Marken gynger under vores fødder, da Karl Eric Pedersen tager et hop på stedet. For indtil midten af 1800-tallet udgjorde de pandekageflade marker her bunden af en sø, Kolindsund. Et farvand, som nærmest delte Djursland på tværs, og som med sine omkring 25 kvadratkilometer var Danmarks næststørste og Jyllands største ferskvandssø.
I dag er det glimrende landbrugsjord, og det er ikke noget tilfælde, at Karl Eric Pedersen har taget os med til netop denne mark. Her dyrker han rapgræs, hvis frø bruges til græs til golfbaner i fugtige områder. Hvilket kan være svært at tro, når man ser på det fine, tynde græs, hvorfra skyer af pollen rejser sig, når man går i det. Rapgræs var i årtier en signaturafgrøde for Kolindsund.
»Der er vel for 200.000-300.000 kroner på de her ti hektarer«, vurderer Karl Eric Pedersen.
I dag bruges Kolindsund mere til korn. Det er også yderst rentabelt, forklarer landmanden. Han har haft udbytter på 13 tons per hektar vinterhvede, hvilket er omkring 50 procent mere end gennemsnittet i Danmark.
