Minkfarmer Erik Westergaards søn har for nylig købt en gammel herregård, der står overfor en gennemgribende renovering. Det er her, Erik Westergaard har tænkt sig at bruge det meste af al den fritid har får, nu hvor minkfarmen er tom. I haven foran herregården vokser et fredet træ: Europas største blodbøg.
Tomheden har indfundet sig på Gjøl, hvor minkavlere i efteråret aflivede deres besætninger med i alt omkring 400.000 mink. Politiken er taget tilbage til området, efter at Folketinget har landet en aftale om kompensation til minkavlerne. Hver dag ringer syv-otte kollegaer til Erik Westergaard. Nogle aner stadig ikke, hvad de skal gøre af sig selv. Og mens han får penge, går andre forgæves.
»Tag den på«, siger Erik Westergaard.
Han peger på en mørkebrun minkhue, der ligger på bordet.
»Så vil du kunne mærke, hvorfor vi laver mink«, siger han.
Han har en sort kedeldragt på. Hans hænder er store, som hænder bliver, når man har haft fysisk arbejde gennem et helt liv. Men det er hans blik, man hænger ved: et spejl af sorg og vrede over et mistet livsværk. Men også en stærk livsvilje.
Annonce