På Møn runger kvindes hjerteskærende sorg i natten – og minder os om, hvad vi er ved at miste

Glimt af glemte sagn

Minna Grooss er selv Møndpendler. Efter at have boet i København størstedelen af sit liv, købte hun for et år siden et hus på Møn, og siden er hun blevet grebet af de unikke fortællinger, der lever i de små samfund på den lille, sydlige ø.

Hun er kommet på øen gennem forskellige perioder af sit liv, og hendes oplevelser her er inspirationen til podcastserien ‘MØNumental’, som hun har skabt i samarbejde med Visit Sydsjælland & Møn. Med udgangspunkt i lokale historier tages lytteren med på et udvalg af Camønoens naturskønne vandreetaper.

»Sagnene er en form for kulturel vejviser. De viser os ikke nødvendigvis den hurtigste vej, men hjælper os med at forstå, hvor vi kommer fra, og hvorfor vi drejer til højre i stedet for til venstre. Og i en tid, hvor du kan bestille sushi fra Tokyo i Stege, så er det vigtigt at fremhæve det, der gør Møn til noget særligt, så det bliver mere end bare et sted med en smuk udsigt. Det udvider din oplevelse, når du kender historiefortællingen«, fortsætter hun, mens vi sammen bevæger os videre på stien langs Møns Klint.

Seriens første sæson udkommer i tre korte afsnit, der griber fat i fortidens, nutidens og fremtidens Møn.

»Og det stod som bøjet i neon, at et af de første afsnit skulle foregå på Østmøn og dykke ned i fortiden. Der er så meget mytologi herfra«, siger Minna Grooss.

Selv kendte Minna Grooss kun til myten om Klintekongen – ikke Alette Scavenius’ afdøde far, men en gammel sagnfigur. Ejerne af Klintholm Gods er gennem generationer blevet givet tilnavnet, der kommer af fortællingerne om den oprindelige ejer af Møns Klint, som har levet i folkemunde gennem århundreder. Det siges, han er en jætte, og lige så gammel som klinten selv, men også, at det er ham, der passer på mønboerne, skoven og havet.

Legenderne fortæller, at du – hvis du er opmærksom – kan mærke vinden strejfe din kind, når han farer gennem skoven med sine fire sorte heste. Og at du kan finde hans skattekiste ikke så langt fra, hvor GeoCenter Møns Klint ligger i dag – hvis du ved, hvor du skal lede.

Men Minna Grooss var klar over, at der var meget mere at komme efter og søgte derfor Alette Scavenius’ ekspertise.

»Jeg vidste, at Alette som barn af skoven gemte på andre historier end dem om Klintekongen – og at hun som teatermenneske havde sans for både det lille og det store drama«, siger hun.

Sagnhistorierne fra egnen bliver udfoldet i afsnittet Klinteskovens hemmeligheder, der er en fortælling, som udspiller sig i fortiden, og tager sit udspring i Camønoens Klinteetape, der bugter sig langs Møns Klint.

Noget større end os selv

I afsnittet er blandt andet en hjerteskærende beretning om kvinden Hildur, som man hver nat kan høre græde over sit nyfødte barns grufulde død, og historien om trolden Turild, der gennem tiden har skræmt livet af ubudne gæster, som er kommet i for tæt kontakt med de gamle gravhøje.

Og spørger man Minna Grooss, er der faktisk ikke så langt mellem det moderne menneske og sagnhistoriernes skovtrolde.

»Det handler alt sammen om menneskelige erfaringer. Om overlevelse, håb, frygt og kærlighed. Vi vil altid kunne forstå nutiden gennem fortiden – og omvendt«, siger hun og fortsætter.

»At lave afsnittet om Klinteskoven i fortid er et forsøg på at skabe en forståelse for noget, der er større end os selv. Noget, vi er kommet fra, som vi kan spejle os i og orientere os efter. Det tror jeg, der er brug for i en verden, der i øjeblikket kan virke både voldsom og uoverskuelig. Sagnene er som øens undertekster«.

Podcastserien er baseret på interviews med forskellige mennesker, som Minna Grooss har mødt på Møn. I afsnittet om sagn og mytologi er Alette Scavenius bærer af historierne, mens vi i afsnittet Sommeren sidste nektarblandt andre møder en pensioneret landmand, der fortæller nutidshistorien om, hvordan en ny generation af tilflyttere er kommet til Vestmøn.

Og netop tilflytterne er en stor del af nutidens virkelighed på øen.

»De seneste 10-15 år har der været en helt unik energi hernede. Det bugner med iværksættere, der skaber små åndrige rum«, siger Minna Grooss.

Hun mener, Møn har nogle særlige rammer for kunst og iværksætteri, fordi det ligger tæt på hovedstaden og gør det muligt at skabe noget nyt med færre midler. Og det kan virke tiltrækkende for kreative sjæle med ønske om et nærmiljø i forbindelse med – og i respekt for – naturen. Et ønske, der også levede blandt tidligere generationer af tilflyttere.

Som efterkommer af en mønbo-familie gennem syv generationer kan Alette Scavenius nikke genkendende til udviklingen. Hun har oplevet den fra første række.

Hun mindes, da hippierne kom til øen i 1960’erne og 1970’erne og forsøgte at skabe alternativer til den livsførelse, der var i storbyerne.

»Det har været lidt i dvale – indtil alle de unge iværksættere dukkede op«, siger Alette Scavenius.

»Ja, og de har faktisk den samme ånd og nogle af de samme visioner om sameksistens og økologi, som hippierne havde«, tilføjer Minna Grooss.