0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Hvad er dette?

Her får du fem gode grunde til at besøge Schweiz’ svar på Italien, der ikke har noget med ure eller punktlighed at gøre

Den sydligste del af Schweiz er tættere forbundet med Italien end resten af alpelandet. Geografisk såvel som kulturelt.

Det har ført til en sælsom blanding af italiensk og schweizisk arkitektur, gastronomi og natur - 'la dolce vita' på schweizisk.


Schweiz er kendt for mange ting: sine skisportsdestinationer, sine banker, sine ure, sine schweizeroste og tennisstjernen Roger Federer. Men noget af det, de fleste forbinder med Schweiz, er nok landets ry for punktlighed og præcision.

Måske derfor kan det virke forvirrende at ankomme til Ticino, landets sydligste region - eller kanton, som Schweiz kalder sine 26 forskellige landsdele. Her er stemningen nemlig decideret sydlandsk, og selvom man har Alperne i ryggen, er det som om, man kan dufte Middelhavet. Selvom man stadig er i Schweiz, er det som om tiden her går lidt langsommere, jargonen er lidt løsere, og skuldrene sidder lidt lavere.

I gaderne tales der italiensk og ikke tysk eller fransk som i størstedelen af resten af landet. I byer som Ascona og Locarno minder arkitekturen mere om norditalienske landsbyer, end man finder i Basel eller Zürich. Her dyrkes der mere solbadning end skisport, for nok er der udsigt til sneklædte bjergtinder, men det er strandstolene langs Maggioresøens bredder, der lokker. Og maden, der serveres på regionens rustikke restauranter, har mere tilfælles med nabolandet mod syd end med de kulinariske traditioner i resten af alpelandet.

Det er ikke til at sige, om det er solen alene, der gør det, men det lune middelhavsklima virker til at påvirke alt fra landskabet, gastronomien og omgangstonen i regionen. Og faktisk i en sådan grad, at schweizerne selv betragter regionen som en bro mellem Schweiz og Italien - og det bedste sted i landet at svømme hen i la dolce vita.

Her er fem gode grunde til at tage til Schweiz’ mest italienske - eller måske mindst typisk schweiziske - kanton:

Musik- og filmfestivalerne

I slutningen af juni forvandler jazzfestivalen JazzAscona den pittoreske havneby til en stor fest, og når et jazzband fyldt med messingblæsere spiller op til dans under rækken af palmetræer ved den lille byhavn, føles det næsten som om, man er i New Orleans.

Midt i juli gæster nogle af verdens største pop-og rockstjerner nabobyen Locarno, når festivalen Moon&Stars indtager byen. Og i august løber filmfestivalen Locarno Film Festival af stablen på byens Piazza Grande, der forvandles til én stor udendørs biograf - og dermed lægger scene til en af Europas førende filmfestivaler.

Resten af året er der mere intime koncerter, udstillinger og filmforevisninger i de to byers mange museer, gallerier, spillesteder og biografer.

Rustikke grotto-restauranter

Fondue, rösti, chokolade og gule, hullede schweizeroste. Det schweiziske køkken er traditionsrigt, og ofte tæt forbundet med tysktalende nabolande som Tyskland og Østrig. I Ticino er det imidlertid tydeligt, at man er tættere på Italien - både geografisk og mentalt.

Regionen er særligt kendt for sine rustikke grotto-restauranter, der startede som naturlige stengrotter, hvor maden kunne opbevares året rundt grundet de konstante, kølige temperaturer. I dag er mange af de gamle grotto blevet omdannet til restauranter. Her består forretten tit af lokale oste og forskellige former for røget eller saltet kød, hovedretterne af polenta eller risotto med lokale svampe og lokalt kød, og desserten af valnødde- eller hasselnøddelikør, enten serveret alene eller hældt over eksempelvis vaniljeis eller pannacotta.

De fleste grotto-restauranter har store gårdhaver med lyskæder i træerne, og det sker ikke sjældent, at tjenerne tager en pause fra arbejdet for at synge lokale - og til tider lidt sjofle - klassiske viser for gæsterne.

Lago Maggiore og Brissago-øerne

Italien har de verdenskendte Como- og Gardasøer, men Schweiz har Lago Maggiore - eller i al fald en lille andel, for 80 procent af søen er en del af støvlelandet, og de nordligste 20 procent tilhører Schweiz.

Selvom størstedelen af søen tilhører Italien, er der rig mulighed for at udforske den mere end 200 kvadratkilometer store sø fra de schweiziske bredder.

Man kan eksempelvis tage en lille færge over til Brissago-øerne, der både er hjem til en botanisk have og en gourmetrestaurant i en historisk villa. Man kan også paddle rundt på søen på et SUP eller hoppe om bord på en af de små færger, der zigzagger over søen og sejler hele vejen til Italien.

Den dovne løsning er bare at indkvartere sig på en strandstol og skifte mellem at solbade og hoppe i det krystalklare vand - selvom søen ligger i Alperne, gør det lune klima, at den har en behagelig temperatur.

La dolce vita

  • La dolce vita er et italiensk udtryk, der direkte oversat betyder ’det søde liv’.
  • Det søde liv er i denne sammenhæng et udtryk for en livsstil, der fokuserer på afslapning og nydelse af de gode ting i livet.
  • Udtrykket vandt særligt frem i 1960’erne, efter filmen af samme navn, der blev instrueret af italieneren Federico Fellini, havde premiere i 1960. Filmen handler om journalisten Marcello Rubini, der skriver tabloidhistorier om Roms glamourøse kendisser, mens han drømmer om at blive forfatter.
  • I Ticino kommer begrebet særligt til udtryk gennem den lokale gastronomi, kulturelle højdepunkter som koncerter og festivaler, men også gennem den smukke natur, der omkranser området.

Arkitekturen i Ascona

Med sine palmetræer, belle epoque-villaer, bymure, bougainvillea og byhavn minder Ascona på mange måder mere om en havneby ved Middelhavet end en schweizisk by ved en sø og med bjerge omkring sig.

Ligesom mange middelhavsbyer har Ascona også en fortid som fiskerby, men i dag er det turister og kulturinteresserede, der spadserer langs promenaden.

Her er de farverige huse med skodder og terracotta-tag forvandlet til små hoteller, fiskerbådene er erstattet af små lystjoller, og knejperne langs havnen er blevet byttet ud med aperitivo-barer, hvor man kan drikke spritz, espresso eller lokal Ticino-vin.

Kirkespiret knejser stadig stolt over byens tage, og i byens centrum - som de lokale kalder borgo - ligger delikatesse- og modebutikker side om side.

Outdoor-eventyr

Nok inviterer stemningen i Ascona-Locarno til daglange aperitif-sessioner, men vi er stadig i Schweiz, og dermed aldrig langt fra et outdoor-eventyr. Uanset om man er mest til svømmeture i de iskolde og krystalklare floder, der løber fra Alperne og gennem regionens dale, til cykelture langs Maggiore-søen eller vandreture gennem de blidt bølgende bjergsider, skorter det ikke på muligheder.

Fra Ascona-Locarno kan man eksempelvis tage til Verzasca-dammen og Vogorno-vandreservoiret, hvorfra man kan bungeejumpe foran en mur, James Bond gjorde berømt i åbningsscenen af Golden Eye-filmen.

Man kan mountainbike på Cardada-bjergtoppens mange hæsblæsende ruter eller vandre blandt stenlandsbyer i Maggia-dalen.

Og efter en dag på farten kan man vende tilbage til Ascona-Locarno, indkvartere sig på en aperitivo-bar og nyde lidt mere af la dolce vita - med en schweizisk accent.



La dolce vita i Schweiz

Alperne møder stemningen fra Middelhavet i Ticino, hvor der er rig mulighed for både at slappe af, nyde lokal gastronomi, men også bevæge sig en tur ud på de naturskønne vandreruter i området.

Læs mere her