Det ville være så let. Pengene var lige til at stikke til side.
Den grønlandske toppolitiker Kuupik Kleist husker stadig synet af den formue i store sedler, han som 18-årig så passere hen over bordet på havnekontoret i Sisimiut, hvor en af hans gode venner arbejdede. Synet af den sorte regnskabsbog med den røde kant, som ville være så uendelig let at fuske med. Tanken om at fordampe med en formue til Brasilien eller Australien.
Kuupik Kleist fortalte sin ven, hvordan de kunne gøre. Trylle lidt med beløbene i den sorte bog. Lægge 200.000 kroner til side og forsvinde, før det blev opdaget. Og så ellers kurs mod Copacabana. Væk fra fattigdommen. Væk fra de hyppige slåskampe på gaden.
Vennen lyttede ivrigt. Lidt for ivrigt, åbenbart. For mens Kuupik nøjedes med at lege med tanken, stak vennen lidt senere af med hele kassebeholdningen.
