Det gamle Radio24Syv havde et program, som hed Tibetpapirerne, hvor værterne slavisk gennemgik Tibetsagen dag for dag, dokument for dokument. Der var over 65.000 af dem i den første Tibetkommission, så det var en ordentlig omgang.
Én ting gik dog igen: Værternes næsegruse beundring for Anders Højmark Andersen, postmand, demonstrant og formand for Støttekomiteen for Tibet. Højmarks fotografiske hukommelse, systematisering af dokumenter og opmærksomhed for detaljer har mere end én gang genstartet Tibetsagen, just som myndighederne troede, den var lagt død.
Der er snart gået 10 år, siden Anders Højmark Andersen og hans meddemonstranter fik krænket deres grundlovssikrede rettigheder. Det skete under Kinas statsbesøg i 2012, hvor Københavns Politi igen og igen forsøgte at stikke en kæp i hjulet på demonstranternes planer: at protestere imod Kinas undertrykkelse af Tibet og andre uønskede elementer.
At det er med spænding, Anders Højmark Andersen i dag afventer Tibetkommissionens anden beretning, er derfor en underdrivelse. For ham er det principielt:
