I de seneste par årtier er der blevet udgivet et væld af populærvidenskabelige bøger om menneskehedens historie. Blandt dem findes titler som ’Sapiens – en kort historie om menneskeheden’ skrevet af historikeren Yuval Noah Harari; ’The Better Angels of Our Nature’ af psykologen Steven Pinker; og ’The World Until Yesterday’ af økonomen Jared Diamond. Alle har de det tilfælles, at de forsøger at kortlægge samfundsmæssige udviklinger gennem titusindvis af år. Og så har de solgt millioner af eksemplarer.
Man skal dog ikke have læst mange af dem, før man får øje på en kronologisk udlægning, som forfatterne virker til at være forholdsvis enige om. Den forsimplede udgave lyder, som følger: Først levede mennesket i en naturtilstand i små, ligestillede samfund som jæger-samlere. Da landbrugsrevolutionen fandt sted for omtrent 12.000 år siden, måtte folk bosætte sig ved den opdyrkede jord, og blev dermed bundet til den krævende proces. Det skabte rige gårdejere og fattige bønder. Snart opstod større bydannelser, og det medførte bureaukrati samt flere hierarkiske strukturer. I takt med at byer blev til stater, blev samfundets nederste klasser domineret af de herskende eliter. Hierarkier og ulighed blev altså den uundgåelige konsekvens af civilisering.
Problemet med den fortælling er blot, at den ikke passer. I hvert fald ikke hvis man spørger den britiske arkæolog David Wengrow, der er professor i komparativ arkæologi ved University College London. Han udfordrer den gængse udlægning af menneskets historie i bogen ’Altings begyndelse – en ny historie om menneskeheden’, der lige er udkommet på dansk.
Faktisk mener han, at standardfortællingen er en myte, som allerede er blevet afkræftet af nyere arkæologisk og antropologisk forskning. Men den viden har ifølge forfatteren været gemt væk i universiteternes elfenbenstårne. Derfor har han brugt godt ti år sammen med kollegaen David Graeber på at samle materiale i det, der nu er blevet til en bog på godt 700 sider.
