I årevis har danske politikere og debattører peget fingre ad muslimske miljøer og advaret mod social kontrol. Vi har hørt om parallelsamfund, æreskultur og unge, der presses af familien. Men måske burde Danmark starte med at kigge indad. Sandheden er nemlig, at social kontrol trives i bedste velgående blandt etniske danskere. Den ser bare anderledes ud. Den kommer ikke fra religion eller traditioner, men fra alkoholkulturen. Fra den tavse, men benhårde forventning om, at man skal drikke for at være en del af fællesskabet.
Jeg ved det, fordi jeg har mærket det på egen krop. Da jeg begyndte at sige nej til alkohol, begyndte fællesskabet gradvist at sige nej til mig. Ingen sagde det direkte. Men invitationerne blev færre, samtalerne ændrede karakter, og afstanden voksede.
