Intet kan bortlede opmærksomheden fra politiske møgsager som en stor international krise. Bare spørg statsministeren, der indtil for nylig måtte slås med både spioner og mink. Men siden krigen brød ud i Europa, og regeringen blev enig med fire partier om en oprustningsaftale og folkeafstemning om forsvarsforbeholdet, er diskussionen om alt andet forstummet.
Det gælder også sigtelserne mod den suspenderede spionchef Lars Findsen og forhenværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) for landsskadelig virksomhed og regeringens ulovlige beslutning i 2020 om at aflive alle mink. Men selv om alt drukner i krigens rædsler, spøger sagerne i kulissen og med én mand som gennemgående figur.
Som formand for Tilsynet med Efterretningstjenesterne og Minkkommissionen spiller landsdommer Michael Kistrup en afgørende rolle, og det er ikke for meget at sige, at han holder regeringens skæbne i sine hænder. Inden sommerferien ventes kommissionen at barsle med sin beretning om minksagens alvor, mens udgangen på spionsagen om læk af højt klassificerede oplysninger til medierne er sværere at spå om.
Med sagernes sprængfarlige indhold fristes man til at kalde Michael Kistrup for en skandaledommer, og som på danske fodboldstadioner findes der tilskuere, som mener, han har gjort sig skyldig i en af historiens største fejlkendelser. Især hans rolle i sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er omdiskuteret, efter at Kistrups sønderlemmende kritik af spionvæsnet blev hældt ned af brættet af tre af hans landsdommerkolleger.
