Emma fik stjålet sin identitet online: »Jeg er rædselsslagen ved tanken om, hvordan billeder af mine børn kan blive misbrugt«
Vi forsikrer vores huse, vores sofaer og vores biler. Men hvad med vores digitale liv?
Hvert år oplever mange danskere at få hacket deres profiler på sociale medier, få misbrugt billeder eller at blive lokket til at udlevere kontonumre eller andre personfølsomme oplysninger.
Heldigvis er der hjælp at hente, hvis uheldet er ude.
Det er en rolig formiddag i Enghaveparken i København. Emma på 38 år bor i kvarteret Humleby og har i dag taget formiddagen fri for at gå en tur med sin etårige søn i klapvogn og sin datter på fem år. Emma har hørt om identitetstyveri, og hun har også haft det inde på livet. Derfor har hun heller ikke lyst til at dele sit efternavn eller lade sine børn optræde på billeder.
»Jeg har oplevet, at nogen overtog min profil på LinkedIn. Jeg har ingen anelse om, hvordan de gjorde det. De ændrede mit billede, mit navn og en masse informationer. Det var ret skræmmende faktisk,« siger hun.
Det tog lang tid for Emma at få genskabt sin LinkedIn-profil, og derfor har hun siden brugt meget energi på at tænke over, hvordan hun sikrer sig selv – og sine børn – digitalt. Selvom hendes børn stadig er for små til at begå sig digitalt på egen hånd, tager hun allerede nu sine forholdsregler.
Grund til bekymring
For Emma betyder det blandt andet, at hun har en privat Instagram med en begrænset følgerskare bestående udelukkende af familiemedlemmer eller mennesker, hun “for nylig har kigget i øjnene”, som hun siger. Derudover bringer hun så godt som aldrig billeder, der viser hendes børns ansigter, på sociale medier.
»Jeg arbejder som børnelæge blandt andet med at beskytte udsatte børn, og jeg er rædselsslagen ved tanken om, hvordan billeder af mine egne børn kan blive misbrugt digitalt,« siger hun.
Der kan være god grund til at være bekymret som Emma. Billeder af dig selv eller dine børn kan for eksempel bruges til blandt andet pengeafpresning, særligt hvis de er af privat karakter. Derudover kan svindlere bruge dine billeder til at skabe falske profiler, misbruge din identitet eller lave såkaldte deepfakes, der er billeder eller videoer, der ser ud og lyder som dig. En tendens, der har taget fart som følge af udviklingen af teknologien bag kunstig intelligens.
Emma har ikke hørt om muligheden for at sikre hendes digitale liv via for eksempel en cyberforsikring hos eget forsikringsselskab, som flere i dag tilbyder, hvor man kan få hjælp til bl.a. forebyggelse og begrænsning af identitetstyveri samt få psykologisk krisehjælp, hvis man udsættes for det.
»Men det er da klart noget, jeg kunne overveje, for jeg tænker virkelig meget over det,« siger hun, inden børnene hiver i hende og gerne vil videre.
Stigende tendens
Bag Vesterbro ligger Carlsberg Byen, som med sin blanding af gamle, fredede bygninger og moderne arkitektur tiltrækker både unge og ældre af byens beboere. Her møder vi 26-årige Julie Paaskesen, som bor i Sydhavnen arbejder som tjener, men som har taget fri i dag og har tid til at gå en tur med musik i ørerne og nyde sensommersolen i nabokvarteret.
Alligevel stopper hun gerne op, da hun hører, at emnet er identitetstyveri. Som for flere andre, vi møder denne dag, kræver det imidlertid en hurtig forklaring af begrebet, da selve ordet identitetstyveri kun er noget hun “har hørt om”. Men det står hurtigt klart, at hun har været udsat for netop det i flere situationer uden, at hun har tænkt over, der var et navn for det.
»Jeg har flere gange prøvet at modtage sms’er fra folk, som har udgivet sig for at være venner eller gamle bekendte. Jeg har også oplevet at få samtlige af mine sociale medie-profiler lukket ned,« siger hun.
Julie Paaskesen har et par gange været så overbevist om afsenderen af falske beskeder og mails, at hun har klikket på medsendte links. Det har haft store konsekvenser for hende.
»De fik adgang til min konto og tog en masse penge. Desværre er det sket mere end én gang. Den type beskeder ser virkelig ægte ud, men efter at have oplevet det flere gange har jeg lært ikke at klikke på de links,« siger hun.
I dag blokerer Julie Paaskesen afsendere af mistænkelige beskeder og mails. Hun skifter også oftere adgangskoder og er i det hele taget mere opmærksom på sin digitale færden.
»Jeg tænker jo, at hvis din bank eller en myndighed vil have fat i dig, ringer de nok og sender ikke en sms.«
Julie Paaskesen er ikke alene om at have oplevet, at svindlere har fået adgang til hendes bankkonto. Antallet af anmeldelser af it-relateret, økonomisk kriminalitet steg i 2023 med hele 30 procent sammenlignet med året før. Det viser tal fra National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).
Derudover viste rapporten »Danskernes Informationssikkerhed 2022« fra Digitaliseringsstyrelsen, at 57 procent af danskerne har været udsat for svindelforsøg i form at opkald, mails eller sms’er, hvor svindlere har forsøgt at franarre dem personlige oplysninger.
Heldigvis er der en del, man selv kan gøre for at forebygge digital svindel, og her er Julie Paaskesen på helt rette spor ved f.eks. at ændre kodeord ofte. Ifølge tal fra Digitaliseringsstyrelsen genbruger 36 procent af danskerne deres kodeord ofte eller i nogen grad til forskellige digitale tjenester. Derudover handler forebyggelse om at være skeptisk, hvis nogen beder om at udlevere personfølsomme oplysninger som CPR-nummer, kontooplysninger eller kode til MitID, eller hvis afsenderens nummer eller e-mailadresse ser mistænkelig ud.
Spot digital svindel
- Læg mærke til, om der er stave- eller sprogfejl i beskeder og mails, om der kræves, at man sender personlige oplysninger, eller om der er mistænkelige links.
- Tjek mailadressen eller telefonnummeret, som mails eller beskeder sendes fra. De kan også afsløre, om afsenderen er svindler. Vær især opmærksom på beskeder fra virksomheder, du ikke har en relation til.
- Brug din sunde fornuft: Hvis noget lyder for godt til at være sandt, er det ofte netop det. Som regel vinder du ikke gratis flybilletter uden at have deltaget i en konkurrence, ligesom mailen om, at du har arvet penge fra en fjern slægtning, som udbetales ved at klikke på et link, også bør hejse et rødt flag.
- Hvis du modtager et opkald, så vær på vagt, hvis du bliver bedt om personfølsomme oplysninger, eller hvis du bliver bedt om at handle med det samme.
- Falske profiler på sociale medier afsløres blandt andet ved at klikke på “Om” på profilen. Er profilen ny? Har vedkommende venner? Hvilke opslag og billeder ligger der på profilen?
- Sørg for at skifte koder ofte. Find dit eget system, kun du kan huske, og sørg for, at alle koder er stærke. Det vil sige koder, som indeholder små og store bogstaver, tal og specialtegn.
Ser ofte troværdigt ud
På Vesterbrogade er 52-årige Ann-Marie Gergaard på vej på arbejde, men har lige nogle minutter at løbe på.
»Jeg har hørt om identitetstyveri, og jeg tænker meget over, at man skal passe på sine oplysninger, opdatere passwords ofte og være opmærksom på, hvilke hjemmesider man for eksempel handler på på nettet,« siger hun.
Hendes børn på fire og otte år har endnu ikke deres egne profiler på sociale medier, men allerede nu tænker Ann-Marie Gergaard over, hvad der sker, når de bliver lidt ældre.
»Jeg kan godt være bekymret over, hvilke nye tricks hackere eller andre finder på i fremtiden. Jeg er nok mest bekymret for, hvis nogen skulle udgive sig for at være mig over for mine børn,« siger hun.
Cyberforsikring hos Alm. Brand
I Alm. Brand kan du både forsikre dit fysiske og dit digitale liv. En Cyberforsikring er en del af din indboforsikring, uden du skal betale ekstra. Med en Cyberforsikring kan du få hjælp til at forebygge, stoppe og begrænse uønsket indhold fra internettet og til at få lukket falske profiler, som bruger dine billeder eller oplysninger.
Du kan også få psykologisk krisehjælp, hvis du har været udsat for en pludselig, traumatisk hændelse. For eksempel, hvis dine billeder er blevet misbrugt til såkaldte deepfakes, eller hvis du har fået delt intime billeder uden dit samtykke.
Forsikringen tilbyder også geneudbetaling på 2.000 kroner ved strafbart ID-tyveri eller identitetsmisbrug.
Kilde: Alm. Brand
Misbrugt på Tinder
Tilbage nær Enghave Plads er 32-årige Nikolaj Schultz på vej til træning. Han har hørt om identitetstyveri, men det er ikke noget, han går og bekymrer sig om i det daglige.
Som en del af en generation, der er digitalt indfødte, ser han det som noget helt naturligt at være opmærksom på, hvad han foretager sig digitalt. Modtager han en mail, som lader til at være fra en offentlig myndighed, et fragtfirma eller hans bank, sørger han derfor altid for at tjekke afsenderens mailadresse.
»Man kan hurtigt se, om den ser ægte ud. Og hvis den ikke gør det, klikker jeg ikke på links og sletter den med det samme.«
Men selvom Nikolaj Schultz ikke tænker så meget over identitetstyveri, har han faktisk været udsat for det på trods af, at han ser sig selv som fornuftig digitalt.
»Jeg har oplevet, at nogen har brugt mit billede til at oprette en profil på Tinder i mit navn. Men det tog jeg som et kompliment,« siger han med et smil, velvidende at det måske befinder sig i den mildere ende af skalaen.
Hans mormor har til gengæld oplevet det, der var værre.
»Hun sagde, at banken havde ringet til hende og talt virkelig længe med hende, og så havde hun givet dem alle sine personlige oplysninger, kontonumre osv. Jeg hjalp hende selvfølgelig med at få styr på det, men det virker, som om det er lidt sværere for ældre generationer. Jeg synes, min egen generation har ret godt styr på det,« siger Nikolaj Schultz, inden han tager tasken over skulderen og sætter kursen mod det lokale træningscenter.
Hva’ ved vi om at blive kendt mod sin vilje?
Får du først stjålet din identitet online, kan dit ansigt, din krop og dit navn i teorien havne hvor som helst. Og bruges til hvad som helst. Helt mod din vilje.
I Alm. Brand er Cyberforsikring en del af Indboforsikringen og dækker hele familien. Så kan I få hjælp til at forebygge, stoppe og begrænse digital svindel.
