25. januar 2016
Efter artikler om såkaldte barnebrude på asylcentre i Sverige udkommer Berlingske og TV 2 med nyheder på deres hjemmesider om, at der også findes »ganske få tilfælde« på danske asylcentre. De to medier beskriver ikke parrenes alder, eller om forholdene er frivillige. Udlændingestyrelsen skriver til medierne, at det – som loven foreskriver – beror på en individuel vurdering fra sag til sag, om asylparrene kan bo sammen. Daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg er i Bruxelles og reagerer på Facebook: »Det er fuldstændig uacceptabelt, at barnebrude indkvarteres sammen med deres ægtefæller på danske asylcentre. Det skal stoppes omgående, og det vil jeg omgående meddele Udlændingestyrelsen«. En høring sættes i gang. Få dage senere konkluderer Udlændingestyrelsen, at ingen af asylcentrene »har oplyst om indikationer på tvang eller lignende« blandt parrene.
10. februar 2016
