Jeg er sikker på, at det er sjovt at sidde på en vandscooter og piske af sted langs de danske kyster. Selv har jeg stået på vandski nogle gange, og jeg forestiller mig, at oplevelsen er sammenlignelig. Jeg har dog også siddet på stranden for at nyde en stille stund ved vandet blot for at få oplevelsen ødelagt af diverse vandscootere og speedbåde, der uafladeligt har drønet forbi. Så synes jeg lige så godt, at jeg kunne sidde og kigge ud på en motorvej.
Som mange undersøgelser viser, er et ophold i naturen ikke blot en skøn oplevelse, men også en slags lydlig nulstilling af ørerne og balsam for sjælen. »I naturen går mit system i vater«, som den danske ekspert i lydbranding Karsten Kjems udtrykker det. Det er dog en forudsætning, at der er tale om lyde, der er hjemmehørende i naturen, og at de menneskeskabte lyde holder sig i baggrunden. Og det gør de langtfra altid. For lige så lidt som vi mennesker er bevidste om den støj, vi udsender på landjorden, lige så lidt er vi bevidste om den støj, vi udsender under vandet.
Siden Anden Verdenskrig er den internationale handel vokset, det samme er mængden af larmende fragtskibe, og i samme periode er lyde fra støjende seismiske undervandsundersøgelser i forbindelse med gas- og olieeftersøgning også steget voldsomt. Det lyder ikke, som om havdyrene har det stort roligere under vandet i dag, end vi har det på landjorden.
Spørgsmålet er, hvor generede de er af den menneskeskabte støj under vandet.
