Pia Knudsen forsøger at få overblik over sin kalender de kommende dage.
»Der står Demensalliancen«, siger hun og kigger op.
Jeg spørger hende, hvad det betyder.
»Jeg aner det ikke. Jeg har ingen idé«, svarer hun.
Foto:
Thomas Borberg
Pia Knudsen forsøger at finde en balance mellem både at give sig selv lov til at være ked af det, hun mister, efterhånden som demensen udvikler sig. Samtidig insisterer hun på at leve livet, så længe hun har det. Det gør hun blandt andet ved at fortælle andre om, hvad det vil sige at have alzheimers. Når balancen lykkes, mærker hun det som en stor tilfredsstillelse.
Pia Knudsen har alzheimers: »Jeg hader det her liv. Jeg elsker også det her liv. Men jeg hader det med at miste mig selv«
I tre dage boede jeg hos Pia Knudsen. Hun har alzheimers. Vi havde aftalt, at dagene skulle være helt almindelige med masser af tid til at snakke. Men hun havde glemt, at hun allerede havde en anden aftale. Så i stedet tog hun mig med ind i en oplevelse, der både handler om at mærke demensen brede sig og om at kæmpe indædt for at holde sig selv fast.
