få et mere åbent rum og et spisebord, der står lyst og rart foran vinduet ud mod gården. Og det har faktisk betydet, at det er her, vi bruger ultimativt mest tid«, siger hun og peger i retning af familiens spisebord, hvor børnene er i færd med at tegne.

»Det er det, der er så interessant med indretning. Det kan understøtte den måde, vi bruger rummene og er sammen på. Uanset om man har flair for indretning eller ej, så tror jeg ubevidst, vi tiltrækkes af områder, der er rare og lyse«, siger hun og forklarer, at det handler om at skabe de bedst mulige betingelser for hjemmets aktiviteter – så spisebordet ikke bare er der, man spiser, men også er et sted, hvor man har lyst til at sidde og arbejde eller tegne.

Og det er langt fra den eneste kreative løsning, familien har lavet for at få hjemmet til at passe til deres behov. I stuen fungerer nederste hylde i en reol som en lille computerarbejdsplads med en iMac, der også fungerer som familiens tv. I soveværelset har de skabt opbevaring såvel under som på væggen over og ved siden af sengen. Støvsuger, tørrestativ og kontorartikler er gemt væk i et lille rum bag et gardin – vasketøjet i sit eget skab i køkken-alrummet.

I køkken-alrummet har de desuden optimeret lejligheden ved at designe to møbler.

»På plantegningen stod spisebordet faktisk her«, siger Anne Yoon og fejer med hånden over den olivengrønne bordplade på den køkkenø, de har lavet af IKEA-skabe suppleret med fronter fra Reform.

»Men da det er et relativt lille køkken med begrænset bordplads, valgte vi i stedet at designe vores egen mobile køkkenø, der ikke bare fungerer som naturligt samlingspunkt, når vi har gæster, men samtidig skaber en masse ekstra opbevaring og aflægningsplads«, siger hun.

På samme vis har de selv designet den entre, de synes, lejligheden manglede. Og i dag står der således en rumdeler, som på den ene side fungerer som sko-opbevaring, nips- og planteholder og på den anden side afskærmer sofaområdet, så de har fået »den private sfære, der ellers ikke var der«, fortæller hun.

Tæt på alt og alle

Familien har valgt at bosætte sig i byen, selv om det har betydet, at de har måttet gå på kompromis med boligens metermål. Og det er de langt fra ene om. For det er ualmindeligt eftertragtet at bo i byen. Ikke bare i Danmark, men i hele verden. Ifølge FN vil 66 procent af klodens befolkning bo i byerne, når vi rammer 2050, hvilket er mere end en fordobling siden 1950. Og det betyder ikke overraskende, at vi må indfinde os på færre kvadratmeter.

Selv om vi i Danmark generelt bor med mere albueplads end mange andre steder i verden – i gennemsnit på 52,5 kvm. – så kan den stigende interesse for storbylivet stadigvæk ses på vores boligformer. I Københavns Kommune, der de seneste 10 år har fået godt 100.000 nye beboere, bor folk således i gennemsnit på 40 kvm., mens man i den anden ende af skalaen – på Samsø – har hele 73 kvm. at boltre sig på per person.

Og det er ikke længere kun af nød, lyder det fra by- og boligforsker Anne Hedegaard Winther, der i øjeblikket skriver på en ph.d.-afhandling om fænomenet ‘compact living’, der de senere år er vokset frem i storbyer verden over.

»Idéen om ‘compact living’ kender man fra storbyer som Hong Kong, New York og Tokyo, hvor man finder de her mikrolejligheder udnyttet til mindste kvadratmeter. Og selv om det måske ikke er i samme ekstreme grad, så er det også noget, man begynder at se herhjemme, hvor boligpriserne, særligt i København, er skudt i vejret«, siger hun og fortsætter:

»Hvor man måske tidligere har forbundet det at bo småt med nødvendighed, ser man nu en tendens til, at ressourcestærke par og familier aktivt fravælger kvadratmeter til fordel for at bo i byen«, siger hun.

Det er nemlig i byerne, man finder arbejdspladserne, uddannelses- og kulturinstitutionerne. Her ligger museer og biografer side om side med restauranter, caféer, legepladser og natklubber. Og det betyder, at mange er villige til at gå på kompromis med metermål, webergrill og græs mellem tæerne, fortæller hun.

»Min opfattelse er, at det grundlæggende handler om det at bo i byen. Det er en livsstil, man tilvælger. Bylivet, der for mange står i kontrast til forestillingen om livet i et parcelhuskvarter og sovebyer, hvor man ikke gør så meget andet end at bo. Beliggenheden vægter ganske enkelt højere end albueplads«, siger hun og forklarer, at selv om folk er villige til at flytte ind i mindre boliger, så er det ikke ensbetydende med, at drømmen om de mange kvadratmeter, rum og funktioner forsvinder.

Og det er måske i virkeligheden det, der får kreativiteten til at spire.

»Når præmissen nu engang er, at man bor småt, så må man prøve at gøre det på bedst mulig måde. Og det resulterer flere steder i boligoptimerende løsninger, som læner sig op ad forestillingen om at have en større lejlighed eller et hus og de funktioner, man får med mere plads«, siger hun.

At skabe de optimale rammer

I lejligheden i Carlsberg Byen har Anne Yoon optimeret sine rammer i mere end én forstand, fortæller hun, mens hun finder tasker, termotøj og madpakker frem. Børnene skal med deres far på en lille tur til Sydhavnen, mens hun får styr på dagens sidste arbejde.

Det er knapt et år siden, hun valgte at springe ud som selvstændig efter år som arkitekt på en tegnestue. Og i dag bruger hun sine kompetencer til at rådgive private i, hvordan de bedst optimerer deres hjem, udnytter deres hjem og indretter sig med både funktionelle og æstetiske løsninger.

»Efter vi fik Niels, kunne jeg mærke, at arbejdspresset på tegnestuen blev for stort. Jeg følte mig konstant splittet mellem mit arbejde og den mor, jeg gerne ville være«, siger hun og fortsætter:

»Og så fandt jeg ud af, at det er meget mere mig at arbejde med det funktionelle i arkitekturen frem for de store konceptuelle linjer. Egentlig vil jeg betegne mig selv mere som en hverdagsarkitekt. Jeg er ikke så interesseret i at tegne nyt og genopfinde, som jeg er i at optimere på eksisterende rammer og funktioner«, siger hun og fortæller, at et nyt blik på sit hjem kan ende med at være en rigtig god investering.

»En ny kvadratmeter i København koster måske 55.000 – men en kvadratmeter kan opleves og udnyttes på mange måder. Og i mange hjem vil man kunne indrette sig til bedre plads ved at optimere på det, man har«, siger hun.

Og det behøver ikke være ensbetydende med, at man skal strømline sit hjem efter minimalistiske principper, fortæller hun. Man er bare nødt til at træffe nogle valg, hvis man ønsker et både funktionelt og flot hjem som børnefamilie.

»For os har det været afgørende, at alting har en plads, så man ikke skal bruge for meget energi på at gemme støvsuger væk og rydde lege- og vasketøj op. Hvis der foregår meget oppe i hovedet i løbet af en dag, så er det fantastisk, at øjet kan finde ro derhjemme. Og når alting har en plads, så stopper man automatisk med at købe unødigt. Tilbage står alt det vigtigste«, siger hun.

At skabe det, der ikke er

Familien i Carlsberg Byen er langt fra de eneste, der har udviklet kreative løsninger for at kunne flytte ind i et eftertragtet område. Et stenkast derfra, på Dannevirkegade, bor 23-årige Trine Hapiach Christensen med sin kæreste, 27-årige Sander Hemmsen i den 56 kvadratmeters lejlighed, der siden august har gennemgået en mindre totalrenovering. Her har de fået både køkken-alrum, stue og soveværelse ud af en to-værelses lejlighed. Og det uden at knække budgettet.

»Da vi først så lejligheden, var den ikke ligefrem, som vi havde drømt om«, fortæller Sander Hemmsen, da vi besøger parret i deres hjem. »Men beliggenheden var så vanvittigt god, at vi valgte at slå til for så at lave nogle løsninger, som passede bedre til os. Vi tænkte: Hvad er det værste, der kan ske? At vi bor lidt primitivt i et stykke tid«?, siger han smilende mod Trine Hapiach Christensen.

Og det gjorde de så. Da de overtog lejligheden sidste sommer, gav de sig hurtigt til at grave det gamle trægulv frem, som lå gemt under et udtjent klik-gulv, klammer og cementrester, før de for alvor rystede indretningsposen. Da gulvet var malet, flyttede de ind på en madras i soveværelset. Dernæst pensionerede de lejlighedens gamle køkken og lavede et nyt ved at optimere på ganske almindelige IKEA-elementer med nye fronter og greb. På Facebook Marketplace og DBA fandt de emhætte, køleskab, køkkenreol og vask. Og bordpladen fik de af Sanders far, der havde resttræ liggende. Alt i alt formåede kæresteparret en køkkenrenovering til den nette sum af 7.000 kr.

»Vi brugte alle pengene på at købe lejligheden, og så har vi hver måned renoveret for de penge, der nu måtte komme ind«, fortæller parret, der begge er studerende. Og alt i alt har renoveringen af deres lejlighed kostet ca. 30.000 kr.

En af de største udfordringer har været at få plads til såvel køkken-alrum med god plads til at invitere venner over som soveværelse og stue. Løsningen blev et stort klædeskab i soveværelset, der deler rummet i to. På den ene side har de hævet deres seng på fire køkkenelementer, så der er god plads til opbevaring under. Og på den anden side har de lavet en lille stue, hvor man kan ligge og se tv eller læse en bog.

Og det har betydet, at de har fået en lejlighed, der kan det, de har brug for, fortæller Trine Hapiach Christensen.

»Når man ikke har råd til drømmelejligheden, så må man jo selv skabe noget, der nærmer sig. Og det har bare været vildt tilfredsstillende at se, hvordan hjemmet er kommet til at afspejle os«, siger hun og fortsætter:

»Faktisk er det lidt som om, at vi er blevet mere kreative af at være begrænset«, siger hun, mens Sander Hemmsen nikker. »Ja, det er klart, at der er rigtig mange ting og materialer, vi hellere ville have brugt. Men hvis vi først skulle spare op til alt det, så var vi aldrig kommet nogen vegne. Så vil vi hellere udskifte tingene i takt med, at vi får råd til det«, siger han.

Selv om de 56 kvadratmeter passer perfekt til det unge par lige nu, så er der nok ingen tvivl om, at de en dag vil få brug for mere plads, fortæller de. Til den tid er der nok også lidt flere penge at gøre godt med. Men de er til gengæld erfaringen med pladsoptimering rigere. Og det giver en ro at vide, at den helt rigtige bolig ikke nødvendigvis er noget, man køber, men noget man skaber, fortæller de.

»Vi er nok ikke så skræmt ved tanken om at flytte i en ny lejlighed eller i et hus. Nu ved vi, at der findes en masse muligheder. Man skal bare slappe af. Lægge perfektionismen lidt fra sig og så tage det lidt ad gangen«, siger de.

Kunsten at kreere et hjem

Når danskere bruger så ufatteligt mange penge og tid på deres bolig, så skyldes det, at forestillingen om og følelsen af et hjem er så meget mere og andet end vægge i et hus eller en lejlighed, fortæller Anne Hedegaard Winther, der i sin afhandling blandt andet undersøger, hvordan folk skaber hjem i kompakte boliger.

»Hjemlighed er en mærkelig størrelse. Og mange vil derfor også kalde det hjem, når de besøger deres forældre, selv om de ikke har boet der i 30 år«, siger hun og fortsætter:

»Hjem er noget, man hele tiden skaber og genskaber. Det er bundet op på det, vi laver, og dem vi omgiver os med. Og så rummer det enormt meget identitet, fordi det er et sted, man bruger til at udtrykke, hvem man er – overfor andre og overfor sig selv. Så hjemmet er og skal kunne mange ting. Og derfor er det langt fra ligegyldig, hvordan vi bor«, siger hun.

Ligesom Trine og Sander, startede Anne og Jens småt. Før de flyttede ind i Carlsberg Byen boede de i en 69-kvadratmeters lejlighed på Valdemarsgade på Vesterbro, hvor de skar en smule af stuen for at kunne lave et lille børneværelse til Kamma og samtidig få mest muligt ud af lejlighedens kvadratmeter uden at gå på kompromis med dens funktioner.

Og det er en erfaring, der har sat forestillingen om drømmeboligen lidt i perspektiv, fortæller Anne Yoon. For jo bredere perspektiv, jo flere muligheder.

»Der har været lidt en tendens i vores samfund til, at vi konstant skal effektivisere, arbejde og tjene flere penge, så vi kan bo større og vildere. Og det kan sikkert være fint. Men når man ikke længere kan følge med som menneske, så duer det jo ikke«, siger hun, før vi igen bevæger os ud gennem lejlighedskomplekset:

»Som en børnefamilie på fire kunne vi sikkert sagtens stræbe efter endnu mere plads. Men ærligt talt, så er det her blevet perfekt til vores behov. Og det, at vi ikke har sat os dyrere, end vi har, har betydet, at jeg kunne tage springet ud som selvstændig, og Jens kunne gå ned i tid. Og jeg håber, at jeg kan inspirere flere til at tænke drømmeboligen i et nyt perspektiv«, siger hun.

Flyt ind i historien

Drømmer du om at bo højt eller lavt, med egen have, altan eller tagterrasse, med udsigt til grønt eller historiske bygninger?

I Carlsberg Byen bygger vi boliger til hele livet, og uanset hvilken type og størrelse bolig, der skal være dit næste hjem, kan du finde det på den gamle bryggerigrund.

Læs mere her
Artiklen er låst – Sådan kommer du videre:
Du er her
Vil du have adgang?
NEJ
JA
Vil du tillade dataindsamling?
NEJ
JA
Køb abonnement

Som abonnent kan du tilpasse hvilken data, der indsamles.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Log ind

Læs videre på to måder:

Bliv abonnent
eller

God journalistik er ikke gratis. For at kunne læse denne artikel skal du tillade at dine data bruges til statistik og marketing.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.