0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Yke W. Kloppenburg-Oosterwoud og hunden Jorus blandt køerne, en blandet skare af rødbroget og sortbroget, franske montbéliarde og krydsninger.

Køerne skal jo på græs! Økobonde river sig i håret over udspil

Landet over frygter mange landmænd nye vandmiljøkrav. Fødevareministeriet mener, at frygten skyldes en misforståelse.

FOR ABONNENTER

Mange af de græssende køer kigger nysgerrigt op, da vi nærmer os. Man skal have øjnene med sig for at undgå at jokke i en af de mange kokasser i hvidkløveren. Køerne tager ingen notits af gårdens hund, den store, godmodige labrador Jorus, som kort tid forinden har budt os velkommen med en kombination af dybe bjæf og logrende hale.

»Der er op mod 200 køer her på marken«, siger Yke W. Kloppenburg-Oosterwoud, der ejer og driver Vorgård sammen med sin mand Rein. Gården ligger ved Gislinge i Nordvestsjælland, tæt på Isefjorden.

Hver dag rykkes køerne til en ny del af den store mark. Gården er økologisk, så dyrene skal være på græs en stor del af tiden. På grund af køerne er tre fjerdedele af gårdens 234 hektar (2,3 kvadratkilometer) græsmarker. Nogle af markerne bliver afgræsset, på andre får græsset lov at vokse sig højt og bliver høstet til grovfoder til dyrene om vinteren.

Sådan skal det gerne blive ved med at være på Vorgård. Derfor er Yke W. Kloppenburg-Oosterwoud både forundret og foruroliget over nye krav om lavere udvaskning af kvælstof fra landbruget, som – hvis de tages for pålydende – vil betyde, at der skal være efterafgrøder på næsten tre fjerdedele af Vorgårds jord.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Læs mere

Annonce