På et tidspunkt i den næsten uendelige langgaber af en retsproces om Tysklands godkendelse af Femern-forbindelsen var tålmodigheden ved at slippe op hos Københavns daværende overborgmester, Frank Jensen (S).
Situationen var, at Danmark for længst havde trukket det store checkhæfte frem, men alligevel blev Tyskland ved og ved og ved med at tærske langhalm på projektet i et spindelvæv af interesser mellem politik, forvaltning, miljøbevægelser og forvaltningsdomstolen i Leipzig.
Jensen kendte en tysker med magt, som støttede projektet varmere end næsten nogen tysker. Partifællen og overborgmesterkollegaen i Hamburg.
Olaf Scholz hed han. Dengang overborgmester i Hamburg med betydelig indflydelse i Berlin i kraft af tidligere poster som arbejdsminister og partisekretær. De to borgmestre havde i flere år opfattet sig som en slags superlobbyduo vedrørende tunnelprojektet, der en dag skal forbinde Lolland og Tyskland. På hver sin side af Femern Bælt forsøgte de at massere magthavere.
