0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Hvad er dette?

Den grønne omstilling afhænger af intelligente byer


2. februar 2021

Halvdelen af klodens befolkning bor i dag i byer. Om 30 år vil det være tilfældet for knap 70 procent. Derfor er udviklingen af intelligente, bæredygtige byer - de såkaldte smart cities - et hot topic. Men hvad kan disse smarte byer, og hvordan kan de accelerere den grønne omstilling?


I Covid-19 epidemiens skygge raser den globale klimakrise, der ikke er blevet mindre presserende på trods af, at verden er gået ned i gear. For selv om der, ifølge en undersøgelse fra Aalborg Universitet, er sket et fald på omkring fem procent i CO2-udledningen under corona-pandemien, så forslår det som en skrædder i helvede i det store billede.

For faktum er, når vi kigger på vores egen andedam, at Danmark skal skære ned i et omfang, der svarer til en corona-krise hvert eneste år, hvis vi skal nå målsætningen om en CO2-reduktion på 70 procent i 2030.

Da kriser historisk efterfølges af perioder med større forbrug end pre-krise, er det magtpåliggende, at der sættes markant fart på den grønne omstilling, hvis vi skal gøre os noget som helst håb om at komme i klimamål.

Dette gælder selvfølgelig ikke kun her til lands – men på verdensplan, hvis vi skal holde os under den grænse for temperaturstigning, som FN’s klimapanel, IPPC, på det kraftigste anbefaler.

Og her kan verdens byer få en helt afgørende betydning.

Befolkningstilvæksten i verdens byer er nemlig fortsat støt stigende, og i 2050 anslås det ifølge World Migration Report, at omtrent 68 procent af verdens befolkning bor I de byer, der allerede den dag i dag står for 75 procent af verdens udledning af CO2-ækvivalenter. Samtidig er det også her, i byerne, at folk er i størst risiko for at blive hårdt ramt af konsekvenserne af den globale opvarmning, der tæller alt fra oversvømmelser, over tørke til vandmangel.

Data og digitalisering gør byerne ‘smarte’

Sammenholdt med planetens mange nye udfordringer vinder begrebet smart cities indpas på det helt rigtige tidspunkt.

For selvom verdens byer har et væsentligt ansvar for den aktuelle klimasituation, besidder de samtidig et helt afgørende potentiale i forhold til at imødegå og løse nogle af fremtidens største udfordringer - og ønsket om grøn vækst.

Dette potentiale er muliggjort af de seneste årtiers teknologiske landvindinger, fortæller Martin Brynskov, der er centerleder af Center for Digital Transformation in Cities and Communities, DITCOM, ved Aarhus Universitet.

»Med data og digitalisering kan vi måle og analysere, hvordan vi på bedst mulig vis kan indrette os bæredygtigt i byerne. Ikke bare miljømæssigt, men også socialt og økonomisk«.

Ved søerne i København har Københavns Kommune opsat fem luftmålestationer for at blive klogere på byens luftkvalitet. Foto: Simon Læssøe

Smart cities – og implementeringen af ‘smarte’ teknologier i verdens byer – kan altså være en del af svaret, hvis spørgsmålet lyder, hvordan bæredygtigheden sikres i verdens mange byer, hvor populationen vokser med foruroligende hast.

De fleste har nok hørt om diverse initiativer såsom skraldespande, der sender besked, når de skal tømmes. Trafiklys, som tilgodeser busser og gadelamper, der tænder, når der rent faktisk er brug for dem.

Men hvis vi løfter os op i det store perspektiv, hvad er det præcis disse smarte byers begavelse kan bruges til - og hvilken betydning kommer de til at spille for vores fremtidige bæredygtige byliv?

Det har vi sat os for at undersøge.

Intelligent bæredygtighed


Lad os starte med en analogi, der er til at tage og føle på: Kroppen. For på mange måder fungerer en smart city som en levende organisme med lemmer og organer, der via et centralnervesystem er koblet op til en hjerne. Og der, i hjernen, bliver store mængder data konstant analyseret og integreret med det formål at få det hele til at fungere på bedst mulig vis.

Den intelligente by er udstyret med sensorer – byens øjne, næse og ører, om man vil – som indsamler data om alt fra luftforurening til vand- og energiforbrug rundt omkring i byen.

Det ville imidlertid ikke være meget værd – eller specielt intelligent for den sags skyld – havde det ikke været for muligheden for at analysere, bearbejde og anvende den store mængde data. Og den smarte by adskiller sig således fra andre byer i sin evne til intelligent at anvende den indsamlede data på kryds og tværs ved hjælp af IoT (Internet of Things dækker over milliarder af elektroniske genstande i vores hverdag, der indsamler og deler data - og kan styres over internettet, red.), kunstig intelligens og informationsteknologi.

Smart cities er imidlertid meget mere end avanceret teknologi. Og selv om begrebet måske mest af alt lyder, som noget der ikke burde berøre andre end diverse techtyper og kommunaludvalg – så er det langt fra begrænset til en lille flok fagfolk.

Toyota Woven City er et bud på fremtidens smart city, designet af den danske stjernearkitekt Bjarke Ingels. Foto: BIG

Begrebet har nemlig indvirken på vores allesammens hverdag – både nu og i fremtiden, lyder det fra Trine Plambech, der er ansvarlig for digital grøn omstilling ved non-profit virksomheden Alexandra Instituttet. Her forsøger man at hjælpe offentlige og private virksomheder og organisationer til på bedst mulig vis at anvende den nyeste it-forskning og -teknologi.

»Hvis man skal sige det helt kort, så er en smart city en by, hvor man benytter forskellige digitale løsninger og diverse data – altså viden om byen og dens måde at agere på i forskellige sammenhænge – for at få tingene til at fungere på den bedste måde, mere effektivt og med mindst mulig belastning af klima og miljø«.

Fremtidens intelligente byer er med andre ord kloge på byens bæredygtighed – både økonomisk, socialt, trafikalt og udviklingsmæssigt, fortæller Trine Plambech og uddyber:

»Hvis man eksempelvis kan styre energiforbruget i vores bygninger og lyset i vores lygtepæle, så det stemmer overens med vores egentlige behov, så er der rigtig mange penge og ressourcer at spare. Og det er et perspektiv, man kan overføre til stort set alle områder af byen«.

På Alexandra Instituttet kalder de det »intelligent bæredygtighed«, brugt på den rigtige måde, kan de digitale teknologier blive en helt afgørende løftestang for den grønne omstilling, lyder det.

En kollision af megatrends


Der er særligt to megatrends, der har banet vejen for smart cities, som vi ser dem udfoldet i dag. Den første er den fortsatte urbanisering, der ses verden over – særligt i Asien og Afrika – men også i Europa og Danmark.

Det er mere eftertragtet end nogensinde før at i bo i byen, og ifølge beregninger fra WHO vil der i fremtiden opstå flere og flere megabyer med over 40 millioner indbyggere. I takt med at albuepladsen bliver mindre, vokser udfordringerne.

Flere steder i verden er luftforureningen allerede alarmerende høj, trafikken består af lange køer og skraldet hober sig op. Alt imens opfører vejret sig til stadighed mere og mere uforudsigeligt med højere frekvens af ekstreme hedebølger og skybrud.

Alt sammen udfordringer, som smart city-teknologier tilbyder løsninger på. Om det så er med hjælp af sensorer, der viser den mest hensigtsmæssige rute for byens skraldebiler. Eller ved brug af havvand, der ledes gennem bygninger som organisk aircondition, der både kan varme og køle kæmpe boligkomplekser.

Den anden megatrend, der har haft afgørende betydning for smart city-tanken, er den digitaliseringsbølge, der det seneste årti er skyllet ind over verden med alt, hvad det indebærer af big data-løsninger, kunstig intelligens og automatisering. Teknologier, der tilbyder helt nye måder at komme byens udfordringer til livs på.

Dette sammenstød af to megatrends, urbanisering og digitalisering, er blevet endnu mere tydeligt det seneste år, hvor hverdagen er blevet vendt godt og grundigt på hovedet af den pandemi, der endnu har fat i størstedelen af verden.

For hvor befolkningstætheden i mange henseender er det, der skaber en levende og summende kosmopol, så er det samtidig den, der gør byerne ualmindeligt sårbare over for et udbrud af en smitsom virus. Og også på dette område kan smart city-teknologier få afgørende betydning for udviklingen af mere pandemi-proof byer i fremtiden, lyder det fra eksperter på området.

Pandemi booster innovation

I den seneste rapport fra det anerkendte amerikanske konsulenthus Frost & Sullivan er smart city-området intet mindre end en »guldmine«. Det er især set i lyset af det seneste års pandemi, lyder det fra virksomhedens globale direktør for research – Archana Vidyasekar.

»Selv om Covid-19 primært har været en sundhedskrise, så har pandemien også haft en afgørende betydning for byers økosystemer og infrastruktur. Og her tilbyder de smarte teknologier nogle innovative løsninger, der både kan afhjælpe ting, der er kørt skævt og give et pusterum – omend lidt normalitet«, udtaler Archana  Vidyasekar.

Således ser man nu verden over, hvordan digitale teknologier bliver brugt til at skabe alt fra kortlægning af smittetryk i bestemte områder – så borgere ved, hvor de skal holde sig fra og i stedet kan opholde sig – digital distribuering af mad og medicin til værdigt trængende og tiltag til opsporing af ensomhed hos borgere i karantæne.

En verden af smarte løsninger


De fælles globale udfordringer har de senere år resulteret i, at det knopskyder med smart city-projekter og initiativer, der i større eller mindre skala forsøger at optimere alt fra mobilitet over infrastruktur til energiforbrug og sundhed i byerne.

Se på en by som Beijing i Kina, der på mange måder kan siges at være selve essensen af de udfordringer, smart cities søger at håndtere. Byen har 21 millioner indbyggere og vokser årligt med 700.000 tilflyttere, hvilket har resulteret i massive problemer med affald, ekstremt energiforbrug og ikke mindst forurening.

På byens 6-sporede ringveje kører dagligt 5 millioner biler, der genererer en alarmerende høj luftforurening. Derfor er der med hjælp fra opstillede sensorer udviklet et transport-netværk, der i realtid gør det muligt at dirigere trafikken, så man undgår trafikpropper og den deraf afledte ekstra bilos.

Men verdens smart city-initiativer handler om meget mere end optimal orkestrering af trafik.

Beijing i Kina kan siges at være selve essensen af de udfordringer, smart cities søger at håndtere. Foto: Zhang Kaiyv

Et af de lande, der i disse år kæmper forrest i det teknologiske felt er f.eks. mikrostaten Singapore, Sydøstasiens mindste land, der er ved at realisere deres eget ‘Smart Nation’-initiativ.

Her bor de 8.000 borgere per kvadratkilometer, hvilket kalder på kloge løsninger, hvis ikke det skal gå i klimamæssig hårdknude. Derfor har man installeret smarte sensorer i hele byen, der skal indsamle data om alt fra mængden af trafik, antal fodgængere og energiforbrug med henblik på dels at effektivisere virvaret, men i høj grad også for at værne om borgernes fysiske såvel som psykiske sundhed.

I byudviklingen sætter Singapore fokus på nødvendigheden af områder og grønne åndehuller i byen, der indbyder til såvel fællesskab som selvpleje. De har derfor foretaget en gennemgribende prioritering af træer, buske og blomster i byområder og på bygninger med det formål at reducere byens klimaaftryk og tilbyde borgerne en mulighed for at trække sig fra stress. En by er nemlig aldrig sundere end sine borgere, lyder det i tankerne bag ‘Smart Nation’.

Et af de lande, der i disse år kæmper forrest i det teknologiske felt er mikrostaten Singapore. Foto: Lily Banse

Men det er ikke kun ude i den store verden, at byerne har set fordelene i at specialisere sig i smarte teknologiske løsninger.

Københavns Kommune har således etableret et særligt laboratorium for smart city-løsninger, Copenhagen Solutions Lab, der arbejder på tværs af kommunens forvaltninger og i partnerskab med virksomheder, universiteter og borgere for at udvikle og teste nye idéer, teknologier og løsninger til fremtidens grønne storby. Blandt andet arbejder man på at optimere energiforbruget i kommunale bygninger ved hjælp af kunstig intelligens. Man tester samtidig et system, der kan hjælpe løbere og cyklister, der har astma, med at kortlægge ruter ud fra, hvor der er mindst luftforurening.

Grøn omstilling er god forretning


Udviklingen af fremtidens byer er med andre ord i fuld gang. Og selv om smart city-bølgen længe har været afgrænset til enkelte digitale initiativer, er projekter i fuld skala nu også på vej.

I Norge har de således eksempelvis annonceret, at de vil bygge en bæredygtig smart city i nærheden af lufthavnen i Oslo, der skal tjene som eksempel på fremtidens teknologiske smart grid-samfund. Byen skal udelukkende drives af vedvarende energi og have sensorer, der automatisk styrer alt fra gadebelysning, til affaldshåndtering og sikkerhed.

Oslo Airport City (OAC) er inspireret af den norske regerings plan om at flytte fra fossile brændstoffer til grøn energi. Området vil have kapacitet til at sælge overskydende energi til omkringliggende bygninger, samfund og byer. Foto: Haptic Architects

Og ved foden af Japans højeste bjerg Mount Fuji er den danske stjernearkitekt Bjarke Ingels, i samarbejde med Toyota, i færd med helt fra grunden at udvikle den ultimative intelligente by, Woven City. Et projekt, han kalder sit »mest ambitiøse til dato«.

De første 2.000 indbyggere vil i 2021 flytte ind i en by, der udelukkende kører på grøn brint. Her vil der være autonome køretøjer, innovative gadedesigns, underjordiske systemer til transport af varer, smart teknologi til huse, robotter og gennemgribende brug af kunstig intelligens. Og så vil den holistiske by være direkte fokuseret på at optimere indbyggernes helbred og velvære med alt fra assisterende robotteknologi og byrum fyldt med parker og promenader.

  • De mange projekter, der for tiden blomstrer op verden rundt, vidner om, at det nu for alvor er blevet tydeligt for virksomheder, at udviklingen af fremtidens byer kan være en rigtig god investering, lyder det fra Trine Plambech fra Alexandra Instituttet.

    »Der er sket en ret interessant udvikling fra, at de første frontløbere meldte sig på banen med ønsket om at gøre en aktiv indsats for at nå en række af FN’s Verdensmål til, at flere og flere nu får øjnene op for, at det, at bidrage til at skabe en smart og bæredygtig by, kan blive et spørgsmål om virksomhedernes overlevelse«, siger hun og fortsætter:

    »Virksomheder ser nu i langt højere grad på smart city-området som en ramme for innovation, hvori der ligger nye muligheder for dem som virksomheder. Det er ganske enkelt blevet en god forretning at kunne tilbyde løsninger, der kan være med til at accelerere den grønne omstilling«.

    Den afgørende ingrediens


    Når det kommer til at udvikle fremtidens smarte byer i en bæredygtig retning, så er det vigtigt at holde sig for øje, at digitale teknologier alene ikke skaber vejen til en grøn omstilling. Menneskers adfærd, deres vaner, forbrug og oplevelse af medansvar, vil altid spille ind på effekten af de tiltag, der sættes i værk. Og derfor er borgerinddragelse, ifølge Trine Plambech fra Alexandra Instituttet, en helt afgørende ingrediens i fremtidens bæredygtige by.

    »Det digitale kan gøre os kloge på byens flow og byens liv, fordi vi opsamler data, vi kan lære af og dermed indrette os ud fra. Vi kan indsamle tonsvis af data – al den information vi orker – men de får jo først værdi, når vi bruger dem på en god, smart og hensigtsmæssig måde, der øger vores livskvalitet i byerne«, siger hun og tilføjer:

    »Så derfor skal vi huske, at når vi laver smarte og bæredygtige byer, skal de samtidig være gode for mennesker at bo og færdes i – måden vi udformer fremtidens byer på skal altså skabe de bedst mulige levevilkår uden at skade fremtidige generationers mulighed for at dække deres behov«.

    Uden forståelsen af at det i sidste ende handler om de mennesker, der lever, bruger og interagerer med byen; ja, så giver den smarte by nemlig ikke megen mening, pointerer Trine Plambech.

    »Det er simpelthen så vigtigt, at de digitale valg, vi træffer – og måden hvorpå vi bruger de store mængder data – tager udgangspunkt i dem, det handler om: Og det er ikke desto mindre borgerne«.