0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Storfyrstinden vidste det meste og tav med det hele

Hendes mandlige kolleger blev langt mere berømte. Men Jutta Graae spillede en mindst lige så vigtig rolle i efterretningsarbejdet under Anden Verdenskrig, siger forfatteren til en ny bog om modstandskvinden med de mange dæknavne.

FOR ABONNENTER

Trine Engholm Michelsen var ansat i efterretningsvæsenet, da hun første gang i 2017 hæftede sig ved billedet fra befrielsesåret, for hvem var den ene kvinde i blomstret kjole blandt en stor samling af betydningsfulde mænd i jakkesæt og uniform?

Oprindelig var det hendes tanke at skrive en bog om kvinder i forsvaret og den hemmelige verden med udgangspunkt i den britiske spiontjeneste Secret Service. Men fotografiet fik hende at ændre planer og fokusere på kvinden i det maskuline selskab.

»Min hypotese var, at hende her kunne noget mere, og at hun skulle være min heltinde, så det måtte jeg ud og bevise«, forklarer Trine Engholm Michelsen, der er ph.d. i international politik og nu ansat som forsker ved Forsvarsakademiet.

I dag ligger det færdige resultat i form af bogen ’Storfyrstinden – besættelsens magtfulde, men ukendte frihedskæmper Jutta Graae’. Helt ukendt er Jutta Graae (1906-1997) nu ikke, for slår man op i Dansk Kvindebiografisk Leksikon, kan man læse et portræt af modstandskvinden, der i 1995 selv udgav det lille erindringsværk ’Værnepligt’.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce