Om 50 år håber Lou Mynte Andersen, at alle introducerer dem selv med deres pronominer. Det kan for eksempel lyde sådan her, som det gjorde, da vi mødtes: »Hej, jeg hedder Lou, de/dem«. Jeg svarer lidt spørgende tilbage med et: »Hej, jeg hedder Emilie, hun/hende«, og får et nik fra den anden side af spisebordet i stuelejligheden i Nordvest.
Lou Mynte Andersen har en nonbinær kønsidentitet, hvilket betyder, at man hverken identificerer sig udelukkende som mand eller kvinde. I Lou Mynte Andersens tilfælde har det indebåret at skifte navn og ændre pronominer til de/dem.
»Grammatisk fungerer det, ligesom hvis jeg var flere personer«, forklarer Lou og tilføjer for eksemplets skyld: »De er ikke bange for mørke, og jeg er venner med dem«. De foretrukne pronominer de/dem bruger vi igennem hele artiklen.
De seneste år er samtalen om kønsidentitet vokset i takt med, at der er kommet mere fokus på nye begreber for kønsidentiteter, og især blandt yngre generationer er det blevet udbredt at forholde sig mere flydende og mindre binært til køn.
