Uanset hvor du befinder dig i søskenderækken har du nok mødt fordomme. Men hvad siger forskningen?
Her giver vi dig et overblik over det minefelt af myter, stereotyper og fakta, der hersker om søskende.
Betyder din placering i søskendeflokken noget for, hvem du bliver som menneske?
Er det afgørende, om du vokser op som ene pige i en flok fuld af brødre?
Eller måske helt uden søskende?
Det har man diskuteret siden den kendte østrigske psykolog Alfred Adler i begyndelsen af 1900-tallet satte ord på teorien om fødselsrækkefølgen: idéen om, at det er afgørende for det enkelte menneskes personlighed, om vedkommende er født som lillebror, mellembarn eller storesøster.
Siden lagde en række psykologer og forskere sig i slipstrømmen på Adler og forsøgte at bevise det, som mange tænker, nemlig at rækkefølgen betyder noget for, hvem vi bliver.
Selvopfyldende profeti
Men de seneste årtier har store internationale studier vist, at fødselsrækkefølgen reelt betyder meget lidt for udviklingen af vores personlighed. Mange kalder det en zombie-teori, som måske mest bliver holdt i live af det faktum, at stort set alle har et forhold til deres egen placering i en søskendeflok.
Andre forskere taler om, at det kan ende med at blive en selvopfyldende profeti. Altså, at man bliver en ansvarsfuld storesøster, fordi man selv og forældrene har den forventning.
Til gengæld viser det sig, at ens placering i søskendeflokken betyder noget for vores liv på andre og måske mere afgørende måder.
Artiklen er baseret på en gennemgang af en lang række internationale studier. Der er typisk tale om gennemsnitsbetragtninger – så lige præcis du kan godt være undtagelsen, der bekræfter reglen.
Den ældste
Traditionelt set har den ældste haft en særlig rolle i familien som den, der arver gården, købmandsbutikken eller tronen. Og det ser ud til, at der stadig er en lang række fordele ved at være den førstefødte.
Den ældste klarer sig bedre i skolen og uddannelsessystem, tjener mere og har større chance for at blive både direktør, minister og stjerneforsker.
Flere verdensomspændende studier har også fundet, at den ældste som regel har en lille smule højere IQ end sine søskende allerede ved den første fødselsdag og generelt scorer en lille smule dårligere i kognitive test. Man ved endnu ikke præcis hvorfor.
Men nogle peger på, at det blandt andet kan skyldes, at forældre er bedre til at håndhæve regler for deres førstefødte. Flere studier viser også, at det første barn allerede på fosterstadiet bliver passet bedre på af moren.
Elsket og anerkendt
Nogle af de fortrin, den ældste har, kan blandt andet skyldes, at de får mere opmærksomhed i begyndelsen af livet. Det fortæller Elisabeth Schonbeck, der er adfærdspædagog og forfatter til bogen ’Ældst, yngst eller midt i mellem’.
Når barnet så får søskende, kan effekten forstærkes, fortæller hun.
»Når der kommer mindre søskende, bliver ældstebarnet elsket og anerkendt for sin præstation og evnen til at klare sig selv. Det kan betyde, at barnet bruger meget energi på at blive dygtig for at få forældrenes kærlighed«, siger hun.
Nogle psykologiske teorier peger også på, at de ældste i højere grad end de yngste har tendens til at være konservative i deres værdier, og at deres valg af arbejde ofte vil lægge sig tættere op ad forældrenes.
Mellembarnet
Man kan fristes til at sige, at det faktum, at der ikke findes særlig meget forskning om mellembarnet, bekræfter fordommen. Nemlig at den mellemste i en søskendeflok ofte bliver overset.
Men at vi ikke ved særlig meget om mellembarnet, kan også skyldes, at de med adfærdspædagog og forfatter Elisabeth Schönbecks ord er »mindre typiske« end den ældste og yngste. Det kan i højere grad gå alle veje med mellembarnet.
»Midterbarnet er ofte den fleksible, diplomatiske holdspiller, som både lytter opad og nedad«, siger Schönbeck.
Nogle studier har fundet, at mellembørnene har tendens til at søge deres relationer uden for hjemmet, fordi de ikke får den samme mængde opmærksomhed derhjemme, og at deres selvværd er lavere.
Men næsten lige så mange studier har vist det modsatte. At midterbørnenes selvværd har det fint, og at de har lige så tætte relationer i familien som deres søskende.
Mere samarbejdsvillig
De senere år har forskere alligevel peget på nogle interessante forhold for mellembarnet. Et stort databaseret studie fra Danmark og Florida viser, at den andenfødte dreng i en familie har 20 til 40 procent større chance for at blive irettesat i skolen og ende i kriminalitet end førstefødte drenge. Det kan dog også gælde den yngste dreng, hvis han er den andenfødte.
Til gengæld viser et af de største søskendestudier, der hidtil er foretaget fra Canada, at mellembarnet scorer højere på de personlighedstræk, der er vigtige for at kunne samarbejde.
Forskerne har analyseret personlighedstræk og fødselsrækkefølge på 700.000 mennesker og finder også, at jo større søskendeflokken er, jo bedre udviklet er samarbejdsevnen. Studiet peger på, at ikke bare rækkefølge, men også mængden af søskende kan betyde noget for, om man udvikler en samarbejdsvillig personlighed.
Den yngste
Uansvarlige, risikovillige og kreative bliver mindre søskende ofte kaldt.
Vi ved, at det yngste barn oftere klarer sig dårligere økonomisk og uddannelsesmæssigt end det ældste. Til gengæld viser flere store studier på tværs af USA, Canada og det vestlige Europa også, at forældre har en tendens til at have det yngste barn som deres yndling og stille færre krav til de yngste.
I sin omdiskuterede bog ’Born to be rebel’ skriver psykologen Frank Sulloway, at de mindre søskende er mere radikale og aktivistiske end deres ældre søskende. Andre psykologer, der har studeret søskende, taler om, at den mindste i en flok fra et darwinistisk synspunkt er i størst fare for at blive spist og derfor må finde andre måder at overleve på.
Måske derfor bliver de yngste ofte karakteriseret som charmerende og humoristiske. En stor befolkningsundersøgelse fra England viste for nogle år siden, at det yngste barn i en søskendeflok i højere grad ser sig selv som sjov og afslappet end de ældste, der oftere beskriver sig selv som seriøse.
Og så er der et punkt, hvor yngstebarnet ser ud til at skille sig ud fra de andre. Nemlig når det kommer til sport.
Overrepræsenteret i elitesport
Et amerikansk studie fra 2014 viste, at næsten to tredjedele af en gruppe kvindelige elitefodboldspillere var yngst i søskenderækken. Det er også typisk for mindstebarnet at gå i gang med at dyrke sport tidligere end sine store søskende.
Måske fordi de får lov at komme med de ældre til sport og derfor bliver introduceret for eksempelvis fodbold tidligere i livet end deres ældre søskende.
Et andet studie viser, at små søskende er overrepræsenterede i elitesport, selv hvis deres ældre søskende ikke har dyrket den samme sportsgren, hvilket kan være et tegn på, at mindre søskende forsøger at differentiere sig selv fra de ældre.
Enebarnet
Enebarnet er lige siden begyndelsen af 1800-tallet blevet set som en, der ikke evner at dele med sine kammerater i skolegården, og som kun kan mærke sine egne behov. Det var den engelske børnepsykolog E.W. Bohannon, der på baggrund af et spørgeskema sendt ud til bare 200 mennesker, konkluderede, at enebørn var forkælede og oversensitive.
Enebørn lider stadig i dag under negative fordomme. Flere studier afslører, at mange stadig opfatter enebørn som narcissistiske og mindre medmenneskelige.
Også selv om meget tyder på, at det faktisk ikke har meget hold i virkeligheden.
Et stort kinesisk studie har fundet, at enebørn har lidt sværere ved at komme overens med andre mennesker. Men ellers ser det overordnet ud til, at der ikke er nogen afgørende negativ forskel i personlighedstræk blandt enebørn og børn med søskende.
Til gengæld peger det samme studie på, at enebørn kan løse problemer på mere kreativ vis end mennesker med søskende, fordi enebørn har været vant til kun at have sig selv at regne med og derfor har været nødt til at udvikle en større kreativitet, når det kommer til problemløsning.
Funktionelle enebørn
Er du enebarn, vil du formentlig også have et tættere forhold til dine forældre. Flere studier fra Kina viser, at enebørn har tættere forhold til deres forældre end børn med søskende og lettere ved at dele svære ting med dem. Generelt ligner enebørn de ældste i en søskendeflok mest, fortæller adfærdspædagog Elisabeth Schönbeck.
»De klarer sig også godt uddannelsesmæssigt og økonomisk. Enebørn bliver ofte en slags små voksne, og derfor er de populære blandt voksne, men kan godt få en lidt kommanderende rolle blandt jævnaldrende«, siger hun.
Og der findes faktisk flere enebørn, end man skulle tro, siger hun.
»Alle søskende, hvor der er fem eller flere år imellem, er det, man kalder funktionelle enebørn. De er som regel ikke påvirkede af at skulle dele opmærksomheden med deres søskende på samme måde og kan, hvad fordele og ulemper gælder, betragtes som enebørn«.
Køn
Spørgsmålet om, hvorvidt det betyder noget for ens personlighed, om man har brødre eller søstre, er næsten lige så omdiskuteret som teorien om søskenderækkefølge.
Faktisk er det noget, man har forsøgt at nærme sig inden for psykologien i årevis med resultater, der peger i hver sin retning. Nogle studier har fundet, at man bliver mere maskulin af at vokse op med brødre som kvinde og mere feminin af at vokse op som mand med søstre. Andre studier har peget på det modsatte.
Men i 2022 undersøgte en gruppe forskere netop det spørgsmål med data fra 85.000 mennesker på tværs af USA, Storbritannien, Holland, Tyskland, Schweiz, Australien, Mexico, Kina og Indonesien. Ved at sammenligne den gennemsnitlige personlighed for personer, der voksede op med en yngre søster, med personer, der voksede op med en yngre bror, fandt de, at effekten af søskendes køn på personligheden var ikke-eksisterende.
Alligevel kan køn være en afgørende faktor for, hvordan man bliver behandlet i familien.
Fædre favoriserer
I 2025 undersøgte et amerikansk forskerhold forskelsbehandling på tværs af køn, rækkefølge og personlighed. Det viste, at døtre har en tendens til at blive favoriseret af forældrene. Et andet studie viser, at fædrene har en lidt større tendens til at favorisere et specifikt barn end mødre.
Ifølge adfærdspædagog og forfatter Elisabeth Schönbeck er det vigtigt at kigge på kombinationen af køn, rækkefølge og aldersspænd.
»Det er ofte i kombinationen mellem køn og rækkefølge, at forskellen træder frem. Som den yngste pige, der favoriseres, eller den yngste dreng, der er rebelsk«.
Denne artikel bygger foruden et interview med adfærdspædagog og forfatter Elisabeth Schönbeck på en lang række internationale studier.
Redaktionen
Tekst: Emilie Stein
Tegninger: Claus Nørregaard
Art Director: Christine Vierø Larsen
Kode: Martin Stender og SMO
Digital tilrettelæggelse: Kristian Jensen
Korrektur: Sidsel From
Redigering: Anne Louise Leth
Projektleder: Laura Aller Jónasdóttir
Redaktør: Peter Schøler
Chef for redaktionel innovation: Johannes Skov Andersen