»Min datter er kun 14 år, men hun spørger aldrig om noget, tøj, byture, ingenting. Hun bliver bare hjemme. Deltager ikke i noget. Vi har jo ikke råd. Og det er hende, der tilbyder at springe badet over – og er med på at slukke lyset for at spare. Når vi køber ind sammen, er hun tit mere sparsommelig end mig«.
Der burde være masser af glæde og stolthed i stemmen, når 42-årige Anja Dalgaard fortæller om datterens snusfornuftige sparsommelighed.
Men faktisk er hun dybt bekymret. Og skamfuld. For datterens voksenfornuft er også vokset ud af et slidsomt liv på kanten af reel fattigdom. I familien Dalgaard er der ikke råd til cafébesøg, fester og shoppingture. Heller ikke en gang imellem.
Med en ledighedsydelse efter skat på 11.400 kroner om måneden – og en husleje, der lige er steget til 8.100 kroner, eksklusive el og varme – er der dømt permanent lavvande i husholdningsbudgettet for Anja Dalgaard og hendes to hjemmeboende børn i et lejet hus i Juelsminde.
