Her er alt det, du skal vide om valgresultatet
Mere end 3,5 millioner danskere har stemt ved et dramatisk tæt folketingsvalg, der først blev afgjort ud på de sene timer. Her er det vigtigste, du skal vide om resultatet. Selvom resultatet ligger klart, er der stadig nok at tale om.
Tag med os gennem de mest centrale og opsigtsvækkende resultater fra gårsdagens valg her dagen derpå, og lad os se på hvad der skal ske herfra.
-
Sådan stemte vi
Danmark er vågnet op til et helt nyt Folketing. Flere af de gamle partier går markant tilbage, mens andre sparker døren ind for første gang.
Noget er dog som det plejer: Socialdemokratiet er stadig det største parti.
Til gengæld skal du nu vænne dig til, at hele 12 partier nu vil være repræsenteret i Folketinget.
-
Smalt flertal
Det er vanskeligt at forudsige, hvordan en ny regering kommer til at se ud. De røde partier bibeholder akkurat deres flertal, men Socialdemokratiets plan A er, at en regering skal dannes over midten. Det har både Venstre og Konservative dog udtalt sig meget skeptisk omkring, på trods af at blå blok ikke kan mønstre 90 mandater – hverken alene eller med Moderaterne.
-
Størst og mindst i Folketinget
Socialdemokratiet er med afstand det største parti på Christiansborg. De går en smule frem sammenlignet med folketingsvalget i 2019, og er nu over dobbelt så stort som det næststørste, Venstre.
Dansk Folkeparti hutlede sig netop over spærregrænsen, men er nu det mindste parti i Folketinget.
-
Frem- og tilbagegang
Inger Støjberg og Lars Løkke Rasmussen brager ind i Folketinget. Deres nystiftede partier, Danmarks-
demokraterne og Moderaterne, blev nemlig to af valgets helt store vindere.
Men ikke kun de to nye partier kan juble: Også Liberal Alliance oplevede en markant fremgang.
Valgets største tabere er Venstre og Dansk Folkeparti der mister hhv. 20 og 11 mandater.
-
To partier under spærregrænsen
På stemmesedlen mødte du hele tre nye partier, og med 14 partier på valg, var der ekstra kamp om stemmerne.
Frie Grønne og Kristendemokraterne klarede ikke skærene og endte under spærregrænsen på 2%.
-
Dansen om spærregrænsen
Det så længe svært ud for Alternativet. Men i løbet af valgkampen kom de tættere og tættere på de magiske 2% af stemmerne. Med et valgresultat på 3,3 % endte det dog ganske komfortabelt for partiet. Dansk Folkeparti havde i løbet af valgkampen også danset tæt med spærregrænsen. De endte med at klare frisag, dog med det dårligste resultat i partiets historie.
-
Socialdemokratiet og de store byer
Ved kommunalvalget i 2021 mistede Socialdemokratiet terræn i de store byer. I København gik de mere end 10 procentpoint tilbage. Den blødning er nu stoppet, og der er sågar tale om en marginal fremgang i København, Odense og Aarhus.
-
Det røde Danmark
Danmarkskortet er i højere grad end normalt malet rødt. Socialdemokratiet er størst i 84 ud af 92 valgkredse. Det kan nok tilskrives, at ingen af de blå partier ligger over 15 %. I København er Enhedslisten størst i fire ud af 16 valgkredse.
-
Moderat succes
Generelt fordeler Moderaternes stemmer sig jævnt over hele landet. Dog ligger 8 ud af de 10 valgkredse hvor partiet oplevede den største tilslutning, på Sjælland. I ingen valgkredse får partiet færre end 5 % af stemmerne.
-
Danmarks-
demokraternes JyllandModsat Moderaterne ligger Danmarksdemokraternes 10 højborge alle i Jylland. I dem modtog partiet mere end 15 %. af stemmerne. I Indre By i København fik de knap 1 % af stemmerne.
Hvad sker der så nu?
Bogstavlegen har været i gang længe. Men hvem der kan danne regering, er stadig ikke til at forudsige. Det vi ved er, at partierne nu skal en tur forbi dronningen med deres bud på, hvem der skal have til opgave at forsøge at danne regering.
Rød blok har – med de grønlandske mandater – akkurat beholdt deres flertal, mens blå blok er langt fra at kunne tælle til 90 mandater. Selv hvis Moderaterne støder til blå blok, er det ikke nok.
Socialdemokratiet holder fast i, at de vil forsøge at danne en regering over midten. Det er guf for Radikale og Moderaterne. Men Venstre og Konservative har gennem valgkampen blankt afvist en sådan regering. Også på venstrefløjen er modstanden stor.
Én ting virker dog sikkert. En dronningerunde er på vej, og det tegner til, at Mette Frederiksen bliver den første der skal forsøge at få enderne til at mødes.
Redaktionen bag:
Tekst: Jens Høyer Jensen
Animation: Kristian Jensen
Kode: Martin Stender
Design: Sofie Marie Ottsen Hansen
Korrektur: Katarina Morsing-Hornsleth
Redaktør og chef for Politiken Fortæller: Johannes Skov Andersen
