Benny Thorsson husker lyden af pædagogens store nøglebundt. Året var 1983, han var 13 år, og når han om aftenen lå i sin seng på behandlingshjemmet Bøgholt, kunne han høre nøglernes raslen nærme sig. Lyden stoppede lige ude foran hans værelse. Så åbnede pædagogen døren på den anden side af gangen.
Her var en 14-årig pige med lyse krøller for nylig flyttet ind. Væggene på Bøgholt var tynde, og Benny Thorsson siger, at han kunne høre det meste, der foregik i værelset overfor. Og han var ikke i tvivl om, at det, der skete, var forkert.
En dag tog han mod til sig og gik over på forstander Anne Bjergs kontor. Han husker, at han åbnede døren, og hun – en anerkendt psykolog – spurgte, hvad han ville.
»Jeg sagde: Jeg er ret sikker på, at den her pædagog render ind til Majbritt hver nat«.
