Fra kongelige middage til mormors ølglas: Ny udstilling er en nostalgisk rejse gennem dansk designhistorie
Dåb og konfirmation, royalt bryllup, nytårstaffel og søndagsmiddag. Ved livets store og små fester er Holmegaard glas med ved bordet, og i år kan glasværket så skåle for sit eget imponerende 200-års jubilæum.
»Ej, det var da de snapseglas min mor og far havde på båden og altid hev frem, når dem fra nabobåden blev inviteret ombord. Og de der vinglas, dem havde mine bedsteforældre. De kom kun ud af det fine vitrineskab, når alle fætre og kusiner var samlet til julefrokost.«
Minderne står i kø, når du bevæger dig gennem jubilæumsudstillingen FEST på Holmegaard Værk, der i år markerer, at Danmarks første og i dag eneste glasværk fylder 200 år.
Udstillingen viser nedslag i værkets enorme glasproduktion, og nedslagene rammer lige ned det sted i hukommelsen, hvor nostalgi og særligt gode oplevelser er arkiveret. For det kan godt være, at du på stående fod ikke kan nævne navnet på de glas, som er blevet hævet i festligt lag gennem livet, men når du ser glassene så fint stillet op og med små historier om tilblivelse og brug, så er udstillingen én lang genkendelsens glæde, der kickstarter en perlerække af minder om, hvor og hvornår og med hvem, du har drukket af glas fra Holmegaard.
Glasdesign er som møbeldesign en central del af vores fælles arv og hukommelse og har været med til at forme den måde, vi er sammen på. Det er hele ideen bag udstillingen, fortæller Joachim Allouche, der er kurator og faglig leder af Holmegaard Værk.
»Det er netop hele ideen med udstillingen. Vi ville ikke lave en traditionel retrospektiv gennemgang af, hvornår det ene og andet glas blev lavet og af hvem, men fokusere på, hvordan Holmegaards glas er blevet brugt i forskellige festlige sammenhænge«, siger han.
Joachim Allouche tilføjer, at det i sig selv er en omfattende historie at formidle, da Holmegaard gennem historien har været det glasværk i Danmark, som producerede til alle lag i samfundet og til alle typer af fester. Lige fra fornemme royale bryllupper til den lokale gymnastikforenings jubilæum i forsamlingshuset.
Glasby med vokseværk
For overhovedet at kunne forstå Holmegaards position som designinstitution og national kulturarv er det vigtigt at spole tiden tilbage og få et indblik i, hvordan et lille glasværk udenfor Næstved kunne vokse sig stort og få et renomme som Danmarks vigtigste glasværk med international anerkendelse.
Historien begynder i 1815, da Danmark mistede Norge og dermed den tunge industri, som på grund af landets adgang til træ, vand og sten blandt andet omfattede glasproduktion.
Da Norge i 1822 begyndte at lægge told på de mange glasflasker, som vi importerede fra landet, spirede ideen om at lave glasværk med flaskeproduktion i Danmark hos godsejer Danneskiold-Samsøe.
Han ejede blandt andet Holmegaard mose tæt på ét af sine godser ved Næstved og tænkte derfor, at tørv fra mosen kunne levere brændsel nok til, at man på et nyopført glasværk kunne smelte glas ved de magiske 1500 grader. Lige inden værket blev realiseret, døde godsejeren, og hans hustru Henriette Danneskiold-Samsøe tog over. Hun anses i dag som værkets egentlige grundlægger.
Da der ingen ekspertise fandtes i Danmark omkring glasproduktion, blev norske glasmagere hentet til Holmegaard. Da man i 1830’erne udvidede flaskeproduktionen med serviceglas, altså drikkeglas i klart glas, kom en række bøhmiske glasmagere til fra Tjekkiet.
De mange mennesker udefra og de danske ansatte var så stort i antal, at der blev anlagt en egentlig by omkring værket med egen skole, bager og et kapel for de mange importerede katolikker. Et lille samfund skød op, og med tiden kom der til at arbejde langt over tusind mennesker i glasproduktionen.
- Grundlagt i 1825 af godsejerinde Henriette Danneskiold-Samsøe.
- I 1985 fusionerede glasværket med Den Kongelige Porcelænsfabrik og blev til Royal Copenhagen. I 2008 gik glasværket konkurs, og Holmegaard som brand blev opkøbt af Rosendahl A/S.
- Holmegaard Værk hører i dag under Museum Sydøstdanmark, og selve glasproduktionen på værket udføres af stedets fem glaspustere, der laver glas på bestilling fra eksterne aktører.
- I år fejres Holmegaard Værks 200-års jubilæum med to særudstillinger ”FEST” og ”GNIST”, der sætter fokus på, hvordan Holmegaard glas altid har været en del af danskernes festkultur, og hvordan Værket i dag stadig producerer både brugskunst og unikaglas i samarbejde med eksterne designere og kunstnere.
Kilde: Holmegaard Værk
Feminint glasdesign
Holmegaard leverede ikke fra begyndelsen glas til kongehuset. De foretrak nemlig glas fra svenske Kosta Boda eller - som royale og adelige i Frankrig og Rusland - glas fra belgiske Val-St-Lambert.
I 1915 fik Holmegaard dog lov til at lave de belgiske glas på licens, fordi 1. Verdenskrig umuliggjorde transport af glas. Hermed blev grunden lagt til at vise ikke bare kongehuset, men danskerne, at glasmagerne på Holmegaard sagtens kunne være med blandt de dygtigste i faget.
Designdelen blev for alvor udviklet, da Jakob Ejler Bang i 1928 blev ansat som kunstnerisk leder, og han kom på mange måder til at tegne designfilosofien på værket, da han udtalte:
»Det skal være enhver dansker forundt at have et Holmegaard-glas«.
For ja, nok var kongehuset en prestigefuld og vigtig kunde, men det var i lige så høj grad folket, som glas fra Holmegaard er tænkt til og også bruges af.
I første halvdel af det 20. århundrede var dåbsglasset for eksempel ofte den første gang i livet, at mange danskere kom i kontakt med et Holmegaard glas. Senere, da de fint dekorerede dåbsglas ikke var så hotte at forære længere, var det i konfirmationsalderen, at glasset igen fik relevans. I dag er der nok ikke mange konfirmander, der ønsker sig glas i gave, men i 1950’erne var det på ønskelisten for især mange unge piger, der netop ved konfirmationen begyndte at samle udstyr.
»Og her var Holmegaard hurtigt bevidste om, at de skulle målrette deres produkter til pigerne og kvinderne. Det var jo dem, der købte glas. Derfor ansatte man kvindelige designere til at designe stel med kvindelig appel,« fortæller Joachim Allouche.
Én af dem var Christel Holmgren Exner, der fik lavet et glasstel i pangfarver, der dog kun kørte et par år, fordi det var utrolig dyrt at producere. Senere i 1969 lavede Holmegaard en undersøgelse blandt kvinder i 20’erne, hvor man fik dem til at udpege deres yndlingsglas. Her var vinderen Stub-serien, der sigende var designet af ikke bare en, men to kvinder: Grethe Meyer og Ibi Trier Mørch.
Helle Mardahls cocktailglas
Efter konfirmationen fulgte bryllup, runde fødselsdage, jubilæer, sølv- og guldbryllup, og oftest var Holmegaard med til bords.
I 1960’erne skete der med Per Lütken som kunstnerisk leder endnu et tigerspring i Holmegaards udvikling. Han designede en række mere rustikke glas, som fx det meget populære Skibsglas, som alle havde råd til at købe, og som virkelig kom ud i mange danske hjem.
Hos nogle kom Skibsglasset kun på bordet i festlige anledninger, hos andre blev glasset taget i brug hver dag.
»Skibsglasset blev egentlig designet til rødvin, men hjemme hos min mormor og morfar blev det brugt som ølglas. Designets formål er altså ikke mejslet i sten, men ændrer sig afhængig af brugen. Det betyder, at jeg har nogle andre minder med Skibsglasset, end du har, men fællesnævneren er, at glasset har været en del af vores liv«, siger Joachim Allouche.
Det bakkes op af glasdesigner Helle Mardahl, der de sidste fem år har fået produceret en stor del af sine glasdesign på Holmegaard Værk. For hende er de første minder med Holmegaard mormorens Ulla-glas, der med sin grønne farve stak ud.
»Da min mormor døde, arvede min faster Ulla passende nok Ulla-glassene. Det er hyggeligt som de glas bliver en del af den røde tråd, der løber i familien,« siger Helle Mardahl og håber, det samme gør sig gældende for hendes glas, der, i hvert fald ud fra salgstallene at dømme, kommer ud i mange hjem verden over.
Salgstal der også betyder, at der hver dag er en ovn i gang med at smelte glas, der af værkets glaspustere bliver transformeret til Mardahls farverige glasdesign i hendes unikke, organiske former.
At Helle Mardahl den sidste håndfuld år har fået produceret en del af sine glasdesign på Holmegaard Værk er ikke tilfældigt.
»Glaspusterne dér er sindssygt dygtige, og så betyder det meget, at jeg hurtigt lige kan komme forbi og få lavet en prøve på en ny form eller farve. For mig er Holmegaard Værk ikke en glasfabrik, men et sted, hvor dygtige fagfolk og kreative hjerner arbejder godt sammen. Og så er det bare rart efter nu en håndfuld års samarbejde, at de næsten kan læse mine tanker og ved lige præcis, hvordan jeg vil have mine ting,« siger Helle Mardahl.
Det ser også meget kontrolleret ud, når glaspusterne former den svungne stilk på Helle Mardahls cocktailglas, som er på dagens arbejdsseddel.
Glasset stikkes flere gange ind i den brandvarme ovn for efterfølgende at tages ud og formes videre med pust og redskaber. Med sikker hånd hiver den ene glaspuster en klump brunligt glas ud af ovnen for at føje den til cocktailglassets kant, mens makkeren på et splitsekund smelter de to glasdele sammen med en brænder.
Voila, den brune klump er nu blevet til et twist på glasset, der er én af flere af Mardahls unikke signaturer.
Det tager et kvarter for de to glaspustere at lave ét cocktailglas.
Et pusterum for designelskere
Holmegaard Værk er kun begyndelsen. I kulturbyen Næstved og på resten af Sydsjælland og Møn venter endnu flere kulturelle oplevelser – fra moderne kunst til middelalderhistorie.
Udforsk kulturen her