0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Staff/Ritzau Scanpix
Foto: Staff/Ritzau Scanpix

Russiske systemkritikere satte både frihed og helbred på spil: De blev sendt i fængsel, kom i arbejdslejr eller anbragt på lukkede psykiatriske afdelinger

Russiske systemkritikere blev straffet og sendt i lejre under skiftende tsarer, de blev straffet og sendt i lejre under kommunismen, og det fortsætter under Putin. Sidste uges fængsling af oppositionslederen Aleksej Navalnyj er fortsættelsen af en århundredlang, autoritær tradition, som beskrives i en ny bog.

FOR ABONNENTER

Det var den første åbenlyse protest i Sovjetunionen efter Anden Verdenskrig. Der gik da også kun få minutter, så havde agenter fra det hemmelige politi KGB beslaglagt de to bannere.

Datoen var 5. december 1965. Det var midt under den kolde krig, bare tre år efter Cubakrisen. I Danmark var Jens Otto Krag statsminister, Margrethe stadig tronfølger, og i juni havde det danske landshold tabt hele 0-6 på Lenin Stadion i Moskva, hvor generalsekretær Leonid Bresjnev i Kreml var i fuld gang med at stramme kursen efter tøbruddet under forgængeren Nikita Khrusjtjov.

På de beslaglagte bannere stod ’Respektér Sovjetunionens forfatning’ og ’Vi kræver en åben retssag for Sinjavskij og Daniel’.

De omkring 50 dissidenter havde valgt både tid og sted med omhu. Protesten foregik for foden af statuen af den folkekære forfatter Aleksandr Pusjkin, der gik ind for åndsfrihed, fra vinduerne kunne journalisterne på en af landets største aviser, Isvestija, holde øje med begivenhederne, og så var det også en fridag – årsdagen for Stalins forfatning fra 1936.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce