0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Katrine Hørup Noer
Foto: Katrine Hørup Noer

Lou Mynte Andersen har identificeret sig som nonbinær, siden de var 16 år. Og inden da havde de brugt lang tid på, at finde ud af, hvem de var.

Lou Mynte Andersen er nonbinær og håber, at alle introducerer sig selv med pronominer om 50 år

Det kan være svært at forstå alle nuancer, når man taler kønsidentitet, fordi der hele tiden opstår nye begreber. Men man behøver ikke forstå det hele, hvis bare man gør et forsøg, siger 20-årige Lou Mynte Andersen.

FOR ABONNENTER

Om 50 år håber Lou Mynte Andersen, at alle introducerer dem selv med deres pronominer. Det kan for eksempel lyde sådan her, som det gjorde, da vi mødtes: »Hej, jeg hedder Lou, de/dem«. Jeg svarer lidt spørgende tilbage med et: »Hej, jeg hedder Emilie, hun/hende«, og får et nik fra den anden side af spisebordet i stuelejligheden i Nordvest.

Lou Mynte Andersen har en nonbinær kønsidentitet, hvilket betyder, at man hverken identificerer sig udelukkende som mand eller kvinde. I Lou Mynte Andersens tilfælde har det indebåret at skifte navn og ændre pronominer til de/dem.

»Grammatisk fungerer det, ligesom hvis jeg var flere personer«, forklarer Lou og tilføjer for eksemplets skyld: »De er ikke bange for mørke, og jeg er venner med dem«. De foretrukne pronominer de/dem bruger vi igennem hele artiklen.

De seneste år er samtalen om kønsidentitet vokset i takt med, at der er kommet mere fokus på nye begreber for kønsidentiteter, og især blandt yngre generationer er det blevet udbredt at forholde sig mere flydende og mindre binært til køn.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce