Digital prepping: »I Danmark har vi været alt for langsomme til at slå den sunde, digitale fornuft til. Vi har faktisk været naive – i verdensklasse – på området«.

Du er på vej hjem efter en laaaang weekend på Fyn, da Nets bryder ned og hindrer dig i at passere Storebæltsbroen. Eller du sidder med 117 ubesvarede mails, da Microsoft Outlook pludselig svigter, og sætter dit svært vigtige arbejdsliv på ubestemt pause.

Det kan også være, at dit lokale vandværk, din virksomhed eller din farmor er blevet hacket, lige da det passede allerdårligst.

Scenarierne vil være genkendelige, for it-nedbruddene – store såvel som små – er blevet en uomgængelig del af det moderne menneskes liv. Nogle gange skyldes de ondsindede fremmedmagter, og andre gange blot interne fejl.

Uanset hvad, så rokker den digitale usikkerhed ved noget fundamentalt i os. Det mener i hvert fald it-eksperten Preben Mejer, der har beskæftiget sig med digitale spørgsmål i flere årtier, og som blandt meget andet har stiftet det teknologiske videnscenter ’Innovation Lab’.

»Den her usikkerhed går ind og prikker til noget af det allermest grundlæggende i vores folkesjæl«, siger Preben Mejer og fortsætter:

»Vi er måske det mest tillidsbaserede samfund i verden, og når vi gang på gang scorer højt i lykkemålingerne, så er det jo mest af alt funderet i netop tillid. Tilliden er vores styrke som folk, men den er også med til at gøre os til et meget sårbart land på det digitale område. I Danmark har vi været alt for langsomme til at slå den sunde, digitale fornuft til. Vi har faktisk været naive – i verdensklasse – på området«.

Sammenlagt med det faktum, at Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden, forklarer Preben Mejer. Ifølge en analyse fra konsulentvirksomheden Copenhagen Economics estimeres et landsdækkende internetnedbrud på omkring 12 timer at kunne medføre samfundsøkonomiske omkostninger i størrelsesordenen op mod 93 milliarder kroner.

Vi har skabt en potentielt giftig cocktail for os selv, mener Preben Mejer.

I lyset af krigen i Ukraine og det eskalerede politiske fokus på forsvar og hybridkrig er alvoren imidlertid nu endelig ved at gå op for os, mener han.

»Det er klart min opfattelse, at cybersikkerheden nu er røget helt op i toppen af agendaen. Både politisk og i virksomhederne, og sådan set også blandt alle os privatpersoner. Det manglede også bare«, siger Preben Mejer:

»Hvis man ikke har styr på it-sikkerheden i dag, så svarer det til at kaste sig ud i Det Caribiske Hav uden at kunne svømme. I en gennemdigitaliseret verden som vores, er cybersikkerhed måske det vigtigste enkeltstående emne overhovedet«.

»Det er blevet et mere mangfoldigt trusselsbillede de seneste år. Det kan være cyberkriminelle, der er i det for pengenes skyld, det kan være aktivister, der hacker med et budskab, og så kan det være fremmede stater, der har politisk motiverede interesser, strategiske interesser eller interesser i industrispionage. Men det kan selvfølgelig også være helt uforsætlige systemfejl«, siger Jens Myrup Pedersen.

Professoren glæder sig over, at vi i Danmark generelt er blevet bedre rustet på cybersikkerheden i de seneste år.

Men mange af de mindre spillere halter fortsat efter, understreger han.

»De store virksomheder og de mest centrale myndigheder er ved at blive modne (til at håndtere cyberangreb og ruste op på cybersikkerheden, red.), men min oplevelse er, at det fortsat ser svært ud i de små og mellemstore virksomheder. Der mangler man stadig at få styr på den basale sikkerhed, man mangler beredskabsplaner, og man mangler at lave reelle risikovurderinger«.

»Det samme gælder med den kritiske infrastruktur. Et godt eksempel er de mange små, decentrale vandværker, hvor cybersikkerheden måske ikke har været højt på dagsordenen, og hvor man måske også mangler både midlerne og kompetencerne til at gøre det, der skal gøres. Det har vi set et par kritiske eksempler på i de seneste år«.

Den analyse tilslutter Preben Mejer sig.

»Som dansk virksomhed er det mere sandsynligt, at du bliver udsat for cyberangreb, end at du ikke gør. Det skal de små og mellemstore virksomheder – og vandværkerne, eksempelvis – tage alvorligt«, siger Preben Mejer:

»Cybersikkerhed bliver altafgørende for dem i fremtiden, og æraen for verdens mest populære password – 1234 – er altså ovre nu«.

Det mangfoldige trusselsbillede og den grundlæggende usikkerhed i befolkningen skaber af og til grobund for noget, der kan lugte lidt af konspirationsteorier. Det oplever i hvert fald Jens Myrup Pedersen.

»Vi havde nedbruddet på en teleudbyders mobilnet for et år siden, hvor Banedanmark samtidig havde nogle udfald i deres systemer. De to hændelser var efter alt at dømme uafhængige af hinanden, men sammenfaldet førte jo alligevel til en hel masse rygter og vel også en ret stor bekymring i befolkningen om, hvad det egentlig var, der skete«, siger Jens Myrup Pedersen og tilføjer:

»Vi så det også, da elnettet gik ned i Spanien og Portugal tidligere i år: Den slags skaber en hel masse usikkerhed, og der går ikke mange sekunder, før folk begynder at spekulere i, om det mon er fremmede stater, der står bag«.

Den automatiske mistanke mod ondsindede fremmedmagter, så snart en digital løsning halter en smule, kender Preben Mejer udmærket fra privaten.

»Hvis min internetforbindelse herhjemme pludselig bliver træg, så er det første, jeg tænker da, at der må være nogle banditter, der vold-spammer i lokalområdet. Jeg bor i nærheden af et universitet, så det ville jeg være et oplagt mål«, siger han.

Når usikkerheden bliver allermest ubehagelig, sniger den sig også helt ind i privatsfæren, tilføjer Preben Mejer. Med 20 sekunders lydoptagelse kan moderne AI-teknologier efterligne din datters stemme, og han kender selv til en familie, der har lavet et internt kodeord, så alle fra bedstemor til børnebørn kan identificere sig selv, når de ringer op til de andre i familien.

Metoden kan lyde overdrevet, men i fremtiden vil den ikke være usædvanlig, forudser Preben Mejer.

»Når vi får de første sager, hvor nogen har hijacket en stemme og den vej igennem fået et eller andet til at ske, så vil det hurtigt blive en officiel anbefaling, at man gør noget lignende. Nogle vil efterleve det, og andre vil mene, at det er tåbeligt. Men det er den fremtid, vi kigger ind i«, siger Preben Mejer, der dog ikke selv benytter sig af metoden endnu:

»Det varer lige lidt. For nu er det tilstrækkeligt for mig at gå ind i stuen og spørge min kone, om det virkeligt er hende, der forsøger at lokke penge ud af mig. Vi må selvfølgelig også huske, at skepsissen ikke må blive på bekostning af det, der definerer os som folk: Vores tillid«, siger han.

Hvordan den enkelte virksomhed bedst kan preppe til de store nedbrud, afhænger meget af virksomhedens type, siger Preben Mejer. Fælles for dem alle er det dog, at fysiske backups, brugen af forskellige udbydere samt analoge alternativer til de mest vitale funktioner kan vise sig altafgørende.

I privaten bør de samme tommelfingerregler gælde, mener han.

»Man skal grundlæggende sørge for ikke at lægge alle sine æg i én kurv. Brug en blanding af Windows- og Apple-produkter. Sørg for at have backups af alting: Både i clouden, men også fysisk på en harddisk. Sørg for altid at have ladt el-bilen op på mindst 50 procent. Den strøm vil du også kunne bruge på andre ting. Den slags ting skal man tænke i«, siger Preben Mejer.

For Preben Mejer er det vigtigt at insistere på, at fremtiden tegner lyst på det digitale område, hvis bare vi husker at tænke os om - både i det private, i det offentlige og i virksomhederne.

For sidstnævnte vil cybertruslen ligefrem kunne vendes til en forretningsfordel. Det mener i hvert fald Jens Myrup Pedersen.

»Cybertruslen mod virksomhederne er stor, men den kan også omsættes til en stor mulighed. Danmark er jo kendt for at lave gode, sikre kvalitetsprodukter, og det at kunne tilføje cybersikkerhedsprodukter på den liste, ville bestemt ikke være dårligt«, siger han og tilføjer:

»Måske vi på den måde kan genvinde noget af det, vi har tabt til andre lande, fordi de har været i stand til at producere meget billigere end os. Vi kan være dem, der producerer de sikre cyberløsninger. Og dem, der selv har styr på sikkerheden i en usikker verden«.