0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Dagen efter stormen bragte Politiken på toppen af forsiden dette foto af utilfredse arbejdere. Fotografen har på billedet retoucheret selve børsbygningen, fordi negativet ikke var skarpt nok. Artiklen havde overskriften »En urolig Dag i Kjøbenhavns Historie«.

Stormen på Børsen: Det er i dag 100 år siden, at flere tusind danskere stormede Børsen

I dag for 100 år siden deltog et par tusinde københavnske arbejdere, arbejdsløse og syndikalister i Stormen på Børsen. Mens den brede befolkning led under Første Verdenskrigs krise, tjente overklassen store penge på at handle med de krigsførende magter. Fastelavnsmandag 1918 trængte køllebevæbnede syndikalister ind på Børsen og gav spekulanterne røvfuld, inden politiet kom.

FOR ABONNENTER

Jeg har tit tænkt på, at den betjent i døren må have fået et helt chok, da han så os. Han kunne jo ganske roligt havde lukket døren og drejet nøglen om, så havde vi tre jo været indespærrede blandt flere hundrede børsherrer, og vi kunne være blevet klemt ligesom et vist dyr mellem to negle«, sådan huskede Andreas Fritzner, en københavnsk venstrefløjsaktivist, mange år efter, begivenhederne 11. februar1918, da han var med i fortroppen for et par tusinde vrede arbejdsløse og syndikalisters korporlige angreb på børsmæglere, gullaschbaroner, spekulanter og hvem der ellers befandt sig på Børsen på Slotsholmen i København i dag for præcis 100 år siden.

»Men intet af det skete«, fortsætter Fritzner sin beretning, som han indtalte til Arbejderbevægelsens Arkiv og Bibliotek i 1963. Da var den revolutionære aktivist var blevet en ældre mand på 76 år:

»Min kollega, Poul Gissemann, som sammen med Jørgen Mortensen fra Ungsocialisterne og jeg selv udgjorde den lille fortrop, råbte med sin bekendte kraftige stemme, da vi trak kniplerne frem: »Kan I så komme ud, alle I slyngler, tyveknægte og banditter«! Vi slog så løs på børsfolkene, og snart myldrede demonstranterne ind ad døren, og så var hele Børsen hurtigt ryddet for dens daglige gæster«.

Kun Fritzner og en håndfuld andre kendte på forhånd planerne for den voldsomme aktion. Tidligere på dagen havde de aktionerende samlet sig ved en demonstration arrangeret af Fagoppositionens Sammenslutning for bedre understøttelse og vilkår for de mange arbejdsløse, der i årene under Første Verdenskrig var steget eksplosivt. Demonstrationen var for en del af deltagerne begyndt i Folkets Hus på Jagtvej 69 på Nørrebro. Andre deltog i et lignende møde i Folkets Hus i Rømersgade. Protestmødet krævede forhøjelse af arbejdsløshedsunderstøttelsen. Syndikalisterne, som fagoppositionen også blev kaldt, og De Arbejdsløses Organisation havde krævet 30 kroner, men blev nu spist af med 19 kroner om ugen, hvilket vakte stor utilfredshed blandt de fremmødte. Første Verdenskrig var i gang, der var revolutioner i Rusland, Tyskland og optræk mange andre steder. Krisen kradsede, især blandt arbejderne. Mens andre skovlede penge ind ved at handle med de krigsførende magter. Europa var i undtagelsestilstand.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce