Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Hvad er dette?
Annoncørbetalt indhold

Hannahs æble-idé kan revolutionere læderindustrien



27. maj 2019

I et lille laboratorium på ydre Østerbro omdanner start-up-virksomheden The Apple Girl resterne fra æblemos- og ciderproduktion til et læderlignende materiale helt uden brug af giftige kemikalier. Og ambitionerne er høje. Æblelæderet skal udkonkurrere en af verdens mest forurenende industrier.



Der er lummert i det lille laboratorium på første-etagen af kontorfællesskabet Symbion på Østerbro. Gennem vinduet bager en ualmindeligt insisterende aprilsol. Og på et køkkenbord, fyldt med kolber, termometre, decilitermål og sprit, bobler en brunlig masse i en gryde på en lille keramisk kogeplade.

Det er måske ikke lige til at se, men i gryden koger kimen til et bæredygtigt paradigmeskifte. I den lille start-up-virksomhed The Apple Girl har de nemlig udviklet en metode til at lave læder af æblepulp - det ellers ubrugelige indmad, der ligger tilbage, når æbler er blevet presset til produktion af cider og æblemost. Og det skal være med til at skabe et alternativ til den animalske læderproduktion.

»Det er klart ikke den smukkeste del af processen«, erkender Hannah Michaud og nikker smilende i retning af gryden, da vi besøger hende og resten af holdet bag The Apple Girl. Men æblegrøden bliver snart til et vegansk materiale, der kan bruges til alskens accessories og betræk af f.eks stole. Og sammenlignet med produktionen af den animalske læder, er æblelæder-produktionen allerede langt mere flatterende, lyder det.


Det er nu to år siden, Hannah Michaud fik ideen til at lave vegansk læder af æbler under sin bachelor i ‘Sustainable Fashion’ på KEA.

Siden da er det gået stærkt.

Æblelæderet har været brugt til festivalarmbånd på Copenhagen Cider Festival. The Apple Girl har vundet KEA’s Innovative Business-konkurrence og Greater CPH Food Hack. Og i 2017 modtog hun Ivækst-prisen som ‘Årets Idealist’ for at være »et stærkt inspirerende eksempel på, hvad mennesker kan skabe ud fra idealisme og handlekraft«, og for hendes forsøg på at gøre »en milliardindustri bæredygtig uden at gå på kompromis«.

Og det er lige præcis, hvad de laver i laboratoriet på Østerbro denne fredag eftermiddag. De nørder, eksperimenterer og udvikler på æblerne, så det animalske læder en dag kan blive et foruroligende fortidslevn, vi fortæller vores børnebørn om.


Med naturen som forbillede

»Vi lever i et kompetent univers. På en fantastisk planet. Omgivet af genialitet«, lyder det i en TED Talk fra 2009, hvor den amerikanske biolog og innovationskonsulent Janine Benyus præsenterer sin teori om ‘biomimicry’. En tilgang til innovation, hvor man spørger naturens egne ingeniører - dyr, planter og mikroorganismer - til råds, når det kommer til at designe bæredygtige produkter. For efter flere milliarder års forskning og forfinelse af metoder, ligger fejlene nu som fossiler, mens opskriften til overlevelse lever omkring os, lyder det.

Det var den tilgang til bæredygtig mode, der fangede den dengang 26-årige Hannah Michaud. Nogle år forinden var hun flyttet fra Maine, ved grænsen til Canada, til København. Egentlig skulle hun bare besøge nogle venner. Men hun forelskede sig, fortæller hun - i kulturen, københavnerne og tanken om at studere i et land, »der går i front med bæredygtigheden«. På KEA blev hun, på faget ‘Biomimicry’, præsenteret for ideen om at tage fat i nogle af de affaldsprodukter fra landbruget og industrien, der endnu ikke er blevet udnyttet til fulde - såsom æggeskaller, frugt, gammel uld og strå fra stråtækte huse. Og det var her Hannah Michauds æbleromance begyndte at spire.

»Jeg blev tændt på ideen om at arbejde med den her røde, smukke frugt og begyndte derfor at studere æbleskræller og æbleskrog under et mikroskop for at undersøge æblets opbygning og kvaliteter ned til mindste detalje. Og så kogte jeg æblegrød som en gal professor i skolens køkken«, fortæller Hannah Michaud, der hurtigt blev kendt som æblepigen på studiet.


Det første ark æble-læder var noget grovere og tykkere end det, der i dag ligger på bordet i deres lille laboratorium. Det var 100 procent biologisk nedbrydeligt og med lidt god vilje lignede det da også læder. Men det rå æbles friske, frugtige duft, hun i første omgang forelskede sig i. Ja, den fulgte mildest talt ikke med.

»De første prøver lignede lidt en slags æble-kiks. Og så stank de. Altså, på sådan en, bwoof, overdøvende in-your-face-agtig måde«, siger Hannah Michaud grinende og fortæller, at hun efterfølgende samlede sit team på online-platformen The Hub. Sidenhen har de i fællesskab arbejdet med forskellige farver og teksturer, materialets blødhed og duft. Men præcis hvordan de kom over deres første forhindring med læderets odeur, ja, det er en forretningshemmelighed, siger hun.

På bordet i laboratoriet ligger resultatet, som det ser ud nogle år senere. Der er en bunke af sorte ark, som en designstuderende skal betrække en stol med. Et iPad-cover og en pung syet i æblelæder. Præcis som det animalske læder kan æbleudgaven forarbejdes, så det opnår forskellige farver, fleksibilitet og overflader, fortæller Mikael Eydt, der er partner i The Apple Girl.

»Ideen er, at det endelige produkt skal ligne ægte læder så meget som overhovedet muligt. Uden brug af giftige kemikalier«, siger han og fortæller, at de eksempelvis i øjeblikket arbejder på at efterligne krokodille-skind. Og siden The Apple Girl i marts åbnede op for muligheden for at forudbestille små prøver på materialet, er 50 virksomheder bidt på krogen.


Fra pulp til læder

For hvert et æble, man presser til æblemost eller cider, går 25 procent til spilde. Og det er det resterende affaldsprodukt, The Apple Girl bruger til at lave læder.

Pulpen henter de i et kooperativ af landbrug i Sakskøbing, der producerer cider af æbler fra små, danske plantager. Dernæst fragtes det til Teknologisk Institut i Taastrup, hvor det presses, koges og mixes, før det til sidst tørres og skæres ud.

»Ja!«, udbryder Hannah Michaud og Mikael Eydt i kor til spørgsmålet om, hvorvidt der nu også er æbler nok til at forsyne hele verden med æblelæder.

»Der er mere end nok æblepulp til at erstatte den animalske læderindustri. Bare i Europa er der årligt i omegnen af 60.000 ton affald fra æble. Og der går fire kilo pulp på en kvadratmeter æblelæder. You do the math«, siger Hannah Michaud.

Hvor The Apple Girl på én dag er i stand til at presse, koge, forme, tørre og lave detaljer på æblelæderet, er det en proces, der gerne tager ti gange så lang tid i produktionen af animalsk læder, fortsætter Hannah Michaud.

»For os er det bare shu, shu, shu«, siger hun og laver et lille æblelæder-samlebånd foran sig. »Processen minder meget om produktionen af papir. Den er hurtig og enkel«, siger hun og fortæller, at de i øjeblikket venter på en større tørremaskine. Og når den lander, kan de lave æblelæder på meteren.


Din lædertaskes skyggeside

Modeindustrien indtager hele to globale 2. pladser. Ingen af dem videre beundringsværdige. Efter olieindustrien er det den mest forurenende industri i verden. Og så ligger modeindustrien lige i nakken på landbruget, når det kommer til verdens største vandforbrug.

Og selv om det hurtigt bliver en omgang kluddermor at pege på industriens allerstørste syndere, så tager det ikke lang tid at regne sig frem til, at læderproduktionen står med en væsentlig del af ansvaret.

Særlig dårlig smag i munden har den billige læderindustri, der udgør størstedelen af markedet. Her arbejder folk dagligt i tæt berøring med de giftige, kræftfremkaldende kemikalier, der anvendes til at farve, strække og blødgøre læderet. Og i store læderproducerende lande som Indien taler følgevirkningerne sit tydelige spor.

I byen Kanpur ved bredden af den hellige flod Ganges i det nordlige Indien leger børnene i gader, hvor kloakvandet har alle regnbuens farver. Vandet stammer fra byens mere end 400 garverier, der producerer tonsvis af læder til alt fra tasker, over tøj og sko til interiør, og hele 95 af produktionen ender på det vestlige marked.

Selv om garverierne sikrer Indien en stærk position i den globale læderindustri, er det en succes, der kommer med en stor pris for både arbejdere, lokalmiljø og indbyggere. Spildevandet fra garverierne er fyldt med giftige og kræftfremkaldende kemikalier som krom, tungmetaller, arsen og kobolt, der ender i byens vandsystemer, i det lokale landbrug og i Ganges, hvor lokalbefolkningen bader og vasker deres tøj. Og det har resulteret i, at store dele af indbyggerne lider af alt fra psykiske sygdomme til kræft og kroniske lunge- og hudsygdomme.

»Hvis man ved, hvordan animalsk læder produceres i dag, så er det svært at argumentere for, at det skal fortsætte«, siger Hannah Michaud og fortsætter: »Derfor vil vi gerne prøve at skabe et alternativ, der rent faktisk kan gøre en forskel - for dem, der arbejder med læderproduktion og for miljøet«, siger hun og fortæller, at The Apple Girl ikke bruger nogen former for giftige kemikalier, ligesom æblelæderet anvender langt mindre vand i produktionsprocessen. Hvor det kræver 16.000 liter vand at producere 1 kg. dyrelæder, bruger The Apple Girl 10 liter vand.


En bæredygtig bølge

Udviklingen af alternativer til den animalske læderindustri handler således på én og samme tid om de dyr, der må lade livet, miljø og helt basale menneskerettigheder. Og det er en stigende bevidsthed om modeindustriens skyggesider, der de seneste år for alvor har sat gang i en bæredygtig bølge i modeindustrien.

Forbrugerne kræver i stigende grad gennemsigtighed og et etisk standpunkt fra producenterne. Og på få år er interessen, ifølge en rapport fra Grand View Research, vokset i så høj grad, at det forventes, at verdens veganske læderindustri i 2025 vil være knap 566 milliarder kroner værd.

En af de mest udbredte efterligninger af læder fremstiller man ved brug af plastformer som PVC og PUR, der har lave omkostninger, en lang holdbarhed og er nemme at vedligeholde.

Det er imidlertid ikke et alternativ, der får hverken miljø- eller klimaaktivisterne til at juble. Produktionen af PUR-plast, der bruges i alt fra isolering, over legetøj til møbler og madrasser, forbruger store mængder energi, vand og petroleum i produktionen, mens produktionen af PVC, der er den tredje mest brugte plastform, udleder store mængder af dioxiner, der kan medføre kræft og påvirke vores immun-, nerve- og det reproduktive system.

Derfor er en lang række virksomheder nu begyndt at arbejde med mere naturlige bud på vegansk læder. I tråd med The Apple Girl forsøger nogen således at imitere læder med alt fra mango, over kokos og kork til ananasblade og æggeskaller.

The Apple Girl adskiller sig imidlertid på et helt afgørende område. De anvender ikke plastik i deres produktion.

»Der er rigtig mange interessante projekter derude, men for os løser det ikke rigtigt problemet, hvis ikke vi tænker plastik helt ud af produktionen«, siger Hannah Michaud.


Et skridt ad gangen

Uden plastik bliver det imidlertid ekstra udfordrende at imitere den animalske læder. Og det største benspænd har indtil videre været at skabe vandafvisende produkter, der samtidig er biologisk nedbrydelige, fortæller Hannah Michaud.

»De to koncepter modarbejder hinanden, da man oftest anvender giftige kemikalier til at frembringe den vandafvisende effekt. Men vi er godt på vej med en bæredygtig løsning«, siger hun og fortæller, at de nu arbejder på at sikre så god en holdbarhed, at materialet kan bruges, så længe det er ønsket. Derefter kan det smides direkte i komposten.

»Vi tager det et skridt ad gangen. Og vi elsker processen. Det er sindssygt hårdt, men også virkelig sjovt at arbejde med løsninger på så stor en udfordring«, siger Hannah Michaud og fortæller, at når først materialet er helt klar til brug, ja, så kan det bruges alle steder, vi i dag bruger animalsk læder.

Men alting tager tid. Og derfor starter de i det små med accessories, fortæller hun.

»Når vi starter med modeindustrien, så skyldes det selvfølgelig, at det er herfra, jeg henter store dele af min viden. Men det, der er interessant med modeverdenen, er også, at den jo afspejler samfundet. Og når folk sukker efter bæredygtige løsninger, så må modeindustrien handle på det«.

Mikael Eydt nikker.

»Vores ultimative drøm er, at for hver kvadratmeter æblelæder, vi sælger, er der en kvadratmeter animalsk læder, der ikke bliver produceret«, siger han. Og derfor er ambitionen, at æblelæderet i fremtiden skal være at finde i alt fra modetøj, over møbelbetræk til inventaret i en bil.

»Det bliver en milliardforretning«, siger Hannah Michaud med hænderne over hovedet. Hun griner og ryster så lidt på hovedet af sig selv. For det er langt fra det, det handler om.

»Bæredygtighed er ikke bare en eller anden flygtig trend. Det fremtiden. Og derfor er det bæredygtige helt afgørende for mig. Ikke bare i mit arbejde med mode. Helt personligt«, siger Hannah Michaud og ser et øjeblik frem foran sig.

»Jeg mener, det er ikke bare modeindustriens, men vores allesammens ansvar at gøre det rigtige og efterlade kloden, så fremtidige generationer også kan bo her«.