Rønne 7. maj 1945. Tre dage efter at resten af Danmark havde hørt over BBC, at besættelsen var forbi, nægtede de tyske tropper på Bornholm stadig at overgive sig. Gunnar Hansen, der stod i lære som smed på Larsens vognfabrik i Rønne, troede ellers, at freden var sikret. Indtil den dag i frokostpausen, hvor de første russiske bomber faldt helt uden varsel.
»To dage inden havde vi drukket brændevin. Mester kom med flasken til os og sagde: »Den skal vi ha’, for nu er der fred«, fortæller den i dag 95-årige mand fra sin bolig på Paradisvej.
»Jeg havde aftalt at gå på posthuset på Lille Torv med min forlovede i frokosten. Hun skulle hente aviser til Klub Rønne, som var frimurere. Hun serverede og løb ærinder for dem. Da vi stod derinde, hørte vi to voldsomme brag, og det hele rystede«.
»Vi gemte os under de skrivepulte, hvor man kunne stå og ordne sine pakkesedler. Da der blev stille igen, krøb vi ud. Vi gik hen til døren og slog den op. Og kunne ingenting se. Alt var gråt. Da støvet havde lagt sig, kunne vi se, at mange af husene ved Lille Torv var smadret. Senere viste det sig, at sølvsmed Kollings hus og butik (ruinen på åbningsfotoet, hvor de danske soldater drejer om hjørnet, red.) var blevet ramt, og at hans kone var blevet dræbt«.
