På gulvet i kommunalrådssalen i Ilulissat ligger det hvide skind af en isbjørneunge, der for nogle år siden kom så tæt på byen, at den var til fare for mennesker. Skindet ligger inde i midten af salen for at minde byens kommunalbestyrelse om de klimaforandringer, der havde tvunget ungen på afveje. Så de ikke glemmer ungen. Så de husker deres ansvar.
I denne sal mødes Bendt Kristiansen til daglig med de andre medlemmer af kommunalbestyrelsen. Bendt er erhvervschef i Ilulissat og formand for socialudvalget, men i dag sidder han i den tomme sal som en far, der for et år siden mistede sin 26-årige søn til selvmord.
Bendt har talt med sin kæreste og med sin familie om sorgen over at miste Kuka. Ellers har han ikke talt med nogen om selvmordet, men det gør han nu. Ikke fordi han har lyst til det, men fordi han har valgt at gøre det.
»Det er nødvendigt, at nogen taler om det her problem i Grønland, som det er. Uden at forskønne og uden at pakke det ind«, siger han.
