Klokken er 4.45, da 34-årige Lars Hvidsten bliver vækket af sin forlovede, Marianne Sørensen, i lejelejligheden i Assens. Han lister forbi deres toårige søn Tommy i tremmesengen og smører madpakker til sig selv og datteren Lærke på otte år, der stadig sover dybt. Klokken 5.30 er han på vej mod sit job som lagerarbejder på bryggeriet Vestfyn. Marianne forsøger forgæves at falde i søvn igen, men da Tommy kalder på »moar« klokken 06, kan hun lige så godt stå op. Da Lærke vågner, bliver hun sendt i bad, mens Marianne smører to hjemmebagte boller med Den Leende Ko til børnene. De plejer at ringe og sige godmorgen til deres far på Facetime, men det når de ikke i dag. Om en halv time skal de ud ad døren, hvis Lærke skal nå bussen til skole.
I en andelslejlighed på Nørrebro i København vågner ingen før vækkeuret. Ægteparret Celina og Rasmus Bjerring Esbensen må vække Lauge på to år og Freja på fem år, da klokken er 7.00. De er sent på den fra starten. Celina tager mascara på med Lauge hængende på armen. Rasmus tænder for tegnefilm med ’Thomas Tog’ foran børnene, der spiser havregrød med smørklat og sukker. »Om 10 minutter skal du have tøj på, så det er godt med noget til mavsen«, siger Rasmus til Freja, der er gået i stå med skeen i hånden. Der er ikke mere mælk, så han drikker sin kaffe uden. Det er hans morgenmad. Celina spiser havregrød med banan og mandler stående i køkkenet.
Forskellige levevilkår er blevet et tema i valgkampen, og Politiken har fulgt to familier i Assens og København. En enkelt dag. To hverdagsliv med 198 kilometer imellem. Provins og hovedstad. Arbejderklasse og højere middelklasse. De har det travle børnefamilieliv til fælles, og med regeringens lovforslag om en fødevarecheck fik begge børnefamilier stillet flere penge i udsigt. Men et engangsbeløb ændrer ikke ved afstanden. Den kan ikke kun måles i kilometer, men også i økonomisk råderum, sundhed og levevilkår. Muligheder og drømme. Ulighed.
Marianne Sørensen og Lars Hvidsten har boet fire måneder i en 4-værelses lejlighed i et rødt etagebyggeri. De er flyttet syv gange i den tid, de har kendt hinanden. Indimellem på grund af skimmelsvamp eller rotter i lejeboligen, men senest for at spare 1.000 kroner i husleje. De er glade for lejligheden. Fra vinduerne på begge sider af det store fjernsyn i stuen er der havudsigt, og i godt vejr kan man se helt til Jylland. Men de drømmer om et lejet rækkehus med have i nærheden af Mariannes mor, og de står godt på ventelisten.
