På en varm dag i august sidder Jeanne Chiribagula på en bænk med udsigt over en sø i en mindre by på Sjælland og frygter for det, der skal ske.
Nede ved søen bader et ungt par deres muskelhund. Ved indkørslen til et parcelhus lidt derfra er en husejer ved at lægge havefliser. Jeanne Chiribagula, som i det følgende blot kaldes Jeanne, lægger sine mørkebrune hænder i skødet på sin spraglede kjole. Sin fremtid har hun lagt i Guds hænder.
»De har blot sagt, at vi skal rejse, og at vi skulle skaffe et pas«, siger hun.
I december sidste år stadfæstede Flygtningenævnet en afgørelse fra Udlændingestyrelsen om at inddrage den 62-årige Jeannes opholdstilladelse og udvise hende. Ifølge afgørelsen skulle hun senest 1. marts i år udrejse af landet sammen med sin mand, 72-årige Sebastién. Den direkte anledning var et brev, som en af Jeannes døtre et par år tilbage sendte til Udlændingestyrelsen. I brevet løftede datteren sløret for en familiehemmelighed om voldtægter og drab, som de danske udlændingemyndigheder efterfølgende konfronterede moderen med.
