Signe Wennebergs fotodagbog: »Det gjorde mig fortrøstningsfuld at se, hvordan Moder Natur altid finder en vej«

»Jeg har længe haft de tyske nationalparker på min bucket-liste, og nu var det tid til at gøre noget ved det. Hvis man gerne vil rejse grønt, giver det rigtig god mening at tage på ferie i sit nærområde: Det kan være i Danmark, men det kan også være i et af vores smukke nabolande. Det er mit indtryk, at rigtig mange danskere mest opfatter Tyskland som et gennemkørselsland, og det synes jeg er utroligt ærgerligt. Tyskland er så meget mere end det!«.

»Jeg hoppede ind i ID. Buzz’en (en Volkswagen-minivan, red.) og samlede min yngste søn op i København. Jeg har altid rejst meget med mine børn, men nu hvor de er blevet store, er det ikke så tit, jeg får mulighed for det længere. Begge mine sønner har dog lige været ude at rejse med deres far, så nu skulle jeg også have lov! Heldigvis havde min yngste fem dage fri, inden han skulle starte på universitetet igen«.

»Når man rejser med familien, behøver det jo ikke at foregå med fly, og man behøver ikke at ende på en ‘Instagram-destination’, hvor man kan tage en masse lækre strandbilleder. For mig er det langt hyggeligere at lave noget aktivt sammen. Og når man er på bilferie og sidder der i den lille kabine, så snakker man bare på en hel anden måde, end man gør under andre omstændigheder: Hvad sker der i vores liv, hvad er det, vi skal ned at opleve og så videre. Vi overnattede også i bilen undervejs. Det var virkeligt hyggeligt!«.

»I forhold til den rækkeviddeangst, som mange godt kan få, når de skal på en længere tur med elbilen, så mærkede vi faktisk intet til den. Selvfølgelig skal man lige sætte sig ind i, hvor hurtigladerne er placeret på ruten, men det tog os måske en halv time, og så havde vi fuldstændig klarhed over det. Der er sket sindssygt meget i Tyskland på det område. For et år siden kunne man risikere at skulle holde i ret lang kø ved hurtigladerne, men det oplevede vi ingenting af. Det er gået virkelig stærkt for dem«.

»Vi valgte at besøge Nationalpark Sächsische Schweiz, der ligger i det østlige Tyskland på grænsen til Tjekkiet. Naturen i det område er så utroligt smuk: Enorme bjerge, sandstensformationer, vilde slugter og dybe skove. Jeg må sige, at det simpelthen slog benene væk under mig. Tysk natur kan være så storslået, og så er der rigtig meget af den, der får lov at stå uberørt. Det kom meget tydeligt til udtryk i Nationalpark Sächsische Schweiz, og det var rigtig dejligt at opleve«.

»Vi mødtes med en naturvejleder i nationalparken, og jeg talte med hende om den store skovdød, som klimaforandringerne fører med sig – også i Tyskland. Jeg gav udtryk for, hvor trist jeg synes, det var, men så sagde hun noget klogt: Hun forklarede, at mange af de træer, der dør i området, fordi klimaet er blevet varmere, i virkeligheden er ikke-hjemmehørende arter, som blev plantet for 200 år siden, fordi der var så hårdt brug for tømmer til flåden. Når træerne vælter, får de lov til at blive liggende, og det giver næring til skovens små dyr, og samtidig bliver der plads til, at hjemmehørende træer kan vokse op i deres sted. Det har resulteret i en rigtig spændende biodiversitet i området, som i virkeligheden er mere naturlig, end den der var der før«.

»Vi var også forbi områder, hvor der for to år siden var kæmpestore skovbrande, og hvor man stadig kunne se spor efter de rigtig mange træer, der dengang brændte ned. Skovbrandene har givet plads til nye birketræer. Naturen restaurerer sig selv, og det var rigtig opløftende at opleve det på så nært hold. Vi mennesker er lige nu ved at ødelægge det hele for os selv med klimakrisen, men det gjorde mig fortrøstningsfuld at se, hvordan Moder Natur altid finder en vej«.

»Når man er i Nationalpark Sächsische Schweiz, skal man helt sikkert begive sig ud på en af vandreruterne. Det er en skøn måde at være sammen på og en dejlig måde at bruge sin krop på. Der er forskellige sværhedsgrader på ruterne, og jeg er selv lidt stolt af, at jeg kunne klare den såkaldte ‘Djævlerute’: 900 trappetrin op ad et bjerg og en svær, nærmest lodret rute ned. Jeg havde heller ikke klaret den uden min søns opbakning, må jeg sige«.

»I forhold til det praktiske så har jeg ikke en hel masse vandreudstyr. Jeg ejer faktisk ikke engang et par vandrestøvler. Men det er ikke en undskyldning for ikke at komme afsted! Jeg gik i gummisko, og så havde jeg lånt en rygsæk af min søn. Det var rigeligt«.

»Lige ved siden af Nationalpark Sächsische Schweiz ligger den lille økologiske landsby Schmilka. Det var her – på byens gæstgiveri – vi overnattede i de tre dage, vi var i området. Landsbyens huse (der ellers havde stået forladte i 50 år) er lidt efter lidt blevet opkøbt af en ildsjæl, som har sat dem bæredygtigt i stand, og i dag bor der 70 mennesker i byen. Schmilka er en stor anbefaling! Det er et rigtig godt eksempel på, hvordan man kan indrette sig bæredygtigt i et lille samfund. Der er blandt andet et økologisk konditori i byen, et økologisk bageri, der laver noget virkelig lækkert brød, og et økologisk bryggeri, hvor de brygger efter en mange hundrede år gammel opskrift: En rigtig god øl, faktisk«.

»Man kunne måske godt tænke, at Schmilka ville fremstå lidt som en kulisse, men sådan oplevede vi det overhovedet ikke: Det er et meget levende sted, toget til Prag kører forbi, floden Elben løber langs med byen, og særligt folk fra Dresden tager dertil i ret stort antal for at spise godt og nyde livet«.

»Når man er i Schmilka, synes jeg også, man skal sætte tid af til at gå en tur langs med Elben. Og så skal man lægge mærke til de utroligt mange hortensiaer, og de mange vilde grøntsagshaver: Der er en virkelig god og fugtig jord i det område, som får planterne til at gro helt vildt«.

»Vi nåede også et smut forbi Tysklands fascinerende hovedstad, Berlin, hvor jeg faktisk aldrig har været før. Når man er på storbyferie, kan det måske være svært at se, hvordan man skal gøre tingene grønt, men i sidste ende handler det jo om, hvilke oplevelser man vælger at sætte i centrum for sin rejse«.

»Rigtig mange har gjort det til en vane at shoppe og forbruge en hel masse, når de er på ferie. Jeg har også været på sådan nogle ture med mine veninder, men helt ærligt; jeg keder mig så gudsjammerligt, og jeg har jo ikke brug for flere ting! Det er meget sjovere at opleve og lære noget nyt. Man kan lægge en plan for, hvad det er, man gerne vil opleve, som der ikke er et indbygget forbrug i. Her er ikke bare naturen, men også historien og arkitekturen helt oplagte steder at se hen. Og Berlin er – som de fleste nok ved – meget rig på begge dele«.

»Hvis man gerne vil have nogle særlige grønne oplevelser, mens man er i Berlin, så har jeg et par anbefalinger«

»Alt i alt er Tyskland et virkelig godt sted at rejse bæredygtigt: De har fået styr på deres hurtigladere, de grønne restaurant- og indkøbsmuligheder er imponerende mange, og så er det et land, der virkeligt er rigt på store oplevelser, som ikke er direkte forbundet med forbrug: En spændende historie, en smuk arkitektur og en meget, meget storslået natur. Jeg tror, vi er mange, der har været for dårlige til at besøge vores tyske naboer gennem årene, fordi vi har forbundet ferie med sol, strand og forbrug. Det er en tankegang, vi kan blive nødt til at ændre på, men det gør heller ikke spor: Der gemmer sig masser af store oplevelser i vores nærområde. Ikke mindst i Tyskland«.