Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Hvad er dette?
Annoncørbetalt indhold

Københavnske hi-tech landmænd gror grønt uden sol og jord - og med en tiendedel vand.

24. september 2019

Den lille start-up-virksomhed Nabo Farm dyrker spirer, brøndkarse og hængende urter indenfor. Helt uden jord, pesticider og sollys. Og det gør de med en teknik, der får planterne til at vokse tre gange så hurtigt som normalt, og som minimerer vandforbruget med op til 90 procent.

»Det bliver en dag med masser af regn i de nordøstlige egne«, lyder det lidt undskyldende fra værten i radioavisen, da vi en tirsdag formiddag bevæger os ud af Frederiksborgvej i Københavns Nordvestkvarter.

Vi er midt i et døgn, der truer med at levere, hvad der svarer til en lille måneds regn, lyder det. Og det er en trussel, som Københavns nordvestlige nabolag ser ud til at have taget til sig. Der er stort set mennesketomt i området, der ellers de seneste år er gået fra at være et industri-kvarter i knæ til at udgøre et summende iværksætter-mekka. Kun en enkelt mor er i færd med at placere et regntøjssvøbt barn i bagsadlen. Og gennem et par energiske vinduesviskere smiler et ældre ægtepar forstående ud på de af os, som ikke nåede ind i tide.

Mens DMI ikke umiddelbart ser ud til at spare på vandet, ligger ambitionerne noget anderledes hos de to gutter, vi er på vej ud for at møde.

I oktober sidste år startede de den lille start-up-virksomhed Nabo Farm, der er noget så utraditionelt som et indendørs landbrug. Her dyrker de spirer, urter og salater, der hverken kræver jord, sol eller særligt gode regndage. Alt er kontrolleret ned til mindste detalje med det formål at få det bedst mulige udbytte med færrest mulige ressourcer. Og når høsten er klar, ja, så transporteres den på intet andet brændstof end rugbrødsmadder.

Nabo Farm har på den måde skabt et bæredygtigt system, der hverken efterlader overforbrug af vand, giftstoffer eller emballage i processen. Og det kan være med til at vise vejen for fremtidens fødevareproduktion.

Regnen trommer rytmisk på taget, da vi stikker hovedet ind i det nedlagte autoværksted, der i dag er omdannet til et indendørs landbrug. Lokalet er inddelt med hængende drivhusplastik, og udefra ligner det mest af alt et lysende konfirmationstelt.

»Hej«, lyder det, før en lille sprække i plastikken bliver åbnet, så et rød-blåligt lys strømmer ud. Det er Jens Juul Krogshede, der tager imod os. Han er i færd med at studere, hvordan Nabo Farms seneste eksperiment, østersblade, har udviklet sig natten over, fortæller han.

»Måske de skal have flere dage i vinter«, noterer han sig og forklarer, at man i et kølerum kan få planterne til at tro, at det er en anden årstid, end det er, sådan at de giver den ekstra gas, når de bliver taget ud til en lidt varmere »forårsmorgen«.

»Forårsmorgen« er rummet, vi nu befinder os i. Her står hylder pakket med spirende grøntsager på reoler under LED-lys, der mere leder tankerne hen på Reberbahn i Hamburg end på et sted, der leverer grønt til nogle af Københavns fremmeste restauranter som Alchemist, Aamanns og Høst.

Når Nabo Farm ikke eksperimenterer med nye plantearter, teknikker og metoder, så gror de nemlig på bestilling, fortæller Sebastian Dragelykke, som er start-uppens anden halvdel.

»Vi dyrker blandt andet det, der hedder microgreens, som er alt fra karse til ærteskud«, siger han og går med en udstrakt pegende finger ned gennem rækkerne.

»Koriander. Rød sennep. Rucola. Radiser. Wasabina. Fennikel. Hvidløg«, siger han og bouncer lidt med hånden oven på en bakke karse. »Man kan sagtens dyrke spirerne på fri jord. Hos os tager det bare ikke mere end 8-14 dage. Med karsen har vi altså skåret 14 dage af grotiden. Og det betyder, at vores kunder hurtigt kan få friske spirer, der per gram har 8-10 gange så højt et nærings- og vitaminindhold som det fuldt udvoksede«, siger han.

Fra NASA til Nordvest

Fælles for planterne hos Nabo Farm er, at de gror fra og af vand - uden hverken jord, pesticider eller sol. Hydroponik hedder metoden, der som sådan allerede blev brugt med Babylons hængende haver for et par tusind år siden. Men selv om den grundlæggende teori bag teknikken fortsat er den samme, så har nyere teknologi gjort det muligt at speede hele processen op.

Og de seneste år har særligt NASA haft interesse i at udvikle på teknikken, da det kan være med til at minimere vægten af rumfartøjer, hvis de ikke behøver at fragte samme mængde frysetørrede og vakuumpakkede madvarer til astronauterne, fortæller Jens Juul Krogshede.

»NASA har helt sikkert gjort hydroponics mainstream. De har præciseret de gamle teknikker for at finde frem til en måde, hvorpå man kan nøjes med en meget lille mængde vand til at gro grøntsager og friskvarer«, fortæller han og klapper med hånden på Nabo Farms store reservoir i midten af lokalet.

»Når man gør det på den her måde, så gror planterne hurtigere og med meget mindre vand end på fri jord. Der er nok 800 liter vand i reservoiret, som vi topper op med en lille smule postevand én gang i ugen. Og det er det«, siger han i retning af sin kompagnon, der nikker med hovedet.

»Planter skal bruge tre vigtige ting for at gro - næring, vand og luft. Og hydroponik går helt grundlæggende ud på at have næring i vandet frem for i jorden«, fortsætter Sebastian Dragelykke.

»Det, at vi herinde kan styre klima, næringsindhold og vandmængde med så stor præcision, betyder, at planterne vokser 2-3 gange hurtigere, samtidig med at de bruger op til 90 procent mindre vand«, siger han og forklarer, at det lave vandforbrug skyldes, at vandet konstant recirkuleres.

Han går hen til en anden reol, hvor brøndkarsen strutter fra overetagen. Der er forskellige typer af hydroponik-anlæg, forklarer han. Og hvor nogen står i vædede hampmåtter, bliver andre forstøvet direkte på rødderne. En teknik, som hedder aeroponik, fortæller han og løfter en gruppe planter op, så man kan se, hvordan dråberne sidder på deres hængende rødder.

»Uanset hvilken af teknikkerne, vi anvender, så bruger vi kun lige præcis den mængde vand, der skal til for at få dem til at gro. Det er meget effektivt, og vi har derfor stort set ikke nogen overproduktion«, siger han.

Det betyder samtidig, at man ikke lige kan ringe og bestille 10 kg. radisespirer til i morgen tidlig. Nabo Farm høster tre gange om ugen til de kunder, som har en abonnementsordning hos dem. Når høsten er i hus, pakker de det i bøtter, før de bliver cyklet afsted til kunden. Når det så er afleveret, tager de emballagen med sig.

Og så er det ganske enkelt »gaven, der bliver ved med at give«, at der ikke er noget jord involveret i processen, forklarer Jens Juul Krogshede.

»Det er jo en kæmpe fordel, at der ikke er jord ud over det hele, når man høster. Det ville kræve, at man skulle bruge en masse vand til ikke bare rengøring, men også til at rengøre planterne. Da de er så små og spinkle, mister de nemlig lynhurtigt smag, tekstur, næring og holdbarhed, hvis man vasker dem«, siger han.

Fra én lyssky produktion til en anden

Går man ind på Youtube og skriver hydroponics, popper der lynhurtigt et væld af gør-det-selv-videoer op, som alle guider metoder og teknikker til at dyrke grønt derhjemme. Og de seneste år er særligt interessen for dyrkningsmetoden eksploderet, fortæller Sebastian Dragelykke og peger op på de lange LED-rør, der bader spirerne i farvet lys.

»Én af de helt store grunde til, at det er muligt at gøre det her, er, at priserne på lys er faldet, fordi det er blevet langt mere energieffektivt end tidligere«, siger han og fortæller, at det imidlertid ikke ligefrem er karse-entusiaster, der kan tage æren for at have forfinet teknik og udstyr.

»Metoderne er i høj grad båret frem af ulovlig dyrkning af skunk, der jo er planter, som også egner sig godt til at dyrke indenfor, da de giver et stort udbytte på meget lidt plads«, siger han og fortæller, at det at produktionen af medicinsk marihuana flere steder er blevet legaliseret for alvor har skubbet til udviklingen af teknikkerne.

»Der er rigtig meget information at hente hos dem, der dyrker weed, da de har været i gang i rigtig lang tid. Og så er de gode til at vidensdele, hvilket er ret afgørende i det her felt«, tilføjer Jens Juul Krogshede.

Til gengæld er det stadig en udfordring at få fat i udstyr til Nabo Farm, da størstedelen sælges af mere eller mindre lyssky producenter. Og derfor er mange af systemerne bygget fra bunden, fortæller de, mens vi går rundt i landbruget, der er sat fleksibelt op, så det nemt kan tages ned og flyttes til et andet nabolag.

Det er nu knap et år siden, Nabo Farm rykkede ind i bygningen i Nordvest, hvor de to næsten lige havde lært hinanden at kende. Sebastian Dragelykke er uddannet have- og parkingeniør, og da idéen til Nabo Farm blev født, var han stort set lige kommet ud af en kælder i Kødbyen, hvor han i foråret sidste år havde eksperimentet med indendørs madproduktion.

Sideløbende arbejdede Jens Juul Krogshede som selvstændig programmør og designer. Derhjemme, derimod, havde han gang i helt andre projekter, fortæller han.

»Jeg var flyttet ind i en ekstremt lys lejlighed med min kæreste. Og det, der startede med lidt hjemmedyrkede tomater og agurker, gik pludselig fuldstændig amok«, siger han og fortæller, at han på et tidspunkt begyndte at hive fire kg jordsække op på 4. sal. Der var jord i hele lejligheden. De kunne ikke tage på ferie, fordi vi skulle passe planterne. Og derfor begyndte han at eksperimentere med at lave automatiserede vandingssystemer, som kunne pumpe vand ud i potterne, fortæller han.

»Altså, hvad vasker du det for«?

For Jens Juul Krogshede viste hans nye gartnervej sig en dag, han høstede nogle hjemmedyrkede bok choy, fortæller han. Selv om han brugte hydroponik, og derfor ingen jord, gik han helt automatisk hen og skyllede salaten under vandhanen. I rindende vand. Helt uden at tænke sig om.

»Altså, hvad vasker du det for?«, tænkte jeg. Det er jo helt hul i hovedet, når jeg har groet det i min egen lejlighed udelukkende med det vand, jeg selv drikker. Men det er jo ren vanesag. Vi er så vant til, at vores grøntsager kommer fra steder, hvor de skal vaskes rene, inden de kan spises«, siger han.

Og det var ønsket om at ændre på det, der i sin tid førte ham til Sebastian Dragelykke, der på samme vis rendte rundt med en drøm om at skabe et lokalt landbrugskoncept. Og før de vidste af det, var de rykket ind på 800 kvadratmeter i Nordvest.

»Det handler på mange måder om, at vi skal lære at tænke mad anderledes. Vi bliver punket med, at vi skal spise mindre kød og mere grønt. Men mange tænker nok: »Jamen, jeg har prøvet den der røde peber og den der skide iceberg-salat«. Jeg tror, det her kan være med til at inspirere folk til at prøve nye teksturer, farver og smage af«, siger Jens Juul Krogshede og fortæller, at det samtidig er med til at give en forståelse af, hvor maden kommer fra, og hvordan den kan dyrkes med mindst mulig miljømæssig påvirkning.

Og det er en målsætning, Nabo Farm ikke er ene om. De seneste år har det urbane landbrugskoncept fundet vej ind i byer verden over, hvor pletter mellem lejlighedskomplekser bliver indtaget til fælles nyttehaver og gamle lagerbygninger og endda supermarkeder får deres egne gartnerier.

Selv om det er gået lidt langsommere i København, er Nabo Farm således langt fra den eneste virksomhed, der udfordrer forestillingerne om, hvad fødevareproduktion er og kan være. De deler blandt andet det gamle autoværksted med firmaet Grim, som forhandler grøntsager, der ikke kosmetisk lever op til supermarkedernes standarder, og Brøl, som producerer øl af bageriernes restbrød. Og i en lang række hovedstadskvarterer kan man efterhånden spotte højbede af paller med alt fra græskar til tallerkensmækkere og citronmelisse, ligesom flere, som Nabo Farm, har givet sig i kast med såkaldt vertikalt landbrug. Altså, drivhusdyrkning stakket i flere lag, som muliggør store dyrkningsarealer på en lille matrikel.

Selv om hydroponikken endnu ikke 100 procent har bevist sit kommercielle værd, så er de to gutter bag Nabo Farm ikke i tvivl om dets potentialer. Og selv om de i øjeblikket har en konkret målsætning om at kunne producere et halvt ton microgreens om måneden, så favner ambitionerne mere end store tal på et stykke papir, fortæller de.

»Vi vil selvfølgelig gerne have en større produktion, men vi drømmer ikke om at rykke ind i en 8 etagers fabrik i Glostrup, som sender store trucks ind til byen«, siger Jens Juul Krogshede og fortæller, at drømmen snarere ville være, at nabo-farm-konceptet fik vinger, så autoværkstedet i Nordvest kunne fungere som rum for eksperimenter, som små specificerede nabofarme verden over kunne gøre brug af. En slags landbrugs-7-Eleven, forklarer han.

»Helt oppe på den store klinge ville det være fedt, hvis Nabo Farm blev en form for franchise. Sådan at hvis de et sted i Belgien havde en interesse i vertikal-landbrug, men ingen drejebog, så kunne de købe sig ind på den viden, vi allerede har oparbejdet - opsætning, teknik og opskrifter«, siger han.

Et landbrugs-supplement

Det ser måske ikke ud af meget. Rækkerne af fine, spæde spirer, der ligger som farvede tæpper på hylderne hos Nabo Farm. Men selv om man i dag nok ikke er i fare for at forspise sig i lokalet i Nordvest og endestationen i øjeblikket primært er rustikke, keramiske tallerkener på københavnske top-restauranter, så er missionen hos de to iværksættere større.

»Tag bare nogle af de megastore landbrug, hvis garager, lagerhaller og opbevaringslokaler står mere eller mindre inaktivt hen det meste af vinterhalvåret. Tænk, hvis man udnyttede pladsen og perioden til at dyrke grønt indendørs«, siger Jens Juul Krogshede og væder et stykke hampklæde i vand for dernæst at strø frø på det med noget, der ligner en forvokset kaneldrysser.

På den måde ville man optimere på den energi og plads, der alligevel anvendes i landbruget. Og måske kunne landmændene endda lære en ting eller to om at spare på vandet. Langt hovedparten af verdens indvundne vand bruges nemlig til produktion af fødevarer. Og hvis vi skal kunne imødekomme verdens vandmangel, og brødføde en stødt stigende verdensbefolkning, ja, så bliver det helt afgørende, at vi bliver i stand til at producere flere fødevarer på færre liter vand, lyder det fra FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, FAO. Og det kan nye teknologier og metoder være med til at fremme, mener herrerne i Nabo Farm.

»Vi ser ikke Nabo Farm som en konkurrence, men mere som et supplement til landbruget. I sidste ende handler det om mere mad til folket for færre ressourcer«, siger Jens Juul Krogshede.

Nabo Farm er nemlig først og fremmest et lokalt projekt. Præcis som planterne i den lille indendørs farm lever folk i lejlighedskomplekserne i området vertikalt. Folk bor måske nok tæt, men det fordrer ikke nødvendigvis et stærkt socialt miljø. Og derfor tilbyder de også en gang om ugen gårdsalg, hvor folk kan komme forbi og købe grønt fra deres “baghave”.

Sebastian Dragelykke går hen til døren og rækker hånden ud gennem døråbningen, hvor regnen stadig siler ned. Han fortæller, at vi befinder os i en gammel fabriksgade. Her lå Glud og Marstrand-fabrikken, der engang producerede mejeriartikler og emaljerede brugsvarer som bl.a. køkkengrejet ‘Madam Blå’. I dag er den gamle fabrik imidlertid lavet om til 187 moderne boliger.

»Vi har valgt at kalde os Nabo Farm, fordi vi godt kan lide nogle af de her gamle værdier, der engang lå i landbruget. En forståelse for hvor maden kom fra. Og hvor produktionen ikke var større end, at man havde kontakt til både produkter og kunder. Det skal være sådan, at hvis det var grise, vi havde opdrættet, så ville vi kunne kende navnene på dem alle«, siger han og fortsætter:

»Det handler meget om at se på lokalmiljøet. Spejle de mennesker og virksomheder, der ligger her, og så specialisere produktionen til dem. På den måde vil der aldrig være to nabofarme, der er ens«.