0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Hvad er dette?

Her er seks grunde til at holde familieferie i freestyle-bjergene

I årtier har Laax været freestyle-skiløbernes foretrukne legeplads, og det gør stedet til et oplagt sted for familier at holde skiferie. Den legesyge og kreative tilgang til at stå på ski og snowboard har nemlig smittet af på stemningen i regionen, som byder på alt fra ambitiøse vegetar-restauranter til afslappede hoteller og muntre kælke-ruter til vilde skiløb.

Der er skidestinationer som Portes du Soleil, der er kendt for at være hjem for mere end 600 kilometer pister. Der er destinationer som Les Trois Vallées, der er berygtede for deres festlige afterski-scene. Der er dem, der er kendt for deres glamourøse luksushoteller og eksklusive shoppingstrøg. Og så er der Laax, som er helt sin egen.

Skisports- og snowboard-entusiaster sammenligner Laax med Californien, for området er præget af samme tilbagelænede, afslappede coolness som de californiske skiresorts. Det skyldes ikke mindst, at byen - og området omkring den - siden 1990’erne har været kendt som et af verdens centre for freestyle-skiløb og snowboarding.

I takt med, at de discipliner er blevet mere populære, er Laax’s ry som uofficiel hovedstad også vokset. I dag flokkes folk fra hele verden til Laax for at løbe freestyle, og den kreative og legesyge tilgang til at stå på ski har smittet af på alt fra hoteller og restauranter til nattelivet og butikkerne.

Det har gjort Laax til en legeplads uden lige, og det kommer både freestyle-skiløbere og familier til gode. Så tag med til Laax, der kombinerer klassiske schweiziske ski-traditioner med tilbagelænede surfer-vibes.

1) Laax er verdenscentrum for freestyle-skiløb



Ved man ikke hvad freestyle er, før man ankommer til Laax, vil man muligvis undre sig over, hvorfor folk laver skateboard-tricks iført ski eller snowboards - og hvorfor der er så mange skateboardere i byen. Der er nemlig et stort åndsfællesskab mellem skate-verdenen og freestyle-skiløb, og det er tydeligt, når man ser folk hoppe, slide, flippe og spinne over den kridhvide sne.

Selv som beskuer er freestyle underholdende, men ikke lige så meget, som hvis man selv har ski eller et snowboard under fødderne. Man kan selv prøve sine evner af på områdets freestyle-snowpark - eller finpudse dem på Laax’ indendørs freestyle-akademi i byen, hvor der er trampoliner, parkour-baner og skateramper. For de helt små er der også et børne-freestyleakademi i nabobyen Flims.

2) Der er garanti for sne (næsten)


Klimakrisen har også ramt skiverdenen, og på skiresorts verden over døjer man med sparsom, forsinket eller udeblivende sne. Det gælder også i Laax, hvor sneen falder og sæsonen starter lidt senere end vanligt.

Men fordi de fleste af ruterne i Laax ligger godt oppe i højden - 70 % af pisterne i området ligger 2-3000 meter over havoverfladen - er Laax et af de områder i Schweiz, hvor man kommer tættest på en reel snegaranti.

3) Der er udfordringer for de mest erfarne


Freestyle-genren er kendt for at gøre det muligt for skiløbere at udtrykke sig selv og udføre akrobatiske tricks med ski under fødderne, hvilket gør disciplinen både udfordrende og sjov at give sig i kast med, uanset hvor meget erfaring eller mange - eller få - år man har på bagen. Laax er hjem for fem sneparker og verdens største halfpipe.

Det gør regionen til et sandt slaraffenland for skiløbere og snowboardere med mange års erfaring, såvel som for nybegyndere. Og skulle man mod forventning blive træt af at lege i sneen, så er der også masser af mere almindelige pister at boltre sig på.

4) … og udfordringer for de mindre erfarne

Jo bedre man er, jo sjovere er det at stå på ski, men i Laax er det også nemt for nybegyndere at nyde sneen. Flere af områdets snowparks og pister er rettet mod folk, der ikke er født med ski under fødderne, og der er mere end 60 kilometers langrendsruter for dem, der helst vil køre langsomt.

Vil man hellere have vandrestøvler end ski på fødderne, så er der også 100 kilometers vandreruter gennem snelandskabet og tre toboggan-kælkeruter. Og så er der Ami Sabis eventyrlige sne-univers, som er udviklet for at lære de yngste om områdets flora og fauna: Her lærer troldmanden Ami Sabi ikke bare de yngste at stå på ski, han fortæller også eventyr og synger sange, der omhandler regionens unikke natur.

5) Hvid sne-ferie

Alperne er bedre kendt med klimakrisen end de fleste, for de sidste 100 år er temperaturen i den alpine region steget med dobbelt så meget som verdensgennemsnittet, og det gør sne-sæsonen kortere og mere svingende. I Laax falder sne nu ofte først i november, selvom det ikke er mange år siden, at sæsonen startede i slutningen af oktober.

Er der ikke sne en dag, så kan du lave meget andet, for eksempel besøge vegetarrestauranten Riders, eller gør brug af tiltag som Cloth Repair Shop, hvor det er muligt at få fikset sit skitøj. Du kan også begive sig ud på verdens længste treetop-trail for at spejde efter ræve-, ulve- og los-fodspor i sneen.

6) Vorab-gletsjerens skrøbelige skønhed

I århundreder har Vorab-gletsjeren formet Laax’ alpine landskab, men år for år trækker den sig mærkbart tilbage. Det ændrer imidlertid ikke på, at udsigten herfra stadig er storslået, uanset om man er her om vinteren for at købe på ski eller om sommeren for at vandre og se, hvordan smeltevandet påvirker naturen og økosystemerne. Bevidstheden om, at her vil se helt anderledes ud inden for få årtier, gør bare oplevelsen større.

For at bremse smeltningen af gletsjeren har skisportsstedet iværksat det prisvindende initiativ Last Day Pass. Besøgende kan købe et symbolsk dagspas, de forhåbentligt aldrig kommer til at bruge, nemlig til den sidste dag, man vil kunne stå på ski ned ad gletsjeren - ifølge nuværende beregninger om 35 år.


INSPIRERET? UDFORSK LAAX NU

Book din vinterferie til LAAX, Politikens læsere får 20% rabat med koden: LAAX20POLITIKEN

Book vinterferien her!

Credits

© Nicholas Iliano

© Philipp Ruggli

©Daniel Loosli