To af de helt store svindelsager i staten har mindst et alvorligt fællestræk: De dårlige arbejdsgange, der gjorde svindlen med dine skattekroner mulige, var længe forinden blevet påvist af ministeriernes interne vagthund.
Skandalen om svindel med udbytteskat for milliarder af skattekroner blev forudset af Skatteministeriets Interne Revision (SIR), der i rapporter i 2010 og 2013 advarede om risikoen som konsekvens af manglende kontroller i forvaltningen. Advarslerne fra den interne vagthund i ministeriet blev overhørt af de ansvarlige embedsfolk. Svindlen fik lov til at fortsætte.
I sagen om millionsvindlen i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har historien gentaget sig. I rapporter i 2013, 2014, 2015 og 2018 advarede Forsvarets Interne Revision (FIR) om risikoen for svindel som konsekvens af manglende kontroller i forvaltningen. Advarslerne blev overhørt, og svindlen kunne fortsætte.
Statens interne revisioner har i store træk siden 1976 fungeret som den uafhængige interne vagthund i en række af de mest risikofyldte ministerier. De var samtidig Rigsrevisionens forlængede arm ind i ministeriernes maskinrum, og herfra assisterede de Rigsrevisionens revision af statsregnskabet. De interne revisorer kvalificerede sig ved at være helt tæt på driften, og når de fandt tegn på dårlig eller risikabel forvaltning af skatteydernes penge, skulle de hæve både pegefingeren og stemmen direkte over for ikke blot departementets ledelse, men også direkte i rapporteringer til Rigsrevisionen.
