0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Hvad er dette?

I Hobro skriver  de næste kapitel i det danske vindmølleeventyr


22. februar 2021

Brint og brændselsceller kan få en helt afgørende rolle for Danmarks ambition om at blive fri for fossile brændsler i 2050. Og på en ellers uanseelig mark i Hobro viser anlægget HyBalance, hvordan vindmølleenergi i fremtiden kan forsyne industri og transport med grøn brint.


»Er vindmøller grimme eller smukke?«, står der i en spalte på en af siderne i Mariager Fjords lokalavis, der ligger henslængt i lobbyen, da vi en regnfuld eftermiddag er taget til den nordjyske by Hobro for at besøge organisationen Hydrogen Valley.

I avisen svarer skribenten selv på sit spørgsmål.

»Jeg mener, de er smukke, fordi de bidrager til den grønne omstilling og gavner lokalsamfundet«, fortsætter læserbrevet, der taler for etableringen af en vindmøllepark i området Als Enge, der efter sigende skulle kunne forsyne 30.000 husstande med el i fremtiden.

Ja, selvom der i dag efterhånden er bred enighed om, at de danske vindmøller på mange måder har iført Danmark den gule førertrøje i den grønne omstilling, så har deres placering mere eller mindre været diskuteret, siden det danske vindmølleeventyr tog sit udspring i kølvandet på energikrisen i 70’erne.

I dag trænger et nyt spørgsmål sig imidlertid på.

For mens Danmarks undergrund ikke indeholder nævneværdige mængder kul, så mæsker vi os mildest talt i blæst. Så meget at vi langt fra kan nå at bruge al den energi, der grønt og gratis suser om ørerne på os.

Og her kan brint få en helt afgørende rolle. Med den bliver det nemlig muligt at lagre noget af al den vindmølleenergi, vi ikke kan nå at bruge, lyder det fra det nordjyske kompetencecenter, der dagligt arbejder for at samle forskellige kræfter inden for  industrien, forskningen såvel som kommunen, om at sætte skub i den grønne omstilling. Og her er det hemmelige kodeord bogstavet H.

HyBalance-anlægget i Hydrogen Valley er skabt i samarbejde med det franske multinationale gasselskab Air Liquide.

På trods af ordlyden af navnet på organisationen er der ikke megen dal over terrænet her i fodenden af Mariager Fjord. Faktisk kunne man fristes til at sige, at vi har fundet vej til én af Jyllands fladeste og mindst bemærkelsesværdige marker. Men det er ikke desto mindre på denne ellers ligegyldige mark, at der det seneste årti er blevet udtænkt løsninger på nogle af verdens største energiudfordringer.

I Hydrogen Valley (brint hedder hydrogen på engelsk, red.) har man formået at kombinere flere forskellige brint-initiativer i ét integreret økosystem, så det kan dække hele værdikæden – fra produktion og opbevaring til distribution og endeligt forbrug.

Og de seneste fem år har Hydrogen Valley (sammen med franske Air Liquide og med støtte fra både EU og danske EUD, red.) udviklet på et højteknologisk brintanlæg, der er i stand til at anvende vedvarende energi til at producere og lagre grønt brint, som kan forsyne både industrien og transportsektoren. Visionen for denne teknologi er, at den skal bidrage til at give de danske klimavisioner luft under vingerne.

Fra blæst til brint


Den danske målsætning er i dag, at vi i 2050 skal være uafhængige af fossile brændsler, kul, olie og naturgas, og i stedet hente vores strøm fra vind, sol og biomasse. De vedvarende energikilder skaber nemlig ikke bare forsyningsmæssig sikkerhed. Da de ikke udleder CO2, er de også langt bedre for klimaet.

Når det kommer til for alvor at fyre op under den grønne omstilling, nikker en lang række førende europæiske politikere og erhvervsfolk således indforstået til hinanden, når samtalen falder på brint. Og i september indgik Danmark i en ny europæisk brint-alliance, der skal fremme såkaldte grønne power-to-X-teknologier, som de arbejder med i Hobro, og som transportminister Benny Engelbrecht (S) ved flere lejligheder har udtalt skal sikre overgangen til en grøn transportsektor.

Ja, brint er i det internationale kridthus. Udfordringen er bare, at den kræver enorme mængder energi at producere, fortæller Søren Bjerregaard Pedersen, der er direktør i Hydrogen Valley.

»Nu ved jeg ikke, hvor meget I var med i fysiktimerne?«, spørger han smilende og trækker en regnjakke ud over sin direktørblazer, før vi bevæger os i retning af det EU-støttede brintanlæg HyBalance, organisationens »hjertebarn«.

Søren Bjerregaard Pedersen, direktør i Hydrogen Valley, med indkig i HyBalance brint-anlægget.

Vi kan naturligvis huske alt, hvad vi i sin tid blev lært i lokalet med bundsensbrænderne. Men for læserens skyld, tager vi lige en opfrisker.

Brint ligger i den allerførste kasse i det periodiske system. Det er universets mest udbredte grundstof, der er lettere end luft og naturgas. Det har hverken en farve eller en lugt, der er værd at skrive hjem om. Og så udleder det udelukkende vand, når det afbrændes, hvorfor det bliver set som de fossile brændstoffers gode tvilling.

Og det lyder jo altsammen meget godt, kan man sige. Sagen er bare den, at brint ikke findes i sin rene form i atmosfæren eller i undergrunden, da det er kemisk bundet i enten et vandmolekyle eller i olie- og gasprodukter. Og for at få fat i det eftertragtede H, må det for vands vedkommende en tur gennem en såkaldt elektrolyse-proces, hvor man ved hjælp af elektricitet spalter et vandmolekyle til brint og ilt.

Typen af brint afhænger derfor af den strøm, der anvendes. Er strømmen sort, er brinten sort. Er strømmen grøn, er brinten grøn. Og mere »rocket science« er der sådan set ikke i det, siger Søren Bjerregaard Pedersen med en mere eller mindre uimponeret mine, da vi står foran anlægget.

»Man har lavet brint i mange år. Tidligere var det på kulkraft. Nu kan man så lave det på vindmøllekraft - og selve processen er relativt simpel. Den kræver bare ekstremt meget energi. Og hele udfordringen er derfor, hvordan vi kan anvende de stadig større mængder vind- og solenergi til at producere brint på tidspunkter, hvor vi ellers ikke har brug for strømmen for så at kunne lagre den energi, der ellers bare blæser væk. Energi i brintform kan altså blive el igen, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner. Brint kan med andre ord både skabe balance mellem produktion og forbrug af el og levere grønne brændstoffer til eksempelvis biler«, fortæller han, mens vi passerer en robust vogn med store ‘stålpølser’ på ladet, der indeholder brint.

De tonstunge stålpølser, som brinten opbevares og transporteres i.

En tricky aspekt af brint-produktion i dag er vægten. Det er dog ikke selve brinten, man kunne ønske på slankekur, siger Søren Bjerregaard Pedersen.

»Brint er 14 gange lettere end luft, og et kilo fylder 11 kubikmeter. Derfor bliver man nødt til at lagre det under ekstremt højt tryk – 100 gange så højt som i et bildæk – og det kræver et materiale, der kan holde til det. Så selvom brinten i sig selv ikke vejer mere end 600 kg. er vægten af vognen derfor 36 ton«.

Dét svarer rundt regnet  til 30 personbiler, og det er én af de største udfordringer ved brint, som det ser ud i dag. »Det er nemlig selve distributionen, der er dyr«, fortæller Søren Bjerregaard Pedersen og tilføjer, at en af deres største opgaver derfor er at udbrede kendskabet til den teknologi, de har udviklet, så elektrolyseanlæg som dette kan etableres rundt i landet, så man kan sløjfe den vægt- og omkostningstunge transport.

Før hydrogen blev hipt


Der var ellers ikke mange, der betragtede brint som løsningen på noget som helst, da Hydrogen Valley blev grundlagt i 2007, og de talte derfor mere eller mindre for døve ører, når de foreslog, at man kunne producere brint på de voksende antal tidspunkter på døgnet, hvor der rent faktisk blev produceret for meget vindmøllestrøm. Siden da er omverdenen blevet mere lydhør over for problemstillingen. Det har bragt opmærksomhed om Hydrogen Valley og deres ønske om at vise, hvordan man med fordel kan udnytte den vedvarende energi flere timer i døgnet, fortæller Søren Bjerregaard Pedersen.

»Vi kan ikke selv bestemme, hvornår vinden blæser, og solen skinner. Men brint kan man lagre i hele og halve år. På den måde kan man lave en sæson-forskydning, så brinten produceres om sommeren og om natten, hvor vinden blæser mest, for dernæst at lagre det, til der er brug for det. Det giver en mulighed for at stille endnu flere vindmøller op og omstille større dele af vores industri og energisektor til vedvarende energi«, siger han.

Søren Bjerregaard Pedersen drømmer om, og mener, at der er gode muligheder for, at Danmark bliver førende i verden indenfor brint.

I dag står Hydrogen Valley med et flyvefærdigt elektrolyse-anlæg i megawatt-skala, som ved hjælp af styrings-algoritmer er i stand til at producere brint, når forbruget af og prisen på vedvarende energi er lav. Og det har fået verden til at vende sig mod den lille brintby i Nordjylland. I dag kommer de således fra alle verdenshjørner for at få indsigt i organisationens brint-arbejde. Og de seneste 13 år har de tiltrukket investeringer til området for i omegnen af 300 millioner kroner, fortæller Søren Bjerregaard Pedersen, mens vi bevæger os rundt om det stille anlæg i småregnen.

»Drømmen er, at Danmark bliver blandt de førende i verden. Men det kræver, at vi rykker nu. Tyskland og Holland har jo næsten samme offshore vindmølle-ressource, som vi har. Men derudover har de en masse virksomheder til at aftage brinten, og det mangler vi lidt i Danmark. Der er ganske enkelt for få danske produktionsvirksomheder, der bruger brint«.

Det betyder, forklarer Søren Bjerregaard Pedersen, at man udover at sælge til transportsektoren i overvejende grad må sælge brint-produkter ud af landet. Men brint-produktionen fører dog flere energimæssige sidegevinster med sig.

»Når vi producerer brint af vedvarende energi til industrien og transportsektoren, bliver 30 procent af energien lavet om til varme. Og det er et affaldsprodukt, vi er så heldige at kunne bruge i vores fjernvarmenet til at opvarme huse med, ligesom man i elektrolyseprocessen laver fuldstændig ren ilt, som efterfølgende kan bruges på hospitalerne. Og det er netop dén energimæssige symbiose, jeg synes er interessant«, siger han.

Det nødvendige netværk


I Hobro lyder sagnet, at byen fik sit navn efter en gut ved navn Ho, der skulle have bygget en bro over fjordens smalleste sted. Og da færdslen over broen med tiden voksede, ja, så anlagde han en bebyggelse syd for broen.

Og det er lidt det samme, de i dag laver i Hydrogen Valley. De bygger bro mellem forskellige aktører på brint-området og oversætter, når forskere, industrien og det offentlige i fællesskab skal finde frem til de bedst mulige løsninger.

Det gælder nemlig om konstant at tænke de forskellige behov og energistrømme ind, hvis det økonomisk skal hænge sammen, forklarer Søren Bjerregaard Pedersen.

»Vi arbejder ud fra en forståelse af, at innovation opstår i krydsfeltet mellem forskellige kompetencer. Og i Hobro og omegn har vi så ekstremt mange kompetencer samlet på ét sted – fra forskere på Aalborg Universitet, over eksperter i materialer og brintlagring til de stærke underleverandører, der laver de brændselsceller, der kan bruges i brintbusser«.

Den helt store opgave ligger således i at få formidlet de konkrete anvendelsesmuligheder. Det hele kan nemlig godt blive lidt »fluffy«, når man taler om Power to X-teknologier, der grundlæggende handler om at lave strøm om til enten brint, methanol, ammoniak eller metan, som så kan bruges i industrien, landbruget, fiskeriet eller i transportsektoren, fortæller Søren Bjerregaard Pedersen.

»Uden nogen fornemmelse af hvad det er, vi kan bruge den her teknologi til, bliver det lidt svært at se, hvad alt det besvær skal til for«, siger han og kigger op mod det virvar af tynde rør, der fører brint ind i de store stålpølser.

  • De seneste fem år har de udviklet, optimeret og udført tests på anlægget, og siden 2018 har anlægget produceret mere end 120 tons brint til transport og industrivirksomheder.

    »Det er et af de allerførste megawatt-skala hurtigreagerende membrananlæg i Europa«, siger Søren Bjerregaard Pedersen stolt.

    »Det har allerede været en inspirationskilde for mange. Og det bliver helt fantastisk at se, hvordan brint finder ud i forskellige hjørner af vores samfund«, siger han og fortæller, at der allerede er en række brint-initiativer i gang.

    Således bliver der i øjeblikket bygget et anlæg i Skive, der er ti gange større end HyBalance. I Nordjylland kører der allerede brintbusser med brintteknologi i rundt, og i København Kommune har man takket ja til at afprøve grønne brintbusser i ønsket om at udfase dieselbusser. Og så har Københavns Lufthavne netop indgået et nyt stort partnerskab med tunge drenge som A.P. Møller Mærsk, Ørsted og SAS om at bygge et af verdens største elektrolyse-anlæg, der skal kunne producere 250.000 tons bæredygtig brint til biler, lastbiler, busser, fly og skibe. Et projekt, der blandt andet vil betyde, at lufthavnen i Kastrup kan udskifte 30 procent af de fossile brændstoffer, der i dag bruges, med brændstoffer baseret på brint.

    Næste kapitel i vindmølleeventyret


    Og det er da også helt oplagt, at de nye brintteknologier bliver brugt til for alvor at give den grønne transport et skub, lyder det fra Søren Bjerregaard Pedersen.

    »Vi har netop set, med coronakrisen, hvordan luftkvaliteten på bare to ugers hjemmekarantæne ændrer sig markant, hvis landets mange benzinbiler holder parkeret hjemme i garagerne. Og selv om el-biler formentlig kommer til at spille en væsentlig rolle, når det kommer til de korte ture til og fra arbejde, så har energiformen en udfordring, når det kommer til den tungere transport«, siger han.

    Energitætheden i brint er nemlig højere end i ren el, og det betyder, at det egner sig bedre til at trække tungere maskineri som tog, busser, skibsfart og særligt travle taxaer, der har brug for at tanke ofte og hurtigt.

    Brinten bevæger sig gennem et sirligt system af fine rør i produktionsprocessen.

    »En brintbus eller -bil er jo også en elbil. Men hvor en elbil har et batteri til at lagre energien, har en brintbil en brinttank og en brændselscelle til at lave el. En af de helt store forskelle er imidlertid, at det tager ca. tre til fire minutter at tanke en brintbil, mens en elbil kræver relativt lang tid at lade op«, siger han og fortæller, at jo flere brint-transportmidler, der findes, desto mere mening giver det at have lokale elektrolyseanlæg, så man slipper for at køre rundt med de tunge og dyre brint-lastvogne på vejene.

    »Vi har et af verdens mest veludbyggede brint-tankanlæg i verden – altså flest anlæg per indbygger. Og vi taler allerede om, at vores hav-vindmøller skal producere brint til store skibsmotorer«, siger han og tillader sig selv at trække vejret i et par sekunder.

    »Det er jo for vildt at tænke på. Tænk, hvis vi om en årrække er i stand til fuldt ud at forsyne os selv med brændstof. Det vil jo fuldstændig flytte rundt på magtbalancen i verden«, siger han, før vi forlader anlægget og igen søger ly på moderskibet Hydrogen Valley.

    Brint kan være med til at flytte magtbalancen i verden, mener Hydrogen Valley-direktør Søren Bjerregaard Pedersen.

    Spørger man Søren Bjerregaard Pedersen, er der i hvert fald ingen tvivl. Brint er fremtiden. Og hvis vi springer på bølgen nu, ja, så har vi endnu muligheden for at nappe førertrøjen fra vores nordeuropæiske naboer. Fortsætter vi som hidtil, varer det imidlertid ikke længe, før løbet er kørt, mener han.

    »Vindmøllerne var første skridt, men vi kan få meget mere ud af dem, hvis vi fremover også bruger vindmøller til produktion af brint. Det vil bidrage til, at vi får sat endnu flere møller op – mange af dem på havet«, lyder det fra direktøren.

    Han trækker sin drivvåde regnjakke af og ser ud af vinduet, hvor en aflagt vindmøllevinge ligger på græsset udenfor.

    »Det vil være mit postulat i hvert fald«, siger han så.

    »Vi bliver nødt til at se brint som næste kapitel i vindmølleeventyret«.