Der grines og snakkes, mens pakremmene tages af surfboards fra traileren. Hver board gøres fast til en snor, en leash, i velcro-rem om anklen.
Det handler ikke kun om at være mænd på tur. Men om at være netop de her mennesker. Med de samme smertelige erfaringer fra krig og fred. For det blev svært, da fællesskabet i forsvaret og de faste rammer forsvandt.
Alle her ved, hvordan det er, når man bare har lyst til at krybe i skjul nede på værelset og ikke orker.
Alle kender de til, at kroppen af sig selv begynder at kampsvede. Selv om hovedet godt ved, at farerne lå i fortiden. Men hoved og krop er blevet skilt ad. De indlærte reflekser er ikke længere under tankens kølige kommando.
